Steno i praksis - Februar 2023
Et nyhedsbrev for sygeplejersker og andre sundhedsfaglige i primærsektoren 
9. FEBRUAR 2023

INTRO
 
Steno i praksis februar 2023
Velkommen til årets første nyhedsbrev. Denne gang stiller vi skarpt på peers og partnerskaber som redskaber til at styrke kommunale sundheds- og forebyggelsesindsatser.

Som noget nyt kan sygeplejersker fra primærsektoren i år søge om tilskud hos SDCS til at deltage i den sundhedsfaglige diplomuddannelse "Uddannelseforløb for diabetessygeplejersker". Læs hvordan du søger nedenfor.

Du kan også læse om en ny sårtelefon, som er blevet oprettet på Slagelse Sygehus og høre om en række arrangementer, der er på vej i løbet af foråret.

Rigtig god læsning!


Indhold
​​​​​​​
  • Sundhedsformidling i øjenhøjde
  • God start på en styrket tværsektoriel indsats 
  • Skolemadsprojekt i Odsherred
  • Partnerskaber som en vej til bedre forebyggelse?
  • Aktuelt fra Diabetessygeplejersken
  • Steno Diabetes Center Sjællands pulje til Diplomuddannelsen i Diabetes
  • Få opdateret din viden om farmakologisk behandling af type 2-diabetes
  • Virtuel konference: Overvægt og type 2-diabetes i almen praksis
  • Ny sårtelefon er oprettet i Slagelse

Nederst i nyhedsbrevet kan du læse om kommende arrangementer for både fagpersoner og borgere. Du kan også finde arrangementerne på vores hjemmeside her.
NYHED
Sundhedsformidling i øjenhøjde
I Greve Kommune har de succes med at aktivere borgere med kroniske sygdomme gennem brug af såkaldt peer-to-peerstøtte. En gruppe 'Erfarne Borgere' fungerer som brobyggere mellem den kommunale rehabilitering og foreningslivet i kommunen.

- Jeg er med på det kommunale træningshold cirka en gang om måneden. Jeg har selv diabetes, så jeg kan snakke med om de problemer, det kan give, forklarer Preben Majgaard, der er en af projektets Erfarne Borgere.

Kom til temadag om peerstøtte
Er du nysgerrig på brugen af peers, og hvordan I måske kan bruge det i jeres kommune, så kom til temadag tirsdag den 16. maj, hvor vi sætter fokus på peerstøtte. Her vil du blandt andet høre mere om erfaringerne fra Greve Kommune.

NYHED
God start på en styrket tværsektoriel indsats 
Der har været fart over feltet siden Anders Westh og Nicolaj Faber i efteråret 2022 startede som seniorkonsulenter hos SDCS

Med anker i vores tværsektorielle samarbejde har de været rundt og møde samarbejdspartnere i kommuner, almen praksis, civilsamfundet og internt i Region Sjælland.

– Alle parter ønsker et bedre samarbejde om at forbedre patientens oplevelse af en sammenhængende indsats, så udgangspunktet er positivt, fortæller Anders.

Anders og Nicolaj har indtil videre besøgt 13 af regionens 17 kommuner og glæder sig til at besøge de resterende kommuner i de kommende uger.

ARTIKLER
Skolemadsprojekt i Odsherred

Odsherred Kommune har søsat et skolemadsprojekt, som skal være med til at øge sundhed, trivsel og læring blandt skolebørnene.

Projektet består af et gratis morgenmadstilbud til børn i udskolingen på fem af kommunens skoler, og er støttet af Steno Diabetes Center Sjælland. Børn, skoleledelser og kommune er alle meget positive og ser allerede en mærkbar effekt på børnenes hverdag.

- Skolemadsprojektet er tænkt som et springbræt til et endnu mere ambitiøst partnerskab mellem SDCS og Odsherred Kommune. Det er vores håb og ambition, at vi derigennem også kan være med til at mindske risikoen for, at børn og unge senere i livet udvikler type 2-diabetes, siger strategisk konsulent hos SDCS, Toke Kyed Amlund.

