Bryggerbesøg fra Fanø Bryghus nu på tirsdag!!!
Nyheder for
Lokalafdeling Esbjerg
 
 

Kære ØLentusiaster i Esbjerg
Nyhedsbrev # 2024 - 03
- om medlemsmødet, tirsdag den 19. marts 2024
- kl. 19.00 på Dronning Louise, Torvet i Esbjerg
Endnu en gang et billede af Fanø Bryghus på denne plads. Det skyldes, at næste møde er med brygger-besøg fra øen. Læs nedenfor!

Læs i dette nyhedsbrev om:
Punkter med * har nyt indhold i forhold til sidste nyhedsbrev. Ud over at læse om næste medlemsmøde, er der omtalt et par andre øl-arrangementer i byen.

1.  * Næste medlemsmøde:
     - Bryggerbesøg fra Fanø Bryghus
     - Tirsdag den 19. marts kl. 19.00 på Dr. Louise
2.  * Påskeøl og lækker anretning på Sigma
     - Torsdag den 21.marts kl. 18 - 21
3.  * Hollandsk Ølsmagning på Esbjerg Bryghus
     - Torsdag den 10.4 og lørdag den 20.4
4.  * Carlsberg's 175 års jubilæumsøl
     - Der er desværre ikke flere tilbage at dele ud
5.  * Nye rejsetilbud fra Busters Rejser
     - 15. - 30. juli: Sommertur til Irland
     - 26. - 30. august: Få smag for Djursland & Mols
     - * NYT - 19. - 22. september: Hollandstur
6.    Kan du hjælpe os med en smagning i 2024?
     - Vi holder medlemsmøde den 3. tirsdag i HVER måned
7.    Bustur til Ølsted Bryglaug
     - Lørdag den 4. maj. Du kan nå det endnu!!!
8.    FOF og Torben Mathews: Nyheder fra nær og fjern
     - Onsdag den 22. maj.
       Udsolgt nu. Mulighed for at komme på venteliste
9.    Ølfestival i København
     - Fredag - lørdag den 24. - 25. maj i Lokomotivværkstedet
10.  * Nye medlemmer
     - Byd velkommen til ét nyt medlem siden februarmødet.
11.  * Nyttige oplysninger
     - om hvordan du finder referater og billeder fra møderne
12.  * Fotos fra februar-mødet

Fra redaktøren:
Vær opmærksom på, at nyhedsbrevet læses bedst på en stor skærm. På mobiltelefonen vil der ind imellem være "rod" i teksten, således at billedteksten måske ikke er lige under billedet. Det kan afhjælpes ved at dreje telefonen ;-)

1. * Næste medlemsmøde
Tirsdag den 19. marts kl. 19.00 på Dronning Louise
Alle her i Esbjergafdelingen kender Fanø Bryghus og deres forrygende øl. Glæd dig til at møde bryggerne bag successen, og at smage nogle liflige dråber fra øen. 

Fanø Bryghus - mød bryggerne

Det er lykkedes os at lave en aftale med bryggerne fra Fanø om at besøge vores lokalafdeling. Det er nok kun her i nabobyen, at det er muligt at få så fornemt besøg.
Billedet her til højre er fra 2022, da Fanø Bryghus blev kåret til "Årets Danske Bryggeri". En fornem tittel, som kom i hus efter stor lokal opbakning under afstemningen. I år var successen lige ved at blive gentaget, - men bryggeriet måtte dog nøjes med en 3. plads i det hårde felt af gode danske bryggerier.

Kom og mød bryggerne fra Fanø Bryghus, som vi denne aften har inviteret til at komme og fortælle, hvad de går og brygger på over på Bryggeriet.
 
De vil guide os igennem en forhåbentlig god smagning med et udvalg af deres produkter.
 
OBS: Noget af fortællingen vil foregå på engelsk, da to af bryggerne ikke helt er hjemme i det danske sprog endnu.
 
Så mød endelig op og få en go aften med Fanø Bryghus
 
Højt Skum.
Lokalformanden




Fanø Bryggeri har lige fået Dansk Ølmærke 2024. Her ses Sofie med et par af bryggerne.
Øverst: Årets Bryggeri i 2022 og en fødselsdagsfejring.




