Fugleperspektiv nr. 25 / september 2022
 
Fuglen er landet

De fleste fugle er formentlig på vej sydpå, for med oktober måned har vi for alvor taget hul på efteråret. Ikke desto mindre er Fugleperspektivet landet og du skal da ikke snydes for septembers udgave.

Det byder blandt andet på et tilbud om inspiration til en sundere livsstil, som kommunaldirektør Henrik Harder fortæller mere om i Den Grønne Sofa. Du kan også komme med på besøg hos Necati på Egelundskolen i Albertslund Indefra og få gode tips til din efterårsferie i Albertslund. 

Rigtig god læselyst!
 
 
 
 
 
 
Et godt tilbud til dig
 
Albertslund Kommune tilbyder alle vores medarbejdere en unik mulighed for at få gratis inspiration og hjælp til kost- og livsstilsvejledning via sundheds-appen Liva og en tilknyttet vejleder. Over 60 har allerede meldt sig, men der er plads til flere medarbejdere, som tager imod tilbuddet om den unikke mulighed for at få gratis inspiration og hjælp til kost- og livsstilsvejledning via sundheds-appen Liva. Du kan endda også få din familie med ombord.
 
I videoen her sætter kommunaldirektør Henrik Harder flere ord på projektet "inspiration til et sundere liv". Du kan læse mere om projektet på medarbejdersiden og tilmelde dig allerede i dag på inspiration.livahealthcare.com.

 
 
 
 
 
 
Er du nysgerrig på, hvem det egentlig er, der arbejder i kommunen?
I Albertslund Indefra kan du møde en masse af de mennesker, der sørger for at hverdagen spiller for os alle sammen. Kom med på besøg rundt omkring på de forskellige arbejdspladser, når vi tager på tur rundt i Albertslund.

Denne gang er vi taget forbi Egelundskolen og Necati, der både underviser og arbejder med Relationsdannende og -genoprettende praksis (RGP). Hør hvordan det spiller sammen og hvorfor Necati er så glad for Albertslund.

Kom med indenfor i Albertslund Kommune.
 
 
 
 
Hold på varmen
 
”Det er en kold tid, som vi lever i” sang Kim Larsen engang. Går du også rundt og fryser? Det er nok gået de færreste næser forbi, at vi befinder os midt i en energikrise, og at langt de fleste offentlige arbejdspladser derfor har skruet temperaturen ned på 19 grader. 
 
Vi skal alle sammen spare på energien, men det kunne være rart ikke at blive alt for kold om næsen. Derfor vil vi gerne høre jeres bedste bud på, hvor man kan spare på energien på arbejdspladsen og/eller råd til hvordan man alternativt kan holde varmen. I Brøndby Kommune har de eksempelvis indført ”Strikketrøjetirsdag” og på skolerne opfordrer vi forældre til at huske at give børnene varmere tøj på – eller i hvert fald med. 
 
Har du et godt råd, som du vil dele med alle dine kolleger i Albertslund Kommune eller give videre til din arbejdsgiver, så det kan indgå i det ansvar vi tager for at få energien til at slå til? Så send det til 
kommunikation@albertslund.dk, så offentliggør vi dem løbende på medarbejdersiden og i næste Fugleperspektiv – og giver dem videre til dem, der kan have gavn af det.

 
 
 
Brug efterårsferien i Albertslund
 
Efterårsferien er lige om hjørnet og hvorfor ikke bruge den i Albertslund? Der er lidt for en hver smag. Tag fx børnene med til hyggelige uhyggelige krea-aktiviteter på Albertslund Bibliotek, besøg Vikingelandsbyen til åbent hus eller bliv blæst bagover af Mexicansk brydning, burlesk og musik på Forbrændingen. Find inspiration til efterårsferien og meget meget mere i kulturkalenderen
 
Åbent hus i Vikingelandsbyen 
Vikingelandsbyen
Den 17/10 og 18/10.


Efterår på Biblioteket
Albertslund Bibliotek
Den 18/10 - 22/10.


Lucha Escucha

Forbrændingen
Den 22/10 kl. 20.