Seneste Nyt fra Barløseborg Golfklub

  • Nyt fra Bestyrelsen
  • Nyt fra Sekretariatet
  • Breaking News
  • Nyt fra Sportsudvalget
  • Nyt fra Turneringsudvalget
 
Nyt fra Bestyrelsen
Kære medlemmer
 
Der er forårsfornemmelser i luften. Lærken har sunget de sidste mange dage og greenkeeperne er i fuld gang med at forårsklargøre baneanlæg, maskiner og materiel.
I bestyrelsen og sekretariatet er vi også klar til at tage imod, når det rigtige forår sætter ind og alle golfspillere skal ”på græs”. Vi ser frem til en ny og god sæson for alle – blot mangler vi lige, at der bliver helt styr på Covid 19 og de gældende restriktioner.
 
Vi opfordre fortsat alle til at efterleve vores corona retningslinjer – og til at passe godt jer selv og hinanden.
 
Årets generalforsamling har vi foreløbig valgt at udskyde til tirsdag den 20. april 2021 kl. 19.00 (efter gældende corona regler), idet vi helst vil afvikle generalforsamlingen som et fysisk
møde. Hvis forsamlingsforbuddet fortsat gælder på denne dato overvejes alternative løsninger. Vi forventer snart at udsende dagsorden og indkaldelse til generalforsamlingen og vedhæfter
allerede nu klubbens årsrapport 2020 med beretning og regnskab i en pdf-fil. – og ønsker alle god læsning. Har du spørgsmål hertil eller til vores arbejde og klub generelt, er du altid
velkommen til at kontakte bestyrelsen eller sekretariatet.

Se/hent Årsrapporten 2020 her.
 
Som bekendt har vi også arbejdet med at finde en ny forpagter til Tee Time, Cafe & Restaurant. Og vi kan nu løfte sløret for vores nye samarbejdspartner på dette område.
Klubben har netop indgået en ny forpagtningsaftale med Amaya ApS v/Pernille og Daniel Gouvia. Pernille og Daniel driver i dag Hotel Vamdrup i forpagtning og vil gerne udvide deres
forretning til også at omfatte Tee Time, Cafe & Restaurant i Barløse.
Tee Time, Cafe & Restaurant – vil når corona restriktionerne lempes/ophæves – holde åbent med betjening i 6 dage om ugen, mens én åbningsdag bliver med selvbetjening. Som fast daglig restaurantchef vil i møde Jonas, som netop er ansat og kommer fra et tidligere lignende job. Vi ser frem til at byde Jonas, Pernille og Daniel velkommen i Barløse – og håber, at vi alle snart igen kan nyde ”hul 19” i klublokalet eller på terrassen. Mere info følger senere, når vi kender corona åbningsretningslinjerne.
 
Klubbens åbningsturnering afvikles søndag den 11. april 2021. Vi håber naturligvis, at denne kan gennemføres med minimale corona restriktioner. Mere info følger senere eller kan læses
på GolfBox under fanen Klubturneringer. Husk allerede nu at reservere dagen til en hyggelig og god start på golfsæsonen. Du kan også læse mere om træningsstart senere i dette nyhedsbrev.
 
Bestyrelsen ønsker alle en rigtig god og oplevelsesrig golfsæson – vel mødt i Barløse – banerne er åbne.
 
Bestyrelsen
Arne Jakobsen

 
Nyt fra Sekretariatet
Træningsplan 2021
 
Tirsdage: Varetages af Eventyr Golf Akademi.
Vi begynder sæsonen den 16/3 for de to førstnævnte hold
 
16.30 - 17.30 Junior & Ynglinge
17.30 - 18.30 Fællestræning for alle medlemmer – uanset hcp.

Hold 1 for prøvemedlemmer programsat til 27.4

18.30 - 20.00 Prøvemedlemmer.
 
Udvalgte torsdage: Varetages af Eventyr Golf Akademi
 
17.00 – 18.30 Eliten på følgende datoer:
 
18. MAR – 8. APR – 29. APR – 6. MAJ – 10. JUN – 17. JUN – 5. AUG – 12. AUG – 19. AUG – 9. SEP 
 
Søndag: Varetages af klubbens egne frivillige. Pt. ikke færdigplanlagt. Hvis du har mod på, at give en hjælpende hånd på udvalgte dage, hører vi gerne fra dig. Tak.
 
09.30 - 12.00 Junior & Ynglinge
12.00 - 13.30 Fællestræning for alle medlemmer – uanset hcp.

Vi melder ud, når planen er klar.
 

Fællestræningen er ​​​​​åben for alle medlemmer uanset hcp.

