Steno i praksis
Et nyhedsbrev for sygeplejersker og andre sundhedsfaglige i primærsektoren 
09. JUNI 2022

INTRO
 
Steno i praksis juni 2022
Sommeren er over os, og for mange betyder det også, at ferien står for døren. Vores diabetessygeplejerske giver i dette nummer gode råd om diabetes og ferie. Du kan også læse om nye behandlingsretningslinjer, smugkigge på vores nye kursuskatalog og høre om vores forskningspulje, der kan søges netop nu.  

Rigtig god læsning og god sommer!    


Indhold: 
  • Nye behandlingsretningslinjer
  • Nyt kursuskatalog er på vej
  • Forskningspulje - søg nu!
  • Socialrådgiver skal understøtte indsats for personer med diabetiske fodsår
  • Aktuelt fra diabetessygeplejersken: Diabetes og ferie
  • Fusionsklinkken udvider optageområde
  • Hotline for sygeplejersker - pilotprojekt
  • Nye temaer til 'Lær med Steno Sjælland'?

Nederst kan du læse om kommende arrangementer for både fagpersoner og borgere. Du kan også se dem på vores hjemmeside.
BEHANDLING
Nye behandlingsretningslinjer​​​​​​​

En ny vejledning for diabetesbehandling i almen praksis introducerer et nyt behandlingsprincip med fokus på sekundær forebyggelse. Vejledningen sikrer et fælles udgangspunkt for diabetesbehandling både på sygehus og i almen praksis – og dermed grundlaget for et bedre samarbejde, når de praktiserende læger fx henviser patienter med komplikationer til diabetesambulatorierne.

Gitte Krogh Madsen er blandt de syv praktiserende læger, som har siddet med ved bordet sammen med syv endokrinologer under tilblivelsen af den nye vejledning for diabetesbehandling i almen praksis.
ARTIKEL
Nyt kursuskatalog er på vej
Uddannelse og kompetenceudvikling er en central del af vores arbejde for at udvikle diabetesområdet i Region Sjælland. Og nu kan du få et samlet overblik over de kursusaktiviteter, vi udbyder, i vores nye kursuskatalog. 

Kataloget bliver udgivet halvårligt. Det første katalog udkommer her i juni måned og indeholder vores aktiviteter for august 2022 - januar 2023.

Vil du gerne modtage et fysisk eksemplar, kan du bestille det på steno@regionsjaelland.dk.

Kataloget kommer også til at ligge på vores hjemmeside.
ARTIKEL
Forskningspulje ​​​​​​​- søg nu!
SDCS' Forskningspulje er åben for ansøgninger netop nu!

Puljen henvender sig til forskningsprojekter, der har fokus på sammenhæng, sårbarhed og social ulighed i sundhed hos borgere med diabetes eller i høj risiko for at udvikle diabetes. 

- Vi vil rigtig gerne have flere forskningsprojekter, der er forankret i praksis og kommuner, fortæller senior forskningskonsulent Anne-Louise Bjerregaard.

Det kan eksempelvis være projekter, der går på tværs af professioner, specialer eller sektorer, som fremmer overgange. Vi ser gerne, at borgere og patienter bliver inddraget i forskningsprojektets forskellige faser.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Anne-Louise på abjerr@regionsjaelland.dk

ARTIKEL
Socialrådgiver skal understøtte indsats for personer med diabetiske fodsår
Som noget nyt har de multidisciplinære fodteams (MDT) på vores sygehuse fået en socialrådgiver med på holdet. Hun hedder Pernille og hun skal være med til at skabe bedre sammenhæng mellem den kommunale sagsbehandling og den kliniske behandling af personer med diabetiske fodsår i Region Sjælland. 

Der er ofte tale om længerevarende behandlingsforløb, som kan påvirke patientens evne til at passe et arbejde. Og her skal Pernille træde til og hjælpe med at svare på spørgsmål om regler på beskæftigelsesområdet og adgang til kommunale hjælpemidler. 
Aktuelt fra diabetessygeplejersken
Diabetes og ferie
Mød Maria Hartmann Tørnes. Hun er vores diabetessygeplejerske her på SDCS. Hun får fremover en fast plads her i nyhedsbrevet, hvor hun deler gode råd og andet aktuelt stof. Denne gang om diabetes og ferie.

Sommeren er nemlig over os, og mange skal ud at rejse, også mennesker med diabetes. Men hvad skal du være opmærksom på, når du, som sundhedsperson, skal vejlede mennesker med diabetes? Det afhænger blandt andet af typen af ferie, og transporten til og fra ferien.

FLERE NYHEDER
Fusionsklinikken udvider optageområde
Fusionsklinikken er et tidsubegrænset specialiseret behandlingstilbud målrettet patienter med samtidig svær psykisk sygdom og diabetes.

Klinikken er beliggende i Psykiatrisygehuset i Slagelse og varetager behandlingen af patienter bosat i optageområdet for Psykiatrien Vest.

Klinikken udvider og kan modtage flere patienter.  

Læs mere her​​​​​​
Hotline for sygeplejersker - pilotprojekt

Diabetestelefonen er en ny hotline målrettet sygeplejersker og sundhedskonsulenter i almen praksis og kommuner, som har behov for sygeplejefaglig rådgivning om diabetes.

