Læs om besøg af Small Batch fra Bornholm
Nyhedsbrev

 
 
Hej alle Fynske Ølentusiaster
Vi nærmer os så småt, at vi får besøg af Small Batch fra Bornholm.

Kasserer Finn Littau fra Lokalafdeling Odense besøgte bryggeriet Small Batch sidste efterår, hvor han fik prøvesmagt flere af deres øl. Han købte en kasse med forskellige øl, som blev prøvesmagt til et bestyrelsesmøde i DØE Odense og det faldt i rigtig god jord eller skal vi sige gane.

På det fynske øl-topmøde i april måned, hvor bestyrelserne fra lokalafdelingerne samledes i Odense, blev vi enige om at invitere Small Batch til Region Fyn i efteråret.

Her kan I læse nærmere om arrangementet.


Besøg af Small Batch fra Bornholm
Det er lykkedes at få Small Batch fra Rønne på Bornholm lokket til midten af Danmark onsdag den 5. oktober 2022 kl. 18.00 eller kl. 19.00 alt afhængig af, om du har lyst til at starte med spisning først.

Arrangementet foregår på Soldaterhjemmet Dannevirke, Sdr. Boulevard 15, 5000 Odense.

Vi starter med spisning kl. 18.00, hvor der bliver serveret en gang ølbraiserede spoleben med kartoffelstamp og kløvede rodfrugter.
Prisen for dette er 125 kr.

Når vi har nydt et godt ben, vil vi gå i gang med en ølsmagning, hvor der højst sandsynligt vil blive budt på noget øl, som du ikke har stiftet bekendtskab med tidligere.
Prisen for ølsmagningen alene er 150 kr.

Såfremt du vil deltage i både spisning og ølsmagning er den samlede pris 275 kr. (super billigt) da regionen yder tilskud til arrangementet.

Tog- eller busbilletter til arrangementet for deltagere fra lokalafdelingerne Middelfart, Østfyn, Svendborg og Faaborg kan blive refunderet af regionen - dog maks. 150 kr. pr. medlem.

Fra Small Batch kommer Johnny Fagerlund, som er en af de drivende kræfter bag bryggeriet. Du kan læse mere om bryggeriet her.
Han har lovet os, at han har mindst otte forskellige øl med.
Han vil desuden medbringe øl, som kan købes til fornuftige priser efter arrangementet.

Fra Region Fyns side opfordrer vi til at støtte op om arrangementet.

Tilmeldingsfrist senest den 25. september 2022.



Højt skum fra Danske Ølentusiaster Region Fyn

Uffe Lindhard
Regionsformand

Vivi Gammelmark
Regionsnæstformand

Hvis du mener, at nogle af disse oplysninger er forkerte, så kan du ændre dine personlige oplysninger, dit medlemskab og din betalingsmetode her.
 
VORES LINKS
 
 

KONTAKT
Region Fyn
Regionsformand Vivi Gammelmark
Tlf: 29997187
Mail: vivi.gammelmark@ale.dk

GLEMT KODE
NY ADRESSE