West Brew besøger lokalafdelingen
Nyheder for
Lokalafdeling Esbjerg
 
 


Fra redaktøren
Nyhedsbrev # 2022-4
Dette nyhedsbrev er lavet på en computer og derfor virker det også bedst, at det læses på en sådan!!!  På andre enheder kan der ske en uheldig ombrydning. Er lay-outet "rodet" på en mobil-telefon, hjælper det sandsynligvis at dreje mobilen til bredformat.


 
I de sidste to nyhedsbreve har jeg brokket mig over det nye system til udsendelse af nyhedsbreve. Jeg mener stadigvæk, at det er et "tungt" system. F.eks. burde det være meget lettere at arbejde med brugen af billeder.
Jeg har så også fundet ud af, at det nogen tid endnu er muligt at komme ind på den gamle hjemmeside, hvis du gerne vil læse et gammelt nyhedsbrev eller et referat af et møde. Brug linket:
https://typo3.ale.dk/esbjerg/

Lokalafdeling Esbjergs nye hjemmeside
Half and Half - her med et par af de yperste øl til "forsøget" på sidste medlemsmøde. En kombination, som smagsmæs-sigt faldt meget heldigt ud.

Formand Jakob prøver ihærdigt at få noget lagt på den nye hjemmeside, som du finder på det sædvanlige link: ale.dk/esbjerg. Spørgsmålet er, hvor meget han kan "redde" af "det gamle".



Kære medlemmer i
Lokalafdeling Esbjerg
   

Esbjerg, den 12. april 2022


Læs i dette nyhedsbrev
                        Punkterne med * er med nyt indhold

1. * Næste møde - "West Brew"
     - tirsdag den 19. april kl. 19.00
2. * Menu i Hjerting: Amager Bryghus
     - Torsdag ​​​​den 28. april. 
3. * Smagning på Fanø Bryghus
     - Lørdag den 30. april kl. 13.
4.   Lokale nyheder
5.   Kommende møder i Esbjerg

6. * Sidste nyt fra Busters Rejser
     - * Ølsted Bryglaug: Der er få pladser tilbage!
     - Ny rejse til Nordjylland, 27.6 - 1.7 2022.

     - Ny rejse til Belgien, 11.-17. september 2022.

7.    Portugisisk Ølsmagning - FOF
     - Onsdag den 27. april
     - Torsdag den 19. maj
 
 
Læs nederst om Ølfestivalen 2022
Fanø Bryghus' egetræsfade


1. * Næste medlemsmøde
Brygger besøg: Tommy Bagger fra West Brew 
Tirsdag den 19. april kl. 19.00. (Spisning kl. 18.00).
 
Det bliver en spændende aften med focus på lokale øl inspireret af Vadehavet.
West Brew eksperimenterer med bryggeme-

tode, gæring, råvarer, ingredienser og mod- ningsmetoder.
West Brew's hjemmeside: www.westbrew.dk
Læs på jv.dk en spændende artikkel om Tommy Bagger og West Brew.
I september 2019 introducerede Tommy os for West Brew, da Øllets Dag Pubcrawl'en besøgte Vinspecialisten i Stormgade.

 
 
Tommy Bagger i 2019 hos Vinspecialisten
Malt af lokal vadehavsbyg
 
 
Nogle af West Brews spændende øl




Spisning på Dronning Louise kl. 18.00
Tilmelding til spisning kl. 18.00 på tlf. 75 13 13 44 (Dr. Louise) senest mandag den 18.4.
Vi kan klart anbefale at spise med, - det er en hyggelig måde at starte aftenens møde på, - og så får vi maden til ølentusiast-favoritpris på kun 99,- kr.


Denne lækre menu fik vi i marts måned:
Oksefilet med røsti kartofler med ost, og panderistede grøntsager samt en sovs lavet med Chimay


2. * Amager Bryghus smagning
Torsdag ​​den 28. april kl. 18 - 21. Arr.: Menu i Hjerting
Menu i Hjerting skriver:
Vi er så heldige, at vi har fået arran-geret en ølsmagning med Henrik Papsø fra Amager Bryghus, hvor han vil guide os igennem 8 forskellige øl fra bryggeriet. Derudover vil vores delikatesse lave et lækkert pålægs/-pølsebord.
Sted: Jon & Dittes Hus, Gl. Guldager-vej 12 i Hjerting.
Pris: 175 kr. Billetter købes ved kassen i butikken. Begrænset antal billetter.




3. * Smagning på Fanø Bryghus
Lørdag den 30. april kl. 13 - 15. - Arr.: Region Midtjylland
I region Midtjylland har man også fået øje på Fanø Bryghus. Derfor har regionen arrangeret en bustur - Viborg, Silkeborg, Herning, Holstebro - til øen. Vi har "fået lov til" at deltage i smagningen på bryghuset, så kunne du tænke dig at møde nogle ølvenner fra det midtjyske og samtidig smage nogle af bryghusets fremragende øl, er chancen her nu! Du skal selv sørge for transporten til Fanø. Midtjyderne tar' færgen enten kl. 11.50 eller kl. 12.10 og går hen til bryghuset.
Pris for smagning: 150 kr.
Tilmelding og betaling: Senest tirsdag den 19. april. Send navn og medlemsnr. til spangsberg@esenet.dk og betal på mobil: 30 60 75 26.
 
