Kan du ikke se billederne, klik her 
 
God jul og godt nytår

Vi kommer desværre ikke udenom corona i denne jul. Vi ved fra sidste år, at flere søger ud i deres sommerhuse i forbindelse med jul og nytår samt med udsigten til mere hjemmearbejde.
Region Sjælland opruster på denne baggrund testmulighederne i Odsherred, men vi vil opfordre til, at man lader sig teste hjemmefra, da testressourcerne er større i de store byer. Find dit nærmeste testcenter her
Årets sidste nyhedsbrev indeholder forskellige nyheder. Du finder bl.a. information om kommunens nye byråd, affald og genbrugspladser, teaterforestillinger og flere muligheder for at deltage i den lokale udvikling af Odsherred. 
​​​​​​​
Nyt byråd
Kommunalvalget den 16. november 2021 medførte udskiftninger i byrådet i Odsherred. Det nye byråd afholdt konstituerende møde den 7. december 2021.
 
 
 
Cykelløb i 2022
I juni og juli 2022 kommer der to store cykelløb til kommunen. Lørdag den 2. juli kommer Tour de France feltet forbi. Trafikken og fremkommeligheden i kommunen vil være stærkt påvirket denne dag.
Lørdag den 11. juni gælder det Tour de Storebælt, hvor knap 4.000 motionister vil prøve kræfter med samme rute, som Tour de France-feltet skal køre tre uger efter.
Vi vil løbende informere om de to cykelløbs indvirkning på livet i Odsherred.
 
Ny naturpolitik i høring
Miljø- og Klimaudvalget har sendt forslaget til Odsherred Kommunes kommende naturpolitik i offentlig høring frem til 1. februar 2022. Formålet med den nye politik er bl.a. at medvirke til at skabe mere og bedre natur i Odsherred.
 
 
 
Ny kommuneplan
Byrådet godkendte på deres møde den 14. december 2021 den nye kommuneplan for perioden 2021-2033
 
Tour de France pulje og frivillige
Byrådet har afsat en pulje på 300.000 kr. til foreninger og lokalsamfunds aktiviteter i forbindelse med Tour de France.

Hvis du ønsker at være frivillig i forbindelse med Tour de France skal du holde øje med kommunens hjemmeside i starten af 2022.
 
 
 
Sæt præg på stationen i Nykøbing
Vi er lige nu ved at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse om, hvordan vi kan gøre stationsområdet i Nykøbing Sj. mere attraktivt og samtænke den kollektive trafik endnu bedre med borgernes behov. Vi har især brug for dine input som sommerhusgæst eller landligger, så læs mere om områdefornyelsen af Nykøbing her – eller gå direkte ind på linket til spørgeskemaet. Du kan vinde en lækker cafétur, hvis du deltager.
 
Ændrede tømmedage for affald
Som annonceret i sidste nummer af sommerhusnyt henter vi ikke affald juleaftensdag, men i stedet den 22. december.
I uge 52 henter vi ikke affald Nytårsdag, men i stedet onsdag den 29. december.
Du kan ikke aflevere mad- og restaffald på genbrugsstationerne.  Har du mere affald end der kan være i beholderen, skal du i stedet købe en ekstra sæk i supermarkederne.
 
 
 
Affaldssortering i julen
Affaldssortering juleaften kan kræve lidt planlægning – især hvis du holder jul med mange børn og mange gaver.
Sortér affaldet juleaften – så skal du ikke bøvle med sorteringen, når du står på genbrugsstationen. Og du får plads i din beholder til restaffald.
I Odsherred må du gerne komme gavepapir i PAPIR. Det samme må små æsker i karton.
Er gavepapiret lavet af plast eller fyldt med glimmer skal det i RESTAFFALD eller REST EFTER SORTERING. Det samme skal gavebånd. Det sætter sig nemlig fast i sorteringsmaskinerne.
Legetøj er ofte indpakket i HÅRD PLAST og PAP.
Hav derfor sække klar til sortering, inden I åbner gaver.

 
Genbrugsstationerne holder lukket til jul og nytår
Alle genbrugsstationer og grenplads holder lukket i juledagene den 24., 25. og 26. december. Desuden til nytår den 31. december og 1. januar.
Det gælder også den ubemandede åbningstid i Hønsinge, da vi ikke vil kunne følge med affaldsmængderne, når der ikke er personale på pladsen til at presse og tømme.
 
 
 
Bestil en bogpose to-go på biblioteket
Odsherred Bibliotek har genoptaget den store succes med BOK2GO, hvor man kan bestille en bogpose og få den leveret ud ad vinduet på biblioteket i Nykøbing eller Asnæs. På den måde kan biblioteksbrugere som ikke kan eller har lyst til at komme ind på biblioteket stadig få bøger og andet underholdning med hjem. 
Når man bestiller en bogpose, kan man både ønske specifikke materialer eller bede bibliotekaren blande en lykkepose. Man kan også få udleveret sine reserverede materialer på denne måde.

 
 
Biblioteket er lukket mellem jul og nytår
Alle Odsherreds biblioteker holder lukket fra den 24. december til og med den 2. januar. I den periode kan man heller ikke aflevere lånte bøger og andet biblioteksmateriale. Der udvider vi afleveringsfristen med 14 dage på alt materiale, som udløber i lukkeperioden.

 
Den lille grønne
Den Lille Grønne 2022 er din genvej til affaldssortering, byggesager og andre emner inden for det grønne område. Den kommer i din postkasse mellem jul og nytår. Har du beskyttet adresse, kan vi ikke sende den til dig. I stedet kan du hente den i Borgerservice, på genbrugsstationerne fra den 10. januar eller på kommunens hjemmeside.
 
 
 
Nyt fra Odsherred Teater
Odsherred Teater har flere tilbud i det nye år.
Du kan se frem til forestillingen 'Missilet', som skildrer den vilde historie om dengang et 500 kg tungt Harpoonmissil, pga. en teknisk fejl, blev affyret fra fregatten Peder Skram ud for Sj. Oddes kyst.
Efter 34 km flyvning i lav højde, eksploderede det i et sommerhusområde ved Lumsås.
 
 
 
 
 
 
 
Du har modtaget denne e-mail fordi du har tilmeldt dig
 
Vi har sendt denne e-mail til: peha@odsherred.dk.
Du kan afmelde fremtidige mails ved at klikke her. Afmeld
\u00a9 2015 , telefon: , o@odsherred.dk