Agriturismo Lorenzo ligger smukt i det toscanske landskab i dalen, hvor floden Era løber.
Den er et godt udganspunkt for at besøge historiske byer som Volterra, San Gimignano, Siena og Lucca - og havet ved Livorno ligger kun ca 40 minutters kørsel væk. De termiske bade i Casciana Terma ligger kun 10 minutter væk.
Her er stedet, hvor man kan slappe af nyde poolen, børnene kan lege på legepladsen og hvis man har lyst, kan man spille et parti tennis på den private bane på ejendommen.
Villa Benabbio er en smuk gammel ejendom, der kan dateres helt tilbage til 1600-tallet.
Den store villa med plads op til 11 personer ligger på bakkerne syd for den gamle ”badeby”, Bagni di Lucca, der i 1800 tallet var berømt for sine termiske bade.
Der er en betagende smuk udsigt fra den 10.000 m2 store grund med egen indhegnet pool. Der er kun få minutters gang gennem olivenlunde og vinmarker til den lille autentiske middelalderby Benabbio med små forretninger og restauranter.
Ejerne Celia og Enzo gør deres yderste for at deres gæster får en god, inspirerende og afslappende ferie i deres skønne hus.
Villa Antonietta var oprindeligt et kloster for ordenen Friars Minor, som har rødder til franciscanerne fra Assisi.
Stedet daterer sig tilbage til middelalderen og er efter endt restaurering forvandlet til et flot sted med dejlige ferieboliger, hvor man har bibeholdt stedets charme og skønhed.
Her kommer man væk fra stress og det hektiske tempo i hverdagen og kan sidde og nyde roen udsigten fra poolen og lejligheden.
Villa Antonietta befinder sig i kanten af Umbrien og i nærheden af byen Umbertide hvor der er gode indkøbsmuligheder og togforbindelse.
Ikke langt fra stedet er det muligt at deltage i forskellige aktiviteter, såsom f.eks. ridning, cykelture, spa og golf.
Der er 7 separate ferieboliger på Villa Antonietta.
Podere Calcione med 5 separate ferieboliger ligger i et fantastisk smukt landskab og med en formidabel udsigt.
For at komme det sidste stykke frem til Podere Calcione skal man køre ca 400 m ned ad en grusvej gennem en skov. Når man så kommer ud af skoven ligger Podere Calcione der i al sin skønhed. Og samtidigt åbenbarer der sig en formidabel ud over et meget smukt landskab, hvor man i det fjerne kan se søen Calcione.
Denne fantastiske beliggehed gør at stedet emmer af fred og ro. Her kan man virkelig slappe af.
Den gamle landejendom består af en række separate bygninger, der der blevet ombyggede og renoverede til ferieboliger. På den kæmpestore grund er det masse af plads til at børn og voksne kan boltre sig - eller hoppe i den store indbydende pool.
La Vecchia Sassa er et særligt og dejligt sted, langt fra byens kaos og hektiske rytmer, hvor du kan virkelig kan slappe af under et fredeligt ophold både familie og venner.
Ejendommen ligger i de pragtfulde Chianti bakker i hjertet af Toscana og med en fantastisk panoramaudsigt ud over det smukke landskab. Det er sådan en udsigt, jeg i hvert fald aldrig bliver træt af.
La Vecchia Sassa ligger lige uden for den lille middelalderlandsby Iano,der er en rolig og fredelig oase, hvor der er restaurant, marked og kirke.
Opholdet i på denne smukke ejendom er en unik oplevelse, som du med garanti aldring glemmer
La Vecchia Sassa er oprindeligt en gammel gård fra 1600-tallet. Den er nu blevet ombygget og nænsomt restaureret med respekt for de originale toscanske byggetraditioner.
Ferielejlighederne fremtræder i en høj kvalitet, der lever op til de krav, nutidens rejsende stiller. Alle lejligheder har stue med køkkenhjørne med fire kogeplader, ovn, kaffemaskine, køleskab med frostboks samt opvaskemaskine
Der er 8 dejlige og separate ferieboliger på La Vecchia Sassa
Villa Fabio er en meget charmende ejendom med 9 separate ferielejligheder lidt syd for Pisa. Den bestyres af Fabio og hans familie. Her kan gæsterne virkelig nyde livet enten ned ved poolen, eller på restauranten på stedet.
Og hvis man trænger til lidt afveksling, er der kun en kort gåtur om til den gamle borgby Lari.
Lari er en charmerende landsby beliggende i hjertet af Toscana.
Landsbyen er ideel for dem, der søger en autentisk italiensk oplevelse væk fra de store turistmængder. Med sin maleriske beliggenhed blandt rullende bakker og frodige olivenlunde, tilbyder Lari en perfekt kombination af afslapning og kulturel rigdom.
Fra toppen af borgen har man en god udsigt udover landskabet her syd for Pisa. Lari er en lille hyggelig by med flotte middelalder huse og naturligvis er her også barer, restauranter og indkøbsmuligheder.
Du modtager mails fra Toscana Vacanze, fordi du har tilmeldt dig nyhedsbrevet via hjemmesiden, konkurrencer eller via sociale medier. Vil du ikke længere modtage brevet, så afmeld dig ved at klikke på linket nedenfor