Kl. 14 mødtes Leif P og jeg i hallen for at gøre ølentusiasternes udstilling klar til messen. Allerede da vi trådte ind ad porten, mærkede vi den glade stemning hos de mange udstillere, som også var ved at gøre klar, og Leif sørgede for, at vi fik de første par smagsprøver. Vi fik det hele stillet op, og lidt efter lidt begyndte gæsterne at fylde op i hallen, hvor det hurtigt summede af glade ølelskere. Selv havde vi det hyggeligt under vores pavillion med hyggelys, og vi fik jævnligt besøg af andre ølentusiaster, som vi fik en sludder med. |