Carsten Berthelsen kommer på besøg i Odense og serverer belgisk øl
Nyhedsbrev

 
 
Hej alle Fynske Ølentusiaster
Regionens årsmøde har været afholdt, og hjemmesiden er opdateret med den nye bestyrelse - link. Her kan man også finde referatet af mødet og arbejdsplanen for det kommende år - begge dele ligger under arkiv.

Men nu til det vigtigste i dette nyhedsbrev!

Øl-guruen Carsten Berthelsen serverer røverhistorier og belgisk øl
Det er lykkedes Odense-afdelingen at få booket et af danmarks største navne på ølscenen. Udover at være æresmedlem af Danske Ølentusiaster, forfatter og foredragsholder er Carsten Berthelsen kendt fra Natholdets Julekalender og Verdens Største Virtuelle Ølsmagning. 
Det at komme til ølsmagning med Carsten er noget, som alle ølentusiaster bør opleve. Derfor har vi i regionsbestyrelsen besluttet at bruge nogle af regionsmidlerne til at yde transporttilskud til arrangementet. I praksis betyder det, at hvis du ikke kommer fra Odense, men dog stadig fra Fyn, kan du få refunderet op til 150 kr af transportudgifterne (offentlig transport, bus/tog) til dette arrangement. Der er dermed ingen grund til at tøve - skynd dig at købe din billet her, inden der bliver udsolgt.
Hvornår er det? Nåh ja, det falder vel i kategorien "vigtig viden" :D Arrangementet holdes torsdag d. 25. januar 2024 kl. 18:00 til 21:30 på Soldaterhjemmet Dannevirke. Det gør også billetten til den perfekte julegave - til dig selv eller dine nærmeste ølentusiast-venner. Husk man kan få et 3 måneders prøvemedlemsskab til kun 100 kr, hvis der skulle være et par stykker, som gerne vil med men ikke allerede er i foreningen. 


Fynske Mesterskaber i Håndbryg er vel overstået
I lørdags fik vi kåret Fyns bedste håndbryg. Det blev en fornøjelig dag med 14 forskellige øl og mange gode snakke om smag og stilarter rundt ved bordene. Dygtige bryggere gik hjem med fine præmier og en stribe heldige publikummer gik hjem med ølgaver fra arrangementets sponsorer. 
  • I dommerkonkurrencen, kategorien Mørk ale vandt Klaus Rehkopff med Peter Laursen på andenpladsen.
  • I dommerkonkurrencen, kategorien Stærk øl vandt Jan Michelsen med Klaus Rehkopff på andenpladsen.
  • I publikumskonkurrencen, kategorien Mørk ale vandt Lars Bo Thomsen med Klaus Rehkopff på andenpladsen.
  • I publikumskonkurrencen, kategorien Stærk ale vandt Jan Michelsen med Bjarne Kristensen på andenpladsen.

Tillykke til alle vinderne :)
Vi glæder os allerede til at gentage succesen om to år :)


Højt skum 

Vivi Gammelmark
Regionsformand


Hvis du mener, at nogle af disse oplysninger er forkerte, så kan du ændre dine personlige oplysninger, dit medlemskab og din betalingsmetode her.
 
VORES LINKS
 
 

KONTAKT
Region Fyn
Regionsformand Vivi Gammelmark
Tlf: 29 99 71 87
Mail: vivi.gammelmark@ale.dk


GLEMT KODE
NY ADRESSE