Få en unik museumsoplevelse i den sidste blå fiskekutter i Esbjerg!
Skal du med på en af årets første sejlture? 🤩
Vores museumskutter E.1 "Claus Sørensen" stævner ud på årets første togter med Johannes d. 26. og 27. juni ☀️
Begge dage er der afgang kl. 10:00 og kl. 12:30!
Herefter er der først afgang igen d. 28. juli.


Sommerens sejltur: På togt med Johannes 
Er du klar til at få saltvand i årene, blæst i håret og en god historie i ørene? Tag med på togt, når vores fiskekutter, E.1 "Claus Sørensen", denne sommer stævner ud fra Esbjerg Strand.

Børnefamilier får en unik mulighed for at stå til søs med Fiskeri- og Søfartsmuseets fiskekutter, E.1 "Claus Sørensen," når vi stævner ud fra Esbjerg Strand. Undervejs bliver kutteren forvandlet til en sejlende kulisse, når vi fortæller historien om 16-årige Johannes, der skal på sit første togt som kokkedreng i 1940’erne. Vi følger bl.a. Johannes ind i fiskerihavnen, ud på åbent hav og til Skallingen, hvor vi kan se sæler, hvis vi er heldige. Imens vi sejler, bliver der også mulighed for at gå på opdagelse under dæk og prøve forskellige aktiviteter, som hører med til livet som fisker.

På togt med Johannes henvender sig til familier med børn på mellem seks og 14 år. Turen tager omkring to timer – husk proviant og praktisk tøj efter vind og vejr.


Priser:
Voksen (fra 13 år): 230 kr. + billetgebyr
Barn (til og med 12 år): 100 kr. + billetgebyr







Husk at du får masser af fede fordele som årskortholder!

Som årskortholder får du:

✔ Gratis adgang til museet hele året rundt
✔ 10% rabat ved køb i museets butik
✔ 10% rabat ved køb i museets cafe MS Smag
✔ 50% rabat på entre ved de naturhistoriske museer*
✔ 50% rabat på entre ved besøgssamarbejdet**
✔ 15% rabat på entre ved øvrige institutioner, der er medlem af DAZA***

Du kan blive årskortholder for kun 350 kr!


*Museum Mors | Naturama | Naturhistoriske Museum Aarhus | Statens Naturhistoriske Museum | Museum Sønderjylland | Østsjællands Museum, afdeling Faxe | Fur Museum/Museum Salling
**Nordsøen Oceanarium | Aqua | Kattegatcentret
***Den Blå Planet | Fjord&Bælt | Givskud Zoo | Knuthenborg Park og Safari | Zoo København | Odense Zoo | Randers Regnskov | Ree Park | Skandinavisk Dyrepark | Terrariet Reptile Zoo | Øresundsakvariet | Aalborg Zoo

 
   
Tarphagevej 2, 6710 Esbjerg V, Danmark  
+45 76 12 20 00, fimus@fimus.dk