Hotlinen bliver i første omgang afprøvet som pilotprojekt i Odsherred, Kalundborg, Holbæk og Lejre Kommuner. Rådgivningen varetages af diabetessygeplejersker fra Diabetesambulatoriet på Holbæk Sygehus.


Læs mere her​​​​​​
Nye temaer til 'Lær med Steno Sjælland'?
'Lær med Steno Sjælland' er korte gratis online-oplæg om emner knyttet til diabetes. Vi har sat fokus på kost, seksualitet, søvn og motion.

Hver gang holder vi to oplæg om det valgte emne - ét målrettet sundhedsfagligt personale, og ét målrettet mennesker med diabetes og deres pårørende. 

Kommende emner
    • 1. september: Motion, træning og type 2-diabetes
    • 7. december: Medicin, overvægt og diabetes
     
    Har du idéer til nye temaer, hører vi meget gerne fra dig. Du kan skrive til Janne Lorenzen: jalor@regionsjaelland.dk  

    Se tidligere oplæg på vores hjemmeside
    Er du gået glip af tidligere oplæg eller vil du gense et, kan du se oplæggene her.

    I'm new text.
    ARRANGEMENTER FOR SUNDHEDSFAGLIGE
    Lær med Steno Sjælland: Motion, træning og type 2-diabetes
    TORSDAG D. 1 SEPTEMBER 2022, 
    KL. 14.00 - 15.30 
    Målgruppe: Sundhedsprofessionelle

    Sted: Online

    Læs mere og tilmeld dig her
    Kursus i sårbeskæring
    TORSDAG D. 15 SEPTEMBER 2022, 
    KL. 09.00 - 14.30 

    Målgruppe: Statsautoriserede fodterapeuter med egen praksis

    Sted: Holbæk Sportsby

    Læs mere og tilmeld dig her
    Få opdateret din viden om diabetes
    TIRSDAG D. 4 OKTOBER 2022,
    KL. 09.00 - 15.00
    Målgruppe: Diætister, fodterapeuter, SSA og andre med sundhedsfaglig baggrund

    Sted: Hotel Strandparken, Holbæk

    Læs mere og tilmeld dig her
    Temadag for fodterapeuter
    TORSDAG D. 10 NOVEMBER 2022,
    KL. 09.00 - 14.30

    Målgruppe: Statsautoriserede fodterapeuter med egen praksis i Region Sjælland

    Sted: Scandic, Ringsted

    Læs mere og tilmeld dig her
    ONSDAG D. 7. DECEMBER 2022, KL. 14.00 - 15.30
    Lær med Steno Sjælland: Medicin, overvægt og diabetes
    Målgruppe: Sundhedsprofessionelle

    Sted: Online
    ​​​​​​​
    Læs mere og tilmeld dig her
    I'm new text.
    ARRANGEMENTER FOR BORGERE
    Lær med Steno Sjælland: Motion, træning og type 2-diabetes
    TORSDAG D. 1 SEPTEMBER 2022,
    KL. 17.00 - 18.00
    Målgruppe: Borgere 

    Sted: Online

    Læs mere og tilmeld dig her
    Tema-aften i Region Sjælland for børn og unge med Type 1-diabetes (Nyk F)
    ONSDAG D. 6 OKTOBER 2022,
    KL. 16.00 - 18.30

    Målgruppe: Børn og unge med type 1-diabetes samt jeres forældre, søskende og andre interesserede. 

    Sted: "Solsikken", Nykøbing F

    Læs mere og tilmeld dig her
    ONSDAG D. 25. OKTOBER 2022, KL. 16.00 - 18.30
    Tema-aften i Region Sjælland for børn og unge med type 1-diabetes (Ringsted)
    Målgruppe: Børn og unge med type 1-diabetes samt jeres forældre, søskende og andre interesserede.

    ​​​​​​​Sted: Mødelokale 001, Ringsted Sygehus

    Læs mere og tilmeld dig her
    I'm new text.
    Få flere nyheder
    fra Steno Diabetes Center Sjælland
    Steno i Praksis er et digitalt nyhedsbrev til sygeplejersker og andre sundhedsfaglige i primærsektoren om emner og aktiviteter relateret til diabetes. Er du ikke allerede tilmeldt, så skal du aktivt tilmelde dig vores nyhedsbrev via linket.

    Tilmeld dig nyhedsbrevet her
    Læs mere om SDCS
    Vil du gerne vide mere om SDCS’ visioner og målsætninger, centerets øvrige fokusområder og finde overblik over kommende arrangementer, så kan du læse på vores hjemmeside

    www.stenosjaelland.dk
    Ris og ros
    Fik du den information, du havde håbet på? Skriv til os, så vi ved, hvad der kan blive bedre til de næste udgaver af StenoNyt. Har du gode ideer til andre artikler eller øvrige kommentarer, er du også meget velkommen til at skrive til os.
    I'm new text.

    Steno Diabetes Center Sjælland
    Birkevænget 3, 3. sal, 4300 Holbæk - Tlf: 59 48 38 90
    steno@regionsjaelland.dk - www.stenosjaelland.dk


    Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet længere, kan du
    afmelde dig her

    © Steno Diabetes Center 2021  |  All rights reserved.