 
 
Fra ølmærkeuddelingen på Fanø Bryghus


4.  Lokale nyheder
Brugsen i Tarp
- har fået et godt udvalg af bl.a. Amager Bryghus

Menu i Hjerting
- har fået ca. 4 hyldemeter mere med mange special-øl. Bl.a. fra Amager Bryghus, Åben og To Øl.

Esbjerg Bryghus Beershop
Den 1. marts åbnede Esbjerg Bryghus en butik i Jyllandsgade 14C. Her er det muligt at købe øl fra lokale bryggerier, samt nogle få andre special-øl.


5. Kommende møder i Esbjerg
Tirsdag den 19. april: West Brew
Tirsdag den 17. maj: IPA smagning
Tirsdag den 21. juni: Belgisk smagning
Tirsdag den 19. juli: Menu Hjerting

6.  * Busters Rejser - læs NYT
Ny rejse til Vallonien/Ardennerne i september

Vi har modtaget flg. fra Buster:

Jeg laver en dublering af den udsolgte rejse til Belgien i maj måned. Det bliver fra 11.-17. september 2022, med samme indhold og samme hoteller som på maj-rejsen.



Klik på billedet for at downloade det udførlige program.

SIDSTE NYT!!!
Ølsted Bryglaug, lørdag den 23. april
 
Buster har lige oplyst, at der er få pladser tilbage. Sidste chance for tilmelding er NU PÅ FREDAG KL. 12.00
Det er nu lykkes at lave en ny aftale med vore venner i Ølsted Bryglaug (syd for Horsens) om et nyt besøg hos dem af os her fra Esbjerg, Varde området. 
Denne gang bliver det lørdag den 23. april 2022 fra 9.00 til ca. 18.00.
Der er, som sædvanligt, et begrænset antal pladser til rådighed, så det er stadig efter "først til mølle"-princippet.

Al info om tilmelding og betaling samt program for dagen, står i vedhæftede indbydelse. Klik på billedet.

"Toppen af Danmark" rejse fra den 27. juni - 1. juli 2022
Buster skriver: Vedhæftet finder du programmet for seneste "skud på stammen" af "smag på-rejser" i mit regi.
Nemlig en dejlig 5 dages rejse til Vendsyssel / Nordjylland eller rettere "Toppen af Danmark" 
- som de kalder det på de kanter: Frederikshavn, Sæby, Læsø, Hjørring, Skagen og omegn.
Jeg håber du vil læse programmet igennem, og det vil glæde mig, såfremt du evt. også har lyst til at deltage.
Klik på billedet for at downloade programmet.



7.  Portugisisk Ølsmagning i FOF
Onsdag den 27.4 kl. 18.30 - 21.00.
Torsdag den 19.5 kl. 18.30 - 21.00.  Pris: kr 275,-
​​​​​​​Torben Mathews i samarbejde med FOF-Vest og Dr. Louise
 

Craft-bryggerier står ikke ligefrem på nakken af hin-anden i den vestlige del af den Iberiske Halvø, men hist og pist er de begyndt at duk-ke op i et land, der bestemt er bedre kendt for en helt anden drik! Torben Mathews har igen været på togt for at se, hvad de kan byde på i denne del af verden og tager selvfølgelig et varieret udvalg med denne aften - medmin-dre portvinen leder ham i fordærv, eller en vis virus sætter andre hindringer i
vejen. Men uanset hvad, møder han med garanti op med en sækfuld spændende dråber!  Klik på FOF-logoet for tilmelding.



Højt skum

Jakob Sørensen, formand
Mail: jakob.sorensen@ale.dk
Ole Spangsberg, nyhedsbrevsredaktør
Mail: spangsberg@esenet.dk
Det fornemme øludvalg til marts-smagningen



Nedenstående er noget standard-foreningstekst

Ølfestival 2021 og 2022
(Læs også om festivalen 2022)
Endnu en Ølfestival er forbi. Tak til alle vores gæster og udstillere. Og en ekstra stor tak til alle jer frivillige, som brugte en masse timer sammen med os for at lave en ølfestival fyldt med nye minder. Det var tiltrængt!
Generisk medlemskort
Hvor er medlemskortet?
Du kan altid se dit medlemskort online Og du kan ikke huske dit medlemsnummer, så er det:
 
 
 

KONTAKT
Danske Ølentusiaster    
Tlf .: 45 82 34 00
Mail: sekretariat@ale.dk

 
GLEMT KODE?
ER DU FLYTTET?