Læs de seneste nyheder fra din lokalafdeling
 
Nyheder fra
lokalafdeling Næstved
​​​​​​​og Vordingborg

 

Nyhedsbrev juni

Sidste møde…

Lang tid siden sidste nyhedsbrev, men nu er det tid igen.
Hvad skete der nu på sidste møde?? Jo, det var Øl og Whisky og det var en spændende sammensætning som Christoffer fra Næstved Whiskylaug og Næstved Vinhandel stod for.

3 øl og 3 whisky blev det til og de var parret med hinanden og hvert sæt havde en eller anden forbindelse med hinanden.
Første øl var en Tennent’s Whisky Oak Ale på 6,0 % parret med en Famous Grouse – Naked Grouse på 40 %. En fin starter hvor alle kunne være med, enten med eller uden en dråbe vand i whiskyen.
Anden øl var Ola Dubh Special Release 12 på 8,0 % ført sammen med Highland Park Classic Strength Release No.3 på hele 64,1 %. Øllen kender de fleste nok og den er ganske fin, men den forsvandt lidt når der kom en dråbe eller to af whiskyen i halsen. Her brugte de fleste nok vand i whiskyen.
Sidste øl var en Big Bad Baptist Epic Imperial Stout på 12 %. Hertil var der valgt en Elijah Craig Small Batch Bourbon på 47,2 %. 

Alle smagsprøver kan købes i Næstved Vinhandel og vi får jo rabat på øllet.

For mig personligt var den en fin aften, men svært at bevare smagen fra øl, når der blev skyllet efter med whisky. Men det skal ikke holde os fra at på sigt gentage smagningen, bare med rom i stedet. Det arbejder vi sammen med Søren Kjær om og det skal der nok komme noget godt ud af.

I perioden efter smagningen og frem til i dag, har vi jo holdt pause pga. øl festivaler. Der har været rigtig mange, men jeg har kun deltaget på DØE’s i Lokomotivværkstedet og så på vores egen på Axeltorv i lørdags. 
Jeg har ikke fået det endelige deltagerantal fra vores øl festival endnu, men der var pænt fyldt (+ 1000), vejret var godt og der var rigeligt med øl. Udstillerne var tilfredse, men vi manglede et par stykker af forskellige grunde og de pladser skal fyldes op til næste år. Men nu holder vi snart et evalueringsmøde og så ryster vi posen lidt. Et stort tak skal lyde til bestyrelse og frivillige der deltog på standen og tog en tørn. 

Begge steder gik det rigtig godt og der er blevet valgt noget øl ud til næste smagning.

Månedssmagning

Øl fra øl festivalerne fredag d. 30 juni på Mona Lisa. Bestyrelsen og et par andre har valgt noget øl ud som de synes faldt i deres smag. Så det bliver spændende at se hvad der er blevet fundet.

Spisning er kl. 1800 og smagning er kl. 1900.

Vi vil gerne have din tilmelding på (LINK) Danske ølentusiaster afdeling Næstved (nemtilmeld.dk) senest MANDAG d. 26 juni 2023.

Kommende arrangementer

Efter årsmødet, hvor vi havde debat om at have en mere fast mødestruktur, så har vi nu planlagt smagninger minimum 6 måneder frem.
Ikke alle arrangementer er lige detaljerede endnu, men du kan nu booke plads i egen kalender til vores arrangementer. Så vi håber selvfølgelig på at se nogle flere som i dag ikke kommer pga. planlægningsudfordringer.

Menu-mæssigt synes vi der har været lidt meget ”gryderet” på menuen. Vi er forstående for at Mona Lisa ikke tjener de store penge på os og at det ikke er et Dagens-ret køkken. Vi er i dialog med Mona Lisa om dette og vi må se hvad vi kan finde frem til.

Her er et par datoer som du kan notere i kalenderen:

30 juni Lækre øl fra øl-festivaller
8 juli Sommergrill hos kassereren

SOMMERFERIE

25 august Jan Vang og Carsten underviser
30 september (lørdag) Årsmøde
28 oktober Ups. Den har jeg ikke fået skrevet ind endnu.

