Læs de seneste nyheder fra din lokalafdeling
 
Nyheder fra
lokalafdeling Næstved
​​​​​​​og Vordingborg

 

Nyhedsbrev marts

Sidste møde…

Hold da op for en dejlig aften.
Der blev ikke nørdet ned i detaljer, men de fleste af os kan alligevel ikke bruge alt for mange detaljer til noget og ellers har vi glemt dem til dagen efter alligevel. Lidt info fik vi dog til hver øl, ABV og IBU, men til gengæld fik vi en god historie til hver øl. 
Jeg er bare almindelig øl-entusiast og kan godt lide en god øl og har vel en nogenlunde bred viden om øl, men jeg bliver beriget med gode indtryk hver gang der er en smagning.
Så hold dig ikke tilbage. Kom til smagning eller byd dig selv til at stå for en smagning og nørd lidt med dig selv og fortæl den historie du har lyst til.

Månedssmagning

Til vores næste møde onsdag (!) 29. marts med bryggeriet Too Old To Die Young skal vi dog nok forvente at der nørdes lidt mere, når bryggeriet selv skal fortælle om deres øl. Bag hver øl gemmer sig der en historie, en ide, noget som de gerne vil fortælle. Så mød op til endnu en spændende smagning og få en ny god øl-oplevelse.

Spisning er kl. 1800 og smagning er kl. 1900.

For at informere bryggeriet, få bestilt mad og alt det der, så vil vi gerne have din tilmelding på (LINK:) Danske ølentusiaster afdeling Næstved (nemtilmeld.dk) senest LØRDAG d. 25 marts 2023

Kommende arrangementer

Efter årsmødet, hvor vi havde debat om at have en mere fast mødestruktur, så har vi nu planlagt smagninger minimum 6 måneder frem.
Ikke alle arrangementer er lige detaljerede endnu, men du kan nu booke plads i egen kalender til vores arrangementer. Så vi håber selvfølgelig på at se nogle flere som i dag ikke kommer pga. planlægningsudfordringer.

Menu-mæssigt synes vi der har været lidt meget ”gryderet” på menuen. Vi er forstående for at Mona Lisa ikke tjener de store penge på os og at det ikke er et Dagens-ret køkken. Vi er i dialog med Mona Lisa om dette og vi må se hvad vi kan finde frem til.

Her er et par datoer som du kan notere i kalenderen:

28. april Øl og Whisky
30. juni Lækre øl fra ølfestivaller

Der bliver løbende lavet tilmeldinger til kommende arrangementer, så hold øje med Facebook og mailboksen eller gå direkte på Danske ølentusiaster afdeling Næstved (nemtilmeld.dk)


Andre arrangementer

Lørdag d. 25 marts. Generalforsamling DØE i Dalum. Åbent for alle medlemmer uden tilmelding, men vil du have mad og ølsmagning skal du tilmelde dig Generalforsamling 2023 (ale.dk)

Søndag d. 26 marts kl 1100. Skraldeindsamling. Fabriksvej. Mødested ved Næstved Bryghus. Medtag gerne egen tang, handsker og det gode fodtøj/påklædning. Vi sørger for sække, en trailer + lidt til ganen. Tilmelding Danske ølentusiaster afdeling Næstved (nemtilmeld.dk).

12 og 13 maj. DØE Ølfestival Kom ind og udforsk endnu mere øl!! Tag et par gode venner under armen og tag toget, eller et andet transportmiddel, lige til døren. Vi er nogle der står på håndbryggerstanden ved en session fredag, men vil du slippe for os, så er der tre andre sessions at vælge imellem. Husk du som medlem af DØE får 75 kr i rabat ved tilmelding Forside - Ølfestival 

Lørdag d. 3 juni. NØF. Næstved ØlFestival løber af stablen lørdag d. 3 juni 2023. Billetter er desværre ikke sat til salg endnu, så mere om det senere. Men reserver dagen. 


Informationer

Medlem af www.ale.dk? Det er de fleste der er med i denne gruppe jo nok og ellers kan du da blive det.
I vores medlemsoversigt kan vi se at der er en del medlemmer der har nogle tomme felter. Det kan være fødselsår eller andet. Noget er et efterslæb fra andre systemer som ikke krævede de her informationer. 

Vil du ikke gøre os den tjeneste at logge ind og kontrollere dine informationer. Det gør statistikkerne mere valide. Hvis I er en husstand, så skal I begge logge ind.

Nu vi er ved medlemmer. Vi har en forhåbning om at vi kan finde 10 nye medlemmer hvert år. Vi er på rette vej, men der mangler stadig et par stykker. 
Så hvis du har en nabo, kollega, familiemedlem eller bare en bekendt som ikke er medlem, så kan du spørge om ikke det var noget at prøve.
Du får selv en rabat på næste opkrævning på 100 kr. Det er lige et par gode øl I kan dele.
Man kan også nøjes med tre måneder som prøvemedlem til 100 kr. Der er dog ingen rabat der at hente :-)

Men alle nye medlemmer får en voucher til en gratis smagning.

Slut for denne gang og vel mødt til godt samvær og spændende øl. 
På bestyrelsens vegne
Søren



Link til Facebook-siden Danske Ølentusiasters Lokalafdeling Næstved | Facebook
Udfordringer med tilmelding eller andet?
Kontakt Søren på 2250 7065, på mail soren.petersen@ale.dk eller på facebook/messenger.
Lokalafdelingen kan du kontakte på Lokalafdeling.naestved@ale.dk


Udsendt 7-3-2023
​​​
Generisk medlemskort
Hvor er medlemskortet?
Du kan altid se dit medlemskort online Og kan du ikke huske dit medlemsnummer, så er det:
Dit navn
Ikke oplyst
Dit medlemsnummer
Hvis du mener, at nogle af disse oplysninger er forkerte, så kan du ændre dine personlige oplysninger, dit medlemskab og din betalingsmetode her.
 
VORES LINKS
 
 

KONTAKT
Lokalafdeling Næstved
Tlf.: 2250 7065
Mail: lokalafdeling.naestved@ale.dk​​​​​​​

GLEMT KODE
NY ADRESSE