Det er lykkedes at få Small Batch fra Rønne på Bornholm lokket til midten af Danmark onsdag den 5. oktober 2022 kl. 18.00 eller kl. 19.00 alt afhængig af, om du har lyst til at starte med spisning først.
Arrangementet foregår på Soldaterhjemmet Dannevirke, Sdr. Boulevard 15, 5000 Odense.
Vi starter med spisning kl. 18.00, hvor der bliver serveret en gang ølbraiserede spoleben med kartoffelstamp og kløvede rodfrugter.
Prisen for dette er 125 kr.
Når vi har nydt et godt ben, vil vi gå i gang med en ølsmagning, hvor der højst sandsynligt vil blive budt på noget øl, som du ikke har stiftet bekendtskab med tidligere.
Prisen for ølsmagningen alene er 150 kr.
Såfremt du vil deltage i både spisning og ølsmagning er den samlede pris 275 kr. (super billigt) da regionen yder tilskud til arrangementet.
Tog- eller busbilletter til arrangementet for deltagere fra lokalafdelingerne Middelfart, Østfyn, Svendborg og Faaborg kan blive refunderet af regionen - dog maks. 150 kr. pr. medlem. Gem kvitteringer og koordinér med formanden mht. refusionen.
Fra Small Batch kommer Johnny Fagerlund, som er en af de drivende kræfter bag bryggeriet. Du kan læse mere om bryggeriet
her.
Han har lovet os, at han har mindst otte forskellige øl med.
Han vil desuden medbringe øl, som kan købes til fornuftige priser efter arrangementet.
Fra Region Fyns side opfordrer vi til at støtte op om arrangementet.
Tilmeldingsfrist senest den 25. september 2022.