TV2 ØST var i januar på besøg i Odsherred og se nærmere på projektet. Se indslag her
ARTIKLER
Partnerskaber som en vej til bedre forebyggelse?
Det er titlen på en ny podcast, som ser nærmere på strategiske partnerskaber mellem kommuner og forskere og hvordan de kan bruges til at finde nye veje til at fremme sundhed, trivsel og forebygge sygdomme.

SDCS arbejder sammen med Vordingborg Kommune og Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse frem til 2025 i partnerskabet ”Sammen om børn og unges sundhed og trivsel", som danner baggrunden for debatten i podcasten.

Hør med i podcasten om hvilke barrierer og potentialer partnerskabet har for folkesundheden, og hvilke erfaringer, der er blevet gjort.
Aktuelt fra Diabetessygeplejersken
I'm new text.
Nyt fra Videncenter for Diabetes
Jeg har tidligere fortalt om de animerede film på Videncenter for Diabetes. Disse film er nu oversat til fem andre sprog end dansk:

Arabisk, engelsk, somali, tyrkisk og urdu.

Det betyder, at de nu kan nå endnu bredere ud, og kan være nyttige i konsultationen med mennesker med diabetes, hvor sprogbarrierer er en udfordring.
Filmene er korte og har præcise budskaber, så alle kan være med. De kan nemt tilgås fra en telefon/tablet eller PC og kan ses flere gange, også med familie og andre pårørende, hvis man ønsker det. 

Der er syv film, som handler om, hvad diabetes er, og hvad mennesker med diabetes bør rette deres opmærksomhed på, for at passe bedst muligt på dem selv:

•    Hvad er type 1-diabetes?
•    Følgesygdomme til type 1-diabetes
•    Hvad er type 2-diabetes?
•    Følgesygdomme til type 2-diabetes
•    Kulhydrater og diabetes
•    Motion og diabetes
•    Hvad er graviditetsbetinget diabetes? 
I'm new text.
FLERE NYHEDER
Steno Diabetes Center Sjællands pulje til Diplomuddannelsen i Diabetes
SDCS har i 2023 besluttet at yde tilskud til fire sygeplejersker fra primærsektoren, som ønsker at deltage i den sundhedsfaglige diplomuddannelse "Uddannelseforløb for diabetessygeplejersker" med start i oktober 2023.

Skal du være en af dem?
 
Læs om uddannelsen her
 
Midlerne kan søges af sygeplejersker, der er ansat i kommune eller almen praksis inden for Region Sjællands grænser. Steno Diabetes Center Sjælland dækker 80% af deltagergebyret, svarende til kr. 60.000.
Få opdateret din viden om farmakologisk behandling af type 2-diabetes
Den 16. marts 2023 holder vi et kursus for sygeplejersker fra kommuner og almen praksis om farmakologisk behandling af type 2-diabetes.

Vi kommer bl.a. ind på de nyeste præparater, hvordan de virker og hvordan de skal opbevares. Vi kommer også til at tale injektionsteknik og tilskudsregler. Kurset er gratis.
 
Læs mere og tilmeld dig her

Overvægt og type 2-diabetes i almen praksis - Virtuel konference​​​​​​​
Tirsdag den 18. april 2023 arrangerer Steno Diabetes Centrene igen virtuel konference målrettet almen praksis. 
 
Konferencen ser nærmere på:
- Fysiologiske sammenhænge mellem overvægt og type 2-diabetes
- Farmakologiske muligheder for vægttab ved type 2-diabetes
- Inspiration til, hvordan du kan tale om overvægt med dine patienter 

Læs mere og tilmeld dig her
Ny sårtelefon er oprettet i Slagelse​​​​​​

Som noget nyt tilbyder Ortopædkirurgisk Sårambulatorium på Slagelse Sygehus faglig sparring og rådgivning om sår på fødder og underben.

Tilbuddet henvender sig til læger, sygeplejersker og fodterapeuter i Slagelse Sygehus' optageområde:

TLF: 29259373
Sårtelefonen bliver betjent af en sårsygeplejerske 
Mandag til fredag kl. 8.30-14.30


Telefonen kobles også op på Diabetestelefonen (59 48 44 00), så man kan få kontakt til specialisterne i Slagelse den vej også.