PRIS FOR MØDEDELTAGELSE: 
Det er blevet dyrt at få besøg af bryggerier. Derfor har vi været nødt til at justere prisen et pænt stykke opad til dette møde. Det skal også lige huskes, at vores fine aftale med Dronning Louise i forhold til lokaler, opdækning, og ikke mindst oprydning jo koster 30 kr. pr. deltager.
Det beløb synes vi, er givet godt ud.
Bare se på de to billeder her til højre!
(Jeg undlader at bringe et billede af bordene EFTER smagningen ;-)

Fanøsmagningen koster 200 kr. pr. deltager. Beløbet kan med fordel betales inden mødet på Mobilepay, hvor du skal indtaste dette nummer:
3663PK (Box DØE 2023).
Februar-mødets 11 belgisk inspirerede øl. Yderst th. den berømte Westvleteren


Spisning før mødet
Kl. 18.00 på Dronning Louise

32 medlemmer havde meldt sig til fødselsdagsspisningen i februar måned. Det var rigtigt flot og dejligt med opbaknigen til denne hyggelige tradition, som vi er glade for, at vi sammen med Dronning Louise kan tilbyde vore medlemmer. 


Tilmelding til spisningen på tirsdag  skal ske direkte til Dr. Louise (tlf.: 75 13 13 44) senest på mandag den 18. marts.
- og vi spiser jo til ølentusiast-favorit-pris på kun kr. 125,-
Februar-menu'en var: Kylling, kartofler og grillet gullerod, med asier og sovs tilsmagt med Guinness . En rigtig husmandsmenu, som smagte fortræffelig. Hele 32 deltog i fødselsdags-spisningen.


.
2. * Påskeøl og lækker anretning
- torsdag den 21. marts kl. 18 - 21 på Sigma
Billede øv.: Fra ølmærkeuddeling i 2022, hvor Sigma fik mærket

Er du i tvivl om, hvad der skal i glasset i de glade påskedage, der venter lige om hjørnet? Så tag med til ølsmagning på Sigma, Kongensgade 10, torsdag den 21. marts og få svaret!
 
Til arrangementet skal der smages på en masse lækkert øl og med garanti også et par øl, der vil tage sig perfekt ud til årets påskebord. Til hver øl vil der være en grundig gennemgang af øltype, smagsnoter samt eventuel parring til mad - og måske også en røverhistorie om bryggeriet.
Under arrangementet vil Sigma være vært for 8 forskellige øl samt
en lækker anretning mad, og en eksklusiv mulighed for at købe produkterne fra smagningen til en ekstra nedsat pris -
Alt dette får du for kun 399 kr.
Der er et begrænset antal pladser, så reserver plads hurtigst muligt på tlf. 53 57 45 71.


3. * Hollandsk Ølsmagning
Torsdag den 10. april kl. 19 - ca. 21 - og
Lørdag den 20. april kl. 15 - ca. 17.00
- på Esbjerg Bryghus


Månedssmagningerne i april på Esbjerg Bryghus er nu offentligtgjort. I anledning af at Hollands kongedag falder i april, så synes man, at det er oplagt at
lægge en hollandsk ølsmagning her. Udover at være et super hyggeligt lille land, så har Holland også en stærk ølkultur, med en lang række højt ratede bryggerier. Så der er rigeligt at se frem til!
 
Bemærk, at der nu er to forskellige dage at vælge imellem. 
Da denne smagning er i ølshoppen, vil der kun være plads til 10 deltagere.
Book din plads via en besked på Facebook, på mail eller ved at henvende dig i baren på Bryggeriet.
Pris: 250 kr.


4. * Carlsbergs 175 års jubilæumsøl
Det er desværre slut med at dele flere af denne øl ud til medlemmerne. Der er kun én kasse tilbage, og den skal gemmes til en speciel lejlighed.


Carlsbergs donering af rigtig mange flasker af jubilæumsøllen til Danske Ølentusiaster, kommer medlemmerne til gode - i hvert fald de, som kommer til medlemsmøderne ;-)

5. * Busters Rejser
NYE rejser i 2024
Sommertur til Irland
16. - 30. juli 2024.

