Kan du huske hvordan vi holdt formandsgrill før C...? Nu gør vi det igen, vil du med?

Nyhedsbrev fra Lokalafdeling Rødovre
 
 
Nyhedsbrev - 2022 nr. 8
Kalenderen siger sommer og selvom der i eftermiddags kom en voldsom regnbyge med både lyn og torden, så er det tid til at invitere til formandsgriller 2022 - nu som vi gjorde i gamle dage ... men først bringes en 

Efterlysning af Håndbryggere!

Første lørdag i september – i år 3. september – fejrer vi traditionen tro Øllets Dag på Det Gamle Hundebad.

Derfor efterlyser vi håndbryggere som har brygget – eller kan nå at brygge – lækkert øl, og som har lyst til at skænke nogle af herlighederne for det måbende og forventningsfulde publikum. Der bliver selvfølgelig afregnet for det forbrugte øl.

Har du lyst til at deltage i dette hygge-nørdede arrangement, så skynd dig at kontakte lokalformanden på kim.danoe@ale.dk eller tlf. 20932293 for flere oplysninger. Der er ikke tale om en bindende tilmelding, blot en interessetilkendegivelse, så kom glad! Kender du håndbryggere, som ikke er medlem af DØE, kan de også melde sig under fanerne…

Højt Skum!
Preben Bensen

I dette nyhedsbrev kan du læse om:
​​​​​​​
  1. Næste arrangement  
  2. Kommende arrangementer



Næste arrangement - Formandsgriller 2022
Lørdag den 25. juni mødes vi kl. 16.00 i formandens have til en hyggelig dag med haveleg, quiz og masser af hjemmegrillet mad og drikke (drikkevarerne er dog ikke hjemmegrillede!).

Vi forsøger at skaffe fadøl fra nogle af vores lokale mikrobryggerier, og du/I er velkomne til at komme tidligere – der falder såmænd nok en forfriskning af, men til gengæld bliver du helt sikkert sat i sving med forberedelser, fx med borddækning, salatsnitning, jordbær-rensning osv.


​​​​​​​Kommende arrangementer
Sæt et kryds i kalenderen 16. juli, hvis du har lyst til at gå en tur rundt mellem bryggerierne i Hvidovre og Avedøre. Og ellers vil redaktøren henvise til arrangementsoversigt på den nye hjemmeside. Når du klikker dig ind via knappen vises Landsforeningens og lokalafdelingsens arrangementer - og med få klik kan filteret ændres, så der vises arrangementer i andre lokalafdelinger og regioner.



Generisk medlemskort
Hvor er medlemskortet?
Du kan altid se dit medlemskort online Og kan du ikke huske dit medlemsnummer, så er det:
 
 
 

KONTAKT
Danske Ølentusiaster Rødovre    
Tlf .: 23 41 26 19
Mail: lokalafdeling.roedovre@ale.dk

 
GLEMT KODE?
ER DU FLYTTET?