Der bliver løbende lavet tilmeldinger til kommende arrangementer, så hold øje med Facebook og mailboksen eller gå direkte på Danske ølentusiaster afdeling Næstved (nemtilmeld.dk)


Jubilæumsøl. Et samarbejde mellem Det Lille Bryggeri og DØE

René og bryggeriet har indgået en aftale med DØE om at fremstille et jubilæumsbryg i anledning af Danske Ølentusiasters 25 års jubilæum.
Den får vi mulighed for at bestille og der skal snart brygges, så her er et tilbud til alle medlemmer:

Øltype: Belgisk Inspireret Dubbel, øltypen er valgt ud fra historier om, hvilke øltyper der var mest populær, da Danske Ølentusiaster blev stiftet tilbage i 1998.

0,5 liters flaske. (12 flasker pr. kasse) 30 kr. pr flaske alt inklusive
20 liter keykeg 950 kr alt inklusive
30 liter keykeg 1325 alt inklusive

Da vi skal hente det ved bryggeriet og der skal betales moms og pant, sætter vi lidt på til benzin og slidtage. 
Bestilles over MobilePay til box23008 med navn og tekst ”NAVN 2 øl”, ”NAVN 1 kasse” osv.
Når de er brygget og vi har hentet dem, så kan de afhentes ved kassereren. Nærmere tilgår.

Bestillingsfrist er på søndag d. 11 kl. 1500.

Hvis du ikke er klar til at handle med kort varsel, så laves der, så vidt vides, også en runde to.
Mere følger om den.


Informationer

Medlem af www.ale.dk? Det er de fleste der er med i denne gruppe jo nok og ellers kan du da blive det.
I vores medlemsoversigt kan vi se at der er en del medlemmer der har nogle tomme felter. Det kan være fødselsår eller andet. Noget er et efterslæb fra andre systemer som ikke krævede de her informationer. 

Vil du ikke gøre os den tjeneste at logge ind og kontrollere dine informationer. Det gør statistikkerne mere valide. Hvis I er en husstand, så skal I begge logge ind.

Nu vi er ved medlemmer. Vi har en forhåbning om at vi kan finde 10 nye medlemmer hvert år. Vi er på rette vej, men der mangler stadig et par stykker. 
Så hvis du har en nabo, kollega, familiemedlem eller bare en bekendt som ikke er medlem, så kan du spørge om ikke det var noget at prøve.
Du får selv en rabat på næste opkrævning på 100 kr. Det er lige et par gode øl I kan dele.
Man kan også nøjes med tre måneder som prøvemedlem til 100 kr. Der er dog ingen rabat der at hente :-)

Men alle nye medlemmer får en voucher til en gratis smagning.

Slut for denne gang og vel mødt til godt samvær og spændende øl. 
På bestyrelsens vegne
Søren



Link til Facebook-siden Danske Ølentusiasters Lokalafdeling Næstved | Facebook
Udfordringer med tilmelding eller andet?
Kontakt Søren på 2250 7065, på mail soren.petersen@ale.dk eller på facebook/messenger.
Lokalafdelingen kan du kontakte på Lokalafdeling.naestved@ale.dk


Udsendt 8-6-2023
​​​
Generisk medlemskort
Hvor er medlemskortet?
Du kan altid se dit medlemskort online Og kan du ikke huske dit medlemsnummer, så er det:
Dit navn
Ikke oplyst
Dit medlemsnummer
Hvis du mener, at nogle af disse oplysninger er forkerte, så kan du ændre dine personlige oplysninger, dit medlemskab og din betalingsmetode her.
 
VORES LINKS
 
 

KONTAKT
Lokalafdeling Næstved
Tlf.: 2250 7065
Mail: lokalafdeling.naestved@ale.dk​​​​​​​

GLEMT KODE
NY ADRESSE