DANSKE ØLENTUSIASTER
LOKALAFDELING VARDE
 
 
Godt nyt(øl)år
Velkommen til nyhedsbrev #1, 2023 for lokalafdeling Varde
Læs i dette nyhedsbrev om:

​​​​​​​
  • Formandens nytårstale
  • Næste medlemsmøde - 21.1
  • ​​​​​​​Ølmesse i Esbjerg - 27.1
  • Årsprogrammet 2023
Først kom Dronningen, så kom Statsministeren, og nu er turen så kommet til lokalafdelingens formand ...

Vådt Nytår! var der en nyhedsvært der sagde i starten af 2023. Og det har han ret i. Det har da væltet ned med vand fra oven nærmest lige siden. Måske kan det også ”vælte” ned med dejligt øl i det nye år😊

Jeg vil gerne på Lokalforening Varde’s vegne ønske alle medlemmer et GODT NYTÅR!


Klik HER for at læse resten af formandens nytårstale.

Lokalafdelingen fylder 19 i år
... og DET SKAL FEJRES
Mon vi skal ha' lagkage i år ?
Hvornår: Lørdag den 21. januar kl 13:45
Hvor: Dronningeværelset, Biblioteket, Varde torv
Pris: 120kr
Tilmelding: Svar på denne mail, eller skriv til Leif.Madsen@ale.dk 
SU: senest 17.1

... det tror jeg nok vi skal :-)

Tidligere er smagningens titel meldt ud som:
"Fødselsdag med Kendte personer".
Nu har vi så fået en ny ide, men holder fast i temaet "Kendte" - Hvad kan der så gemme sig bag fødselsdagssmagningens lidt kryptiske tema?

Øllet kommer fra et lille bryggeri fra allerøverste hylde og brygmesteren har selv valgt øllet til vores smagning. Han kan dog ikke selv forestå smagningen da han har fået voldsomt travlt efter han blev ekstra ”kendt” her i december 😊. Det bliver ret spændende da øllet sjældent kan findes i vores del af landet.

Interesseret?? Så duk op d. 21/1-2023.
ps. vi har kun 16 pladser så meld dig til snarest!



Hvad sker der ellers ?
"Vestegnen" får sin helt egen Ølmesse

TB Markeder der overtog Ølmessen i Kolding efter Kolding Vinhandel, har valgt at flytte den til Esbjerg i år.
Det betyder at den flok der plejer at valfarte til Kolding hvert år i februar, nu kan blive tættere på hjemmet og nøjes med en tur til Esbjerg den 27. januar (bemærk, en måned tidligere end sædvanligt)

Tid: Fredag den 27. januar kl 17-22
Sted: Blue Water Dokken, Esbjerg
Pris: 199 kr. + billetgebyr. 
Prisen inkluderer 10 poletter som indløses til smagsprøver, samt et unikt Esbjerg Ølmesse ølglas.
Linkshttps://www.facebook.com/events/507553824760522
https://shop.sepe.dk/arrangementer/Esbjergoelmesse2023tilrettet


Vore planer for 2023

Vi holder de sædvanlige 6 møder + det løse

Januar: Lokalafdelingen fylder år, og det fejrer vi med en smagning med øl fra Årets Bryggeri

Marts: Vi forsøger at få en aftale i stand med Vestslesviske Bryggeri i uge 11

Maj: Vi skal ud og se på kunst, og sådan en tur skal selvfølgelig ledsages af nogle Kunstneriske øl. Vi satser på uge 21

August: Den årlige havefest i Birthes have ledsages i år af nogle Dyre øl, og det bliver den 5.

September: Årsmødet og med lidt held med gæsteoptræden udefra. Vi forsøger at få en aftale i stand med Bad Seed i uge 38

November: Den årlige Julefrokostølsmagning satser vi på den 11.11 kl 11.11

Udover dette forsøger vi at få en udflugt i stand Skærtorsdag, og da foreningen fylder 25 i år vil vi også se om vi ikke kan være med til at fejre det med vores eget indslag til Øllets Dag.

GLEMT KODE?
KONTAKT
Danske Ølentusiaster, Varde
Mail: Lokalafdeling.Varde@ale.dk
NY ADRESSE?