Vi hjælper dig godt på vej
Andelskassens nyhedsbrev
Ingen billeder? Web-version
 

 

Et nyt år er i gang, og hverdagen er for mange fyldt med arbejde, madpakker og fritidsaktiviteter. Lige nu er du måske på vej på skiferie, i gang med at planlægge sommerferien eller overvejer energiforbedringer i din bolig.

Uanset hvordan du starter året ud, vil vi i Andelskassen gerne være din økonomiske sparringspartner og bidrage til, at du har et økonomisk råderum til at gøre noget af det, du har lyst til.

Her i nyhedsbrevet giver vi tips og gode råd til, hvordan du kommer økonomisk godt fra start i 2023 – og du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.
 
I dette nyhedsbrev kan du læse om:
  • Overvejer du også at skifte til varmepumpe?
  • Gør noget godt for din bolig, din konto og klimaet
  • Snyd ikke dig selv i skat – tjek din årsopgørelse
  • To år i træk med negative afkast – er det muligt?
  • Spar kurtage ved at få udbytte betalt i form af flere investeringsbeviser
  • Ledige stillinger i Andelskassen
  • 7 råd om betalingskort, så du kan holde en god og sikker ferie
 
Rigtig god læselyst

Venlig hilsen
Andelskassen
 
Overvejer du også at skifte til varmepumpe?
Energipriserne raser derudad. Er du boligejer, overvejer du måske lige nu at sige farvel til husets gas- eller oliefyr – men er ikke rigtig kommet videre i dine overvejelser, fordi det er en stor beslutning med mange ubekendte.
Er du i tvivl om, hvordan du griber det an? Om det overhovedet kan betale sig? Og om der er penge nok på kontoen til udskiftningen? Så tag os med på råd. Vi kan både give dig svar på mange af dine spørgsmål og hjælpe dig med finansieringen.

Har du dit realkreditlån i Totalkredit, kan du få 10.000 kr. ekstra i tilskud
Ønsker du at investere i en varmepumpe, kan du søge om tilskud til udskiftningen hos det offentlige. Har du et lån i Totalkredit, kan du samtidig søge et tilskud på 10.000 kr. via Totalkredit.

Tilskuddet er en af de mange fordele ved at være kunde i en bank, som Totalkredit samarbejder med. Totalkredit er nemlig ejet af Forenet Kredit, som gerne vil støtte vores kunder i at energirenovere deres huse, herunder udskifte gas- eller oliefyret med en varmepumpe.
 
Gør noget godt for din bolig, din konto og klimaet
Vil du skifte til varmepumpe eller energioptimere din bolig på en anden måde, kan du med Andelskassens boliglån Klima BOLIG gøre noget godt for din bolig, din konto og klimaet – og ja faktisk de næste generationer. Og så får du lånet til en særdeles fordelagtig rente.
 
Snyd ikke dig selv i skat – tjek din årsopgørelse
Du kan allerede nu se og rette i din årsopgørelse for 2022. Det er en god idé at tjekke den for fejl og mangler, så du ikke snyder dig selv i skat. Vi giver dig et par tips til, hvad du skal være opmærksom på.

Din årsopgørelse er en oversigt over din skat for sidste år. Den viser, hvad du har haft af indkomst og fradrag, og hvad du har betalt i skat. Hvert år i marts kan du se, om du har betalt for lidt i skat, eller om du er så heldig, at skal have penge tilbage. Din arbejdsgiver indsender dine lønoplysninger til Skat, men der er nogle oplysninger, som Skat ikke får automatisk. Du skal selv tjekke, om oplysningerne er korrekte og sørge for at rette dem, hvis der er fejl, eller der mangler oplysninger.

​​​​​​​​​​​​​​Det kan eksempelvis være:
  • Kørselsfradrag
  • Håndværker- og servicefradrag
  • Fradrag for børnebidrag
  • Ægtefællebidrag
  • Fradrag for velgørenhed
  • Fradrag for renter 

​​​​​​​Du kan rette i din årsopgørelse helt frem til 1. maj 2023 ved at logge på TastSelv på Skats hjemmeside.
 
To år i træk med negative afkast
– er det muligt?
Mens renter, inflation og arbejdsløshed er opadgående, er boligpriserne nedadgående. Vores forbrug er styret af følelser, så ikke blot inflationen men også usikkerheden gør, at vi holder igen. Det hele skaber usikkerhed og påvirker aktiekurserne.

Så hvad kan vi forvente i 2023? Hvordan påvirker det, at en kinesisk økonomi er ved at åbne op efter lang tid med corona? Og at renten i USA, der allerede er steget meget, vil stige endnu mere?

I en klumme i Jysk Fynske Medier kommer Robert Krogh Lauridsen, der er vores afdelingsdirektør for formue og investering, med sine betragtninger – og også et blik på sandsynligheden for to år med negative afkast.
 
Spar kurtage ved at få udbytte udbetalt i form af flere investeringsbeviser
Vidste du, at du kan få udbyttet fra dine investeringer udbetalt i form af flere investeringsbeviser, også kaldet stock dividend. Hvis du alligevel planlægger at geninvestere pengene, er denne mulighed særlig interessant, for med stock dividend geninvesterer du automatisk beløbet.

Ledige stillinger i Andelskassen

Kunne du tænke dig at arbejde i en bank i vækst, og hvor vores slogan er ”Sammen kan vi mere”?

Så skal du måske være vores nye kollega. Lige nu søger vi blandt andet en landbrugsrådgiver, en privatrådgiver og en centerdirektør.
 
7 råd om betalingskort, så du kan holde en god og sikker ferie
Inden du spænder skiene på eller hopper i poolen, vil vi råde dig til at få styr på valuta, betalingskort og din rejseforsikring. Vi giver dig 7 gode råd til, hvordan du kan holde en god og sikker ferie.

Vidste du i øvrigt, at du automatisk har en rejseforsikring, hvis du har et LOPI Mastercard Guld kreditkort, LOPI Mastercard Guld Debit, LOPI Mastercard Platinum Debit eller et LOPI Mastercard Platinum Kreditkort?

Du kan også læse mere om en årsrejseforsikring hos vores samarbejdspartner Købstædernes Forsikring.
Danske Andelskassers Bank A/S - Andelskassen
Baneskellet 1, Hammershøj
8830 Tjele
Tlf.: 87 99 30 00
@: info@andelskassen.dk
CVR-nr.: 31843219

Du modtager denne e-mail, fordi du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev.

Afmeld                                Opdater profil