Foran den knitrende ild fortæller borgmesteren og kommunaldirektøren om året, der er gået, i denne måneds jule-fugl
Fugleperspektiv nr. 17 / december 2021
Det kimer nu til juleferie!
 
 
Julen er lige om hjørnet, nytåret ligeså, og vi er klar med dette års sidste Fugleperspektiv.
Men inden vi flyver ind i 2022 og mod lysere tider, skal vi først høre et par opløftende
ord fra vores borgmester og kommunaldirektør.

Vi kommer heller ikke helt uden om Corona - men vi sætter til gengæld rigtig stort fokus
på julestemningen i både vores voxpop og adventsspil.

Så snup en pebernød, lav en kop kaffe på hjemmekontoret og sæt dig til rette i
lænestolen med denne måneds Fugleperspektiv.

Glædelig jul, godt nytår og rigtig god læselyst!
 
Tak for i år
 
I årets sidste "Den grønne sofa" har vi inviteret borgmester Steen Christiansen og kommunaldirektør Henrik Harder ud af Rådhuset og sat dem foran den knitrende ild i Vikingelandsbyen. Her sætter de nogle ord på, hvordan 2021 har set ud fra deres plads. 

De kigger både på de gode projekter, vi er lykkedes med i løbet af året, og så ser de også fremad mod 2022 og de erfaringer, vi kan tage med videre ind i det nye år.

Se videoen og hør deres julehilsner til os alle lige her. 
  
 
 
Jul + Corona = ?
I denne søde juletid, har vi sat leder af Børnehuset Baunegård, Marie Iversen, stævne til
tre korte spørgsmål. De handler om jul og COVID-19:
 
Det er endt med igen at blive en COVID julemåned, hvordan holder I dampen oppe?
 
Vi holder fokus på børnene og hvad vi kan og vil sammen, børn og voksne.
 
Har I nogle særlige juletraditioner på Baunegården?
 
Ja, vi har nogen gode, gamle traditioner – staldnissen besøger børnehaven flere gange
om ugen med en lille teateroptræden. Der laves julegaver i både børnehave, fritidshjem
og klub og så selvfølgelig vores Krybbespil.

 
 
Hvad er dine ønsker for det nye år (2022), som vi står overfor?
 
At vi igen kan samle byens børn til en forrygende og tiltrængt børnefestuge.
   

 
Spil dig til en tur på Vikingebroen!
 
 
Ingen jul uden masser af den magiske julestemning - og det har vi prøvet at sprede til
alle vores borgere gennem december!

Vi har nemlig designet en lille adventskonkurrence, hvor man hver søndag i advent kan
spille med i vores lille adventsspil. Vinder man spillet kan man deltage i lodtrækningen
om forskellige præmier - og på søndag starter den sidste adventskonkurrence,
hvor man kan spille sig til en guidet tur i Vikingelandsbyen! 

Lyder det som noget for dig eller en, du kender?
Så hold godt øje med vores Facebookside her, hvor vi vil offentliggøre det sidste
adventsspil på søndag.