Kan du ikke se billederne, klik her 
 
Tour de France og sommer

Sommeren står for døren og der er masser at tage sig til i Odsherred. Lørdag den 2. juli står i cyklingens tegn, men resten af sommeren er der utallige oplevelser for store og små.  

​​​​​​​God sommer i Odsherred.
​​​​​
 
Tour de France i Odsherred
Rytterne fra Tour de France er i Danmark og på lørdag kommer de gennem Odsherred. Det bliver en fantastisk oplevelse, men vil have indflydelse på trafikken i stort set hele kommunen.
Vi har samlet information om løbet, arrangementer, trafiksituationen m.m. på vores hjemmeside.
 
Arkitektur er også sommerhuse!
Hvilke kvaliteter kendetegner Odsherreds lokalmiljøer, og hvad vil vi forholde os til når vi bygger nyt, eller ombygger eksisterende? Vil du som sommerhusejer deltage i debatten, så besøg projektet på Borgernet Odsherred, udfyld vores survey  eller skriv til arkitektur@odsherred.dk og giv din mening til kende!
 
 
 
Sådan undgår du maddiker i madaffaldet 
Sommeren står for døren, og der er igen behov for at huske de 1-2-3 gode råd til at undgå maddiker i madaffaldet:
- Sortér madaffald i en pose for sig selv.
Brug en helt almindelig skraldepose.
- Luk posen med en ballonknude
Så kan fluerne ikke få adgang til madaffaldet. Skift posen ofte i varme perioder.
- Hold din beholder til madaffald ren 
Skulle uheldet være ude, må du gerne overhælde beholderen med kogende vand, så maddikerne dør. Brug ikke kradse kemikalier.
Og skulle du være i tvivl om posen: Du må gerne bruge poser af almindelig plast. De fjernes i forbehandlingen.
 
Fantastiske feriedage
Hvad skal du lave i ferien?
Fantastiske Feriedage er en fælles markedsføring af sommeraktiviteter for børn, unge og familier i Odsherred. Det er Odsherreds foreninger og kultur-, natur- og fritidsaktører, der afvikler aktiviteterne i skolernes sommerferie.
 
 
 
Nykøbing/Rørvig Jazzfestival 2022
Med flot støtte fra Vækst- og Uviklingsudvalget i Odsherred Kommune samt andre fonde og sponsorer er det igen i år lykkedes at stable Nykøbing/Rørvig Jazzfestival på benene.
Der er over årene strømmet flere og flere tilskuere til de syv koncerter, som afvikles på forskellige spillesteder i Rørvig og Nykøbing Sjælland.
Der er gratis entré til alle koncerter og der plejer at være en herlig stemning, som bringer sommerhumøret i vejret.
Den trofaste sommerhusgæst i Rørvig, Michael Meyerheim, åbner jazzfestivalen ved børne jazz arrangementet den 3. august kl. 10.30 i foyeren til Odsherred Teater.
 
Få rådgivning om energioptimering 
Fredag den 22. juli kan du møde Energistyrelsens cyklende kampagne i Odsherred. Fang den et af følgende steder og få materiale, der kan hjælpe dig med at skabe god energi i sommerhuset:
10.00-11.00      Dagli’ Brugsen, Lyngvej, 
12.00-13.00      Torvet, Nykøbing-Sjælland
14.00-15.00      Rørvig Street Food
15.30-16.30      Rørvig Havn
 
Tag sommerhustesten: https://sommerhustesten.dk/

 
 
 
Den Kongelige Opera i Anneberg Kulturpark
​​​​​​​Fredag den 12. august kl. 18.00 kan du opleve en gratis operaforestilling, når Det Kongelige Teater går på scenen med Opera i det fri.
Du får highlights fra kendte operaer og udpluk fra næste års repertoire i Operaen i København. Tag tæpper, klapstole og picnic-kurven under armen og få en smuk oplevelse.
Koncerten varer halvanden time, og arrangementet afvikles i et samarbejde imellem Anneberg Kulturpark, Unesco Global Geopark Odsherred og Cool-tour.
 
Anneberg Kulturpark
Anneberg Kulturpark byder på masser af kunst, kultur, mad og oplevelser hele sommeren.
Du kan bl.a. købe kunst hos det kreative kunstnerfællesskab Kunstnerfløjen, tage på tangsafari eller nyde områdets mange muligheder for mad og drikke.
 
 
 
 
 
 
 
Sommeren på Odsherred Teater
Odsherred Teater har masser af forestillinger for alle aldre i sommeren​​​​​​​. Du kan bl.a.opleve Odsherred Sommerrevy, akrobater, jonglører og den anmelderroste forestilling - Missilet.
 
Odsherred Bibliotek
Odsherreds biblioteker har gang i store planer for sommerferien. Du kan bl.a. opleve sommersjov med børnebibliotekaren, Hr. Jazz og frk. Klassisk på Danmarksturné, Lørdagsjazz og et stort Tour de France arrangement. 
 
 
 
 
Du har modtaget denne e-mail fordi du har tilmeldt dig
 
Vi har sendt denne e-mail til: peha@odsherred.dk.
Du kan afmelde fremtidige mails ved at klikke her. Afmeld
\u00a9 2015 , telefon: , o@odsherred.dk