Vi er ved at have skabt tradition i DØLM for at have en smagning med øl brygget af lokalafdelingens dygtige hjemmebryggere - 2022 skal selvfølgelig også have sådan en smagning.
Hjemmebryggerne har kæmpet ved mæskegryderne for at vi alle kan nyde de velsmagende øl - denne gang i kategorien "Lyse sommerøl". "Lys" er her nærmere et spørgsmål om farven, ikke at det nødvendigvis er halv styrke - næstformanden tillader op til 6% alkohol i kategorien.
Lokaliteten bliver golfklubben, som vi jo har været væk fra et stykke tid da caféen har været lukket ned. Men nu prøver vi igen i den nye café "På Plænen", der disker op med velsmagende aftensmad til vores ølsmagning.
Tid og sted og øvrig praktik for arrangementet:
Tirsdag d. 23. august 2022 kl. 18:30Café "På Plænen", Golfklubben Lillebælt
Østre Hougvej 130, 5500 Middelfart
Pris kr. 250,-Dette inkluderer ølsmagning og mad.
Tilmelding og betaling senest:
Tirsdag d. 16. august 2022 kl. 23:55Du tilmelder og betaler på NemTilmeld:
https://doemiddelfart.nemtilmeld.dk/7/Vi ses.