Læs de seneste nyheder fra din lokalafdeling
 
Nyheder fra
lokalafdeling Næstved
​​​​​​​og Vordingborg

 

Nyhedsbrev januar

Sidste møde…

Vi i bestyrelsen vil starte med at ønske alle et rigtig godt nytår og håber I på bedste vis kom godt i gang med 2023. Håber vi ses mange gange i det nye år, både til ølsmagninger men også til andre mere eller mindre spontane arrangementer, ølfestivaller eller en stille øl på et ølsted et sted i landet.

Vi sendte ikke et nyhedsbrev ud i december, da der ikke skulle være en smagning i december. Men i november var der en rigtig god og spændende smagning med Jørgen Johansen omkring skotsk, engelsk og irsk øl. Anekdoter, viden og humor kan vi altid godt lide og det var der også denne gang. 

Sidst nogen af os mødtes i DØE-regi, var til en hyggelig julefrokost på Mona Lisa. Som de ordentlige mennesker vi er, så gik det stille og roligt for sig og vi fik både en masse mad og smagsprøver på mange forskellige øl. Der var alt fra 0,0 til 12,3% og dermed også i mange stilarter.


Månedssmagning

Som besluttet på årsmødet, har vi flyttet vores arrangementer til Mona Lisa og til om fredagen. Så det bliver spændende at se om vores debat om fredag og mulige udfordringer viser sig at holde stik eller folk har fået planlagt og møder talstærkt op. 

Smagningen denne dag er 27 januar - "Vinderøllene 2022".
Spisning er kl. 1800 og smagning er kl. 1900.
For at købe nok øl hjem, vil vi gerne have din tilmelding på (LINK:) Danske ølentusiaster afdeling Næstved (nemtilmeld.dk) senest MANDAG d. 23 januar 2023. 

Kommende arrangementer

Efter årsmødet, hvor vi havde debat om at have en mere fast mødestruktur, så har vi nu planlagt smagninger minimum 6 måneder frem.
Ikke alle arrangementer er lige detaljerede endnu, men du kan nu booke plads i egen kalender til vores arrangementer. Så vi håber selvfølgelig på at se nogle flere som i dag ikke kommer pga. planlægningsudfordringer.
Menumæssigt synes vi der har været lidt meget ”gryderet” på menuen. Vi er forstående for at Mona Lisa ikke tjener de store penge på os og at det ikke er et Dagens-ret køkken. Vi er i dialog med Mona Lisa om dette og vi må se hvad vi kan finde frem til.
​​​​​​​
Her er et par datoer som du kan notere i kalenderen:
  • 24 februar Gretes Ø(l)hop
  • 29 marts Bryggeriet Too Old To Die Young
  • 28 april Øl og Whisky
  • 30 juni Lækre øl fra ølfestivaller

Der bliver løbende lavet tilmeldinger til kommende arrangementer, så hold øje med Facebook og mailboksen eller gå direkte på Danske ølentusiaster afdeling Næstved (nemtilmeld.dk)
Ved udfordringer med tilmelding eller andet, så kontakt Søren på
2250 7065, på mail soren.petersen@ale.dk eller på facebook/messenger.

Informationer

Medlem af www.ale.dk? Det er de fleste der er med i denne gruppe jo nok og ellers kan du da blive det.
I vores medlemsoversigt kan vi se at der er en del medlemmer der har nogle tomme felter. Det kan være fødselsår eller andet. Noget er et efterslæb fra andre systemer som ikke krævede de her informationer. 

Vil du ikke gøre os den tjeneste at logge ind og kontrollere dine informationer. Det gør statistikkerne mere valide. Hvis I er en husstand, så skal I begge logge ind.

Nu vi er ved medlemmer. Vi har en forhåbning om at vi kan finde 10 nye medlemmer hvert år. Vi er på rette vej, men der mangler stadig et par stykker. 
Så hvis du har en nabo, kollega, familiemedlem eller bare en bekendt som ikke er medlem, så kan du spørge om ikke det var noget at prøve.
Du får selv en rabat på næste opkrævning på 100 kr. Det er lige et par gode øl I kan dele.
Man kan også nøjes med tre måneder som prøvemedlem til 100 kr. Der er dog ingen rabat der at hente :-)

Men alle nye medlemmer får en voucher til en gratis smagning.

Slut for denne gang og vel mødt til godt samvær og spændende øl. 
På bestyrelsens vegne
Søren


Link til Facebook-siden Danske Ølentusiasters Lokalafdeling Næstved | Facebook


Udsendt 10-1-2023
Generisk medlemskort
Hvor er medlemskortet?
Du kan altid se dit medlemskort online Og kan du ikke huske dit medlemsnummer, så er det:
Dit navn
Ikke oplyst
Dit medlemsnummer
Hvis du mener, at nogle af disse oplysninger er forkerte, så kan du ændre dine personlige oplysninger, dit medlemskab og din betalingsmetode her.
 
VORES LINKS
 
 

KONTAKT
Lokalafdeling Næstved
Tlf.: 2250 7065
Mail: lokalafdeling.naestved@ale.dk​​​​​​​

GLEMT KODE
NY ADRESSE