Fugleperspektiv nr. 26 / oktober 2020
 

Vi er på vej ind i efterårets sidste etape - men inden vi tager hul på november og folketingsvalget i morgen, så skal du lige have oktobers Fugleperspektiv med på vejen. 

I denne udgave kan du høre om Albertslunds nye digitale borgerplatform, når Stinne Grønne sætter sig i Den Grønne Sofa. Vi skal kigge indenfor hos pårørenderådgiver Lene Ciccolini i Albertslund Indefra og så får du også et par gode energisparreråd fra Social- og sundhedsassistent Cigdem Mecovski og direktør Kristine Klæbel. Sidst men ikke mindst får du også lidt inspiration til novembers kulturliv i Albertslund.

God valgdag i morgen. Husk at stemme. Tak til alle, der tager en tørn for at få valget til at forløbe ordentligt i Albertslund.
 
 
 
 
 
Velkommen til Forsamlingshuset 
 
Den 15. november går Albertslund Kommune i luften med en ny digital platform til borgerinddragelse. Platformen hedder Forsamlingshuset og giver mulighed for at nå endnu længere ud med borgerinddragelse i kommunen blandt andet i forbindelse med den kommende borgersamling og rækkefølgen på hvilken kunst i kommunen, der skal renoveres.
​​​​​​​
Konsulent i Sekretariat for Politik og Ledelse Stinne Grønne fortæller i denne måneds grønne sofa om, hvad Forsamlingshuset kan bidrage med - og hvad du kan bruge den nye platform til. Er du nysgerrig, kan du allerede nu tilmelde dig på forsamlingshuset.albertslund.dk og gå på opdagelse i vores nye digitale mødested. 

 
 
 

Er du nysgerrig på, hvem det egentlig er, der arbejder i kommunen? I Albertslund Indefra kan du møde en masse af de mennesker, der sørger for at hverdagen spiller for os alle sammen. Kom med på besøg rundt omkring på de forskellige arbejdspladser, når vi tager på tur rundt i Albertslund.

I denne episode kan du høre om pårørenderådgiver Lene Ciccolinis arbejde. Lene hjælper med rådgivning og støtte til at mestre hverdagens udfordringer som pårørende til syge eller plejekrævende. Få et indblik i hverdagen som pårørenderådgiver - Kom med indenfor i Albertslund Kommune.
 
 
 
Pris på den gode energi i hjemmeplejen

godenergi@albertslund.dkSocial- og sundhedsassistent Cigdem Mecovski fra hjemmeplejen var den første, der sendte gode energiråd til mailadressen godenergi@albertslund.dk. Det gjorde hun på vegne af gruppe 2 i Værkstedgården, og det blev belønnet med de helt særlige albertslundstrømper og chokolade til arbejdspladsen. Vi vil gerne have flere gode råd eller eksempler på, hvordan I har sparet på energien derude i Albertslunden – så er det mon din arbejdsplads, der skal løbe med strømper og chokolade i november?
 
 
 
 

Vi befinder os i en energikrise. Og derfor er der brug for en række initiativer, som medvirker til at vi reducerer vores energiforbrug. Derfor har vi skruet ned for varmen i Albertslund Kommune, vi har skruet ned for lysstyrken i bybilledet osv. 
 
Flere gode råd er velkommen
Som et led i bestræbelserne på at komme bedst muligt igennem energikrisen, har vi oprettet mailadressen godenergi@albertslund.dk, hvor du kan sende gode råd og eksempler, som kan inspirere andre til at spare på energien. Hver måned udpeges månedens bedste energiråd og/eller gode eksempel fra en medarbejder/arbejdsplads i Albertslund Kommune – præmien er chokolade og strømper til arbejdspladsen. 
 
Tak til alle jer, der har sendt os gode råd og eksempler i oktober, som kan bidrage til at vi sammen sparer på  energien. 
 
Cigdems gode råd
I får lige serveret rådene fra Cigdem, som altså har resulteret i at hun og kollegerne går rundt i de smarteste strømper og har en god smag  i munden:

  • Sluk for apparater, som står på standby. Mellem 10 og 15 procent af en husstands elforbrug bruges på standbyfunktionen.
  • Fyld vaske- og opvaskemaskinen helt op, og vask tøjet ved en lavere temperatur, gerne 15-30 grader.
  • Undgå at bruge tørretumbler, hvis du har mulighed for at tørre tøjet udenfor.
  • Afrim fryseren. En tommelfingerregel siger, at en fryser bruger ca. 20 procent mere energi, når der er 2 mm rim i den.
  • Sluk for håndklædetørreren.
  • Drop el-terrassevarmere - tag et tæppe på i stedet.
  • Læg låg på gryderne, når du laver mad, og brug mindre vand, når du koger æg, kartofler m.m. Hvis du koger kartofler i 1-2 dl vand i stedet for at fylde gryden op, reducerer du elforbruget med 30 procent. Det kan også betale sig at have de rigtige gryder til det rigtige komfur. Bunden på gryder og pander skal være plane for at udnytte varmen optimalt.
  • Hvis du forvarmer en ovn i forbindelse med bagværk eller madretter, kan du overveje muligheden for at lave flere retter, mens ovnen alligevel er varm.
  • Sluk for lyset, når du ikke bruger det, og brug LED-pærer i alle lamper.
  • Udnyt dagslyset. Flyt arbejds-, læse- og legepladser hen til vinduet.
  • De fleste husholdninger kan spare 15-20 procent på elforbruget til lys, uden at det går ud over kvaliteten.
 
Tak for rådene, Cigdem. Og fortsæt endelig med den gode energi.
 
 
 
 
 
 
 

Vil du med på besøg i Fængslet? Eller er du mere til eftertænksomt teater om 11. september eller en rytmisk eftermiddag med gys for de mindste i familien? Vi har fundet tre bud på sjove og hyggelige arrangementer i vores alle sammens yndlingsby i november. HUSK at du kan finde endnu flere i kulturkalenderen på albertslund.dk/kulturkalenderen.
 
 
 
 
Lytteaften i fængslet
Vridsløselille fængsel
Den 2/11 kl. 19.


Generation 9/11 - Mungo Park
MusikTeatret
Den 9/11 kl. 19.


Flammeklubben - Gys
Forbrændingen
Den 13/11 kl. 12.