Handicapsystemet


Nedenstående henvender sig til nybegyndere og spillere som før indførelsen af WHS havde mere end handicap 54.
I det nye handicapsystem fra januar 2021 kan man maksimalt have et handicap på 54, og det betyder, at alle med et højere handicap får dette reduceret til maksimalt 54 ved årsskiftet.  
Ved overgangen til det nye system beregnes, som bekendt, et gennemsnit af spillerens bedste handicapresultater, som dog maksimalt kan være 54.
Det vil sige at spillere med højere handicaps højst sandsynlig har en række scores, hvor der er er spillet til mere end handicap 54, og dermed bliver selve beregningen af gennemsnittet af de bedste efterfølgende begrænset til 54. 

https://www.danskgolfunion.dk/artikel/nybegyndere-og-spillere-som-tidligere-havde-mere-end-handicap-54

Her kan du læse, hvad GolfBox har gjort for dig, så du kan følge din vej ned i hcp fra 72 mod 54. 
    Nye konverteringstabeller

    Måske har du undret dig? 
    Nye konverteringstabeller betyder i princippet kun ændringer for spillere over handicap 36, idet beregningsmetoden for disse er ændret. Alle klubmedlemmer har på deres scorekort det korrekte antal tildelte slag/streger. Det har GolfBox klaret.
    I golfklubben er tabellerne på plads i det væghængte arrangement ved sekretariatet og i starterhuset. Tillige på www.bbgolf.dk

    Nyt wifi ved sekretariatet. 

    Wifi: BBgolf-guest
    kode: BBgolfer

    Vores fine nye mødelokale er klar til sæsonen
    Tak til Michael Rasmussen, Liselotte Jensen, Gurli Andersen, Ole Meier, Henning Nielsen, Poul Petterson. Sponsorer billeder: Willy Andersen, Gurli Andersen, Kaninklubben, Agnes Lauridsen, Liselotte Jensen, Marie Holmsten, Helle Wolstrup, Annemarie Gad, Kirsten Karlshøj, Randi Jørgensen. 
     
    BREAKING NEWS
    Regel- og handicapudvalget har bestyrelsens accept til at implementere Standard lokalregel E-5 i Barløseborg GK.
    Reglen blev lavet med de nye regler i 2019 og Dansk Golf Union anbefaler, at man bruger reglen til almindeligt handicapspil - altså ikke eliteturneringer og klubmesterskaber. 
    R&H-udvalget har været afventende, men erfaringen viser nu, at det er en god idé at bruge reglen i dagligt spil. Det giver et bedre flow, og man undgår dermed spildtid, og mange klubber har derfor også allerede indført reglen.
    Reglen kan i kort version ses nedenfor. 
     
    Standardlokalregel E-5  
    Drop bold på fairway ved bold Out of Bounds eller mistet.
    Når en bold er out of bounds eller mistet, må spilleren med 2 strafslag efter Standard lokalregel E-5 droppe en bold indtil to køllelængder inde på hullets fairway, ikke nærmere hullet, end hvor bolden krydsede OB grænsen eller skønnes mistet. (“Fairway” er græs i det generelle område, klippet til fairwayhøjde eller lavere, inkl. hullets tee-områder.)


    Besøg for at se flere spillesituationer.
    ​​​​​​​
    Med venlig hilsen
    R&H-udvalget.

     
    Nyt fra sportsudvalget
    REMINDER - Husk at tilmelde jer elitetruppen, hvis man som mand har et hcp under 15 og som kvinde et hcp under 22 - tilmeldingsfrist er den 8/3 2021.

    Første træningsdag er torsdag den 18/3 2021 kl. 17.00.
     
    Nyt fra Turneringsudvalget
    Turneringsoversigt
    Se/hent turneringslisten her.
    Husk at melde jer til så vi kan få nogle hyggelige dage sammen.
    I de åbne turneringer har I samtidig mulighed for at minde jeres familie og venner fra andre klubber om at de også er meget velkomne til at deltage.

    Venlig hilsen
    Turneringsudvalget
     

    GOLFMANAGER OG KLUBSEKRETÆR
    I sekretariatet møder du Kim og Gitte,
    som glæder sig til at hjælpe dig
    med de spørgsmål, du måtte have.

    Sekretariatet tager sig af alt
    vedrørende klubben, såsom :
    Økonomi
    Sponsorer
    Indmeldelser
    Udmeldelser
    Kontingenter
    Udlejning af udstyr
    Prøvemedlemskaber
    Turneringsdeltagelse mm.



    ÅBNINGSTIDER pr. 1/10-20

    Mandag Lukket
    Tirsdag 10.00 - 16.00
    Onsdag Lukket
    Torsdag 12.00 - 17.00
    Fredag 10.00 - 14.00

    Der er lukket i Sekretariatet
    lørdage, søndage og helligdage.

    Tlf. 6479 1224 
    E-mail: post@bbgolf.dk
    Golfmanager@bbgolf.dk
    Barløseborg Golfklub
    Skovvangsvej 47 - 5610 Assens - Tlf.: 6479 1224 - E-mail: post@bbgolf.dk