I'm new text.
ARRANGEMENTER FOR FAGFOLK
Kursus i kulhydrattælling

7. MARTS 2023
KL. 12.30 - 15.30


Målgruppe: Læger, sygeplejersker og kliniske diætister indenfor behandling af personer med type 1-diabetes

Sted: Steno Diabetes Center Sjælland, Birkevænget 3, 3. sal, 4300 Holbæk

Farmakologisk behandling
af type 2-diabetes

16. MARTS 2023
KL. 09.00-16.00


Målgruppe: Sygeplejersker fra kommuner og almen praksis 

Sted: Regionshuset, Alléen 10,
4180 Sorø
Virtuel konference målrettet almen praksis

18. APRIL 2023
KL. 14.30 - 16.30


Målgruppe: Almen praksis - læger og praksispersonale 

Sted: Online - tilmeldte får link tilsendt et par dage inden konferencen

Få opdateret din viden om diabetes

25. APRIL 2023
KL. 09.00-15.30


Målgruppe: Diætister, fodterapeuter, SSA og andre med sundhedsfaglig baggrund

Sted: Scandic Ringsted, Nørretorv 57, 4100 Ringsted
Kursus for nyansatte i diabetesambulatorier og sengeafsnit

8. - 9. MAJ 2023
KL. 09.00 - 15.45


Målgruppe: Sygeplejersker ansat i sengeafsnit og diabetesambulatorie med 2-8 måneders erfaring

Sted: Tune Kursuscenter, Grevevej 20, 2670 Greve

Kommunedag om børn og unge med type 1-diabetes

10. MAJ 2023
KL. 09.00-15.00


Målgruppe: Lærere, pædagoger, psykologer, socialrådgivere, sundhedsplejersker og andre kommunalansatte i Region Sjælland

Sted: Regionshuset, Alléen 10
4180 Sorø
Lær med Steno Sjælland: Diabetiske fodsår

11. MAJ 2023
KL. 14.00 - 15.30


Målgruppe: Sundhedsprofessionelle fra praksis, kommuner og sygehuse i Region Sjælland

Sted: Online -tilmeldte får link tilsendt et par dage inden arrangementet

Temadag for sundhedskonsulenter

16. MAJ 2023
kl. 9.00 - 15.30


Målgruppe: Sundhedskonsulenter og kommunalt ansatte sygeplejersker i Region Sjælland.

Sted: Comwell Køge, Strandvejen 11, 4600 Køge
I'm new text.
ARRANGEMENTER FOR BORGERE
Lær med Steno Sjælland: Diabetiske fodsår

11. MAJ 2023, KL. 17.00 - 18.00

Målgruppe: Borgere med diabetes og deres pårørende

Sted: Online
I'm new text.
Få flere nyheder
fra Steno Diabetes Center Sjælland
Steno i praksis er et digitalt nyhedsbrev til sygeplejersker og andre sundhedsfaglige i primærsektoren om emner og aktiviteter relateret til diabetes. Er du ikke allerede tilmeldt, så skal du aktivt tilmelde dig vores nyhedsbrev via linket.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her
Læs mere om SDCS
Vil du gerne vide mere om SDCS’ visioner og målsætninger, centerets øvrige fokusområder og finde overblik over kommende arrangementer, så kan du læse på vores hjemmeside

www.stenosjaelland.dk
Ris og ros
Fik du den information, du havde håbet på? Skriv til os, så vi ved, hvad der kan blive bedre til de næste udgaver af Steno i praksis. Har du gode ideer til andre artikler eller øvrige kommentarer, er du også meget velkommen til at skrive til os.
I'm new text.

Steno Diabetes Center Sjælland
Birkevænget 3, 3. sal, 4300 Holbæk - Tlf: 59 48 38 90
steno@regionsjaelland.dk - www.stenosjaelland.dk


Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet længere, kan du
afmelde dig her

© Steno Diabetes Center 2021  |  All rights reserved.