Læs de seneste nyheder fra din lokalafdeling
 
Nyheder fra
lokalafdeling Næstved
​​​​​​​og Vordingborg

 
Nyhedsbrev august 2022
Sidste møde..

Divaerne var på banen!

Divaerne, Jette, Louise, Birthe og Vinni, præsenterede hver deres bud på både favoritøl, men også nye spændende øl og øltyper. Gode historier blev fortalt, både løgnehistorier, men også om kvindelige ølbryggeres smagsløg og personlige oplevelser omkring den enkelte øl.

Efter en forlydende fantastisk smagning med de kære divaer, gik vi på sommerferie. Hvis man følger med både på medlemmernes personlige opslag men også det der bliver delt på vores facebookside, så kan man se at der er blevet nydt en del godt øl rundt omkring.
En lille ting der ikke har noget med sidste smagning at gøre var at Tour De Biere (TdB) kom forbi Næstved mandag d. 27 juni. Omkring kl. 1530 indtog de Humle Ølbar, hvor Morten tog imod dem og delte velvilligt ud af øl og historier. Enkelte medlemmer var dukket op og Carsten havde taget sin cykel med så TdB-feltet på sikker vis blev ført til deres næste stop som var hos Herman i SuperBrugsen. Her havde de lokale bryggerier, Kongebryg og Næstved Bryghus, og SuperBrugsen selv, stillet øl til rådighed for de tørstige ganer. Rytterne blev sendt til et hurtigt bad og skift af tøj, hvorefter de vendte tilbage til aftensmad og ølsmagning som Herman stod for. En lille håndfuld medlemmer havde takket ja til tilbuddet om at komme ud og hilse på.


Månedssmagning

Her er efter sommerferien skal vi have en af vores forholdsvis nye medlemmer på banen. Jesper Johansson var frisk til at melde sig da vi spurgte om der var andre der kunne tænke sig at holde en smagning. Så det bliver spændende at se hvad der gemmer sig bag titlen ”Jespers sommerfund”. Det kan kun blive spændende, så tøv ikke med at komme til smagning på Humle tirsdag d. 30 august.
Spisning er kl. 1800 og smagning er kl. 1900.
For at købe nok øl hjem, vil vi gerne have din tilmelding på (LINK) Danske ølentusiaster afdeling Næstved (nemtilmeld.dk) senest FREDAG d. 26 august 2022. 

Kommende arrangementer

September byder traditionen tro på årsmøde og håndbrygger-øl. Interessen fra håndbryggerne har været knap så stor i år, så vi supplerer med lidt ekstra øl. Så i princippet bliver der to smagninger denne aften.
Vanen tro afholder vi årsmøde på Mona Lisa. I år holdes det lørdag d. 24 september. Se nedestående
Lørdag d. 3 september afholder vi Øllets Dag i Rådmandshaven. Derudover har vi en stand på Axeltorv ved La Boutique hvor Martin Bo og Alex står og brygger øl og er levende reklamesøjler for foreningen.
Begge steder kan vi godt bruge et par frivillige hænder, så kan du afse et par timer i tidsrummet 11-16, så vil vi sætte stor pris på det.
Der bliver løbende lavet tilmeldinger til kommende arrangementer, så hold øje med Facebook og mailboksen eller gå direkte på Danske ølentusiaster afdeling Næstved (nemtilmeld.dk)
Ved udfordringer med tilmelding eller andet, så kontakt Søren på
2250 7065, på mail soren.petersen@ale.dk eller på facebook/messenger.

Informationer

Medlem af www.ale.dk? Det er de fleste der er med i denne gruppe jo nok og ellers kan du da blive det.
I vores medlemsoversigt kan vi se at der er en del medlemmer der har nogle tomme felter. Det kan være fødselsår eller andet. Noget er et efterslæb fra andre systemer som ikke krævede de her informationer. 

Vil du ikke gøre os den tjeneste at logge ind og kontrollere dine informationer. Det gør statistikkerne mere valide. Hvis I er en husstand, så skal I begge logge ind.

Nu vi er ved medlemmer. Vi har en forhåbning om at vi kan finde 10 nye medlemmer hvert år. Vi er på rette vej, men der mangler stadig et par stykker. 
Så hvis du har en nabo, kollega, familiemedlem eller bare en bekendt som ikke er medlem, så kan du spørge om ikke det var noget at prøve.
Du får selv en rabat på næste opkrævning på 100 kr. Det er lige et par gode øl I kan dele.
Man kan også nøjes med tre måneder som prøvemedlem til 75 kr. Der er dog ingen rabat der at hente

Slut for denne gang og vel mødt til godt samvær og spændende øl. 

Formanden

Indkaldelse til Årsmøde
Afholdes på Mona Lisa Sct. Jørgens Park lørdag
d. 24 september kl 1800. Dørene åbnes kl. 1700

Program:
Spisning kl 1800 og årsmøde kl 1900. Når årsmødet er slut, er der ølsmagning. Til spisning skal du tilmelde dig, mens der til årsmødet er fri adgang for alle gyldige medlemmer.

  1. Valg af dirigent

  2. Beretning om Lokalafdelingen

  3. Beslutning om overgang til §14 lokalafdeling med selvstændig økonomi.
    Efter den sidste vedtægtsændring er det et krav til alle lokalafdelinger. 
    Det har ingen betydning for afvikling af vores møder, men giver lidt flere punkter på Årsmødet!

  4. Aflæggelse af regnskab

  5. Valg af Lokalafdelingsformand
    Søren Petersen genopstiller

  6. Valg af Afdelingskasserer
    Michael Rasmussen genopstiller

  7. Evt. valg af Afdelingsnæstformand
    Bent Nørgaard genopstiller

  8. Beslutning om antal menige bestyrelsesmedlemmer og evt. valg af menige bestyrelsesmedlemmer
    Martin Bo Petersen genopstiller
    Jørgen Johansen genopstiller

  9. Valg af afdelingsrevisor og –suppleant
    Her kan vi godt bruge to frivillige!  

  10. Eventuelt

Bare rolig, samtlige bestyrelsesmedlemmer stiller op til genvalg, men måske der er nogle der kunne tænke sig at være med?


Generisk medlemskort
Hvor er medlemskortet?
Du kan altid se dit medlemskort online Og kan du ikke huske dit medlemsnummer, så er det:
Dit navn
Ikke oplyst
Dit medlemsnummer
Hvis du mener, at nogle af disse oplysninger er forkerte, så kan du ændre dine personlige oplysninger, dit medlemskab og din betalingsmetode her.
 
VORES LINKS
 
 

KONTAKT
Lokalafdeling Næstved
Tlf.: 2250 7065
Mail: lokalafdeling.naestved@ale.dk​​​​​​​

GLEMT KODE
NY ADRESSE