Buster skriver:

Hermed, som lovet, et nyt rejsetilbud i sommeren 2024: IRLAND i 15 dejlige dage.😀
Kig programmet igennem.
Det vil glæde mig om du har lyst til at tage med.
Få smag for Djursland & Mols
26. - 30. august 2024

Buster skriver:

Den 7. rejse i min "serie" af smag på / oplev det lokale i forskellige dele af Danmark, er nu klar:
Og denne gang er turen kommet til Djursland og Mols.

Jeg håber du vil læse programmet igennem og at du måske har lyst til at rejse med.

​​​​
Hollandstur
19. - 22. september 2024

Buster skriver:

Vedhæftet følger program for en ny rejse til Holland, hvor vi skal bo i ostebyen Gouda
og besøge bl.a. Amsterdam og Haag, og hvor der er mulighed for at besøge ølfestivalen BoRefts'24 ved De Molen Brouwereij i Bodegraven.
​​​​​​​
Jeg håber du og vennerne har lyst til at rejse med
6. Kan du hjælpe os?? 
- Skal du stå for en smagning i 2024?
 
Har du et særligt land, bryggeri, øltype eller noget helt fjerde, som du gerne vil lave en ølsmagning omkring?
Så er det nu, at du skal nævne det for én i bestyrelsen, eller skrive en besked til formand jakob.sorensen@ale.dk.
Vi skal nemlig til at have fyldt kalenderen for 2024 med nogle gode ølsmagninger.
Måske kan du slå dig sammen med din bedste øl-ven?
Bestyrelsen er altid klar til at svare på spørgsmål i forhold til mængde og pris og andre ting, som du kunne være i tvivl om. Vi er
Ham her behøver du slet ikke at leve op til ;-)

Det går heldigvis fint med at medlemmer tilbyder at stå for en smagning. Glæd jer til et par stykker efter sommerferien.


også gerne behjælpelig med at skaffe øllene.
Som udgangspunkt afholder vi altid vores møder den 3. tirsdag i HVER måned, så der er nok at vælge imellem ;-)


7.  Bustur til Ølsted Bryglaug 
- lørdag den 4. maj - en tur, du ikke må gå glip af!!!
Buster skriver om turen
Nu har jeg endelig fået lavet en aftale med Ølsted Bryglaug om en udflugt.😀👍
Det bliver lørdag den 4. maj 2024.
Og den gode nyhed er at Anette igen har lovet at lave maden / frokosten til os.
Min gave til Lokalafdelingen bliver så i år at Busters Rejser betaler størstedelen (ca. 4000 kr.) af bussen til udflugten, så vi kan holde en rimelig pris, nemlig 325 kr. pr. deltager (billigere end i årene 2018-2022).

Vi takker Busters Rejser mange gange for endnu en gave til lokalafdelingen. Skynd dig at få dig tilmeldt turen!
Et par festlige billeder fra turen i 2022. 


8.  FOF og Torben Mathews
"Nyhed er fra nær og fjern" - UDSOLGT
- Onsdag den 22. maj kl. 18.30 - 21.00
Mulighed for at komme på venteliste.
FOF oplyser om foredraget:

Aftenens foredragsholder har igen været på togt, - såvel på sit eget lager, hvor han har fundet ting og sager, han ikke vidste han havde; men også ude i den store verden, hvorfra han er vendt hjem med en kuffert fyldt med godter.
Så glæd dig til en smagning med stor spredning rundt i øllets forunderlige og vidunderlige verden. 
Og vent ikke for længe med din tilmelding, for der er kun denne ene smagning i foråret.

Torben Mathews på Dronning Louise



9.  Ølfestival i København
- Fredag - lørdag, den 24. - 25. maj
Årets ølbegivenhed i Lokomotivværkstedet


10. * Nye medlemmer
Siden februar-nyhedsmail'en er der kommet ét nyt medlem i lokalafdelingen.
Vi byder hjertelig velkommen til:

  • Jeppe Valbjørn


HUSK, at du som nyt medlem kan få 100 kr. i velkomstrabat, når du kommer til dit første medlemsmøde i lokalafdeling Esbjerg.
Tilbuddet gælder lige så længe, du er medlem af foreningen, - også selvom du ikke når at udnytte det i dit første år som medlem.



I får lige sidste års statistik igen:

I 2023 fik vi i lokalafdeling Esbjerg hele 36 nye medlemmer, samt nogle 3 måneders medlemsskaber. Det er vi utroligt stolte af, og vi burde jo på den baggrund have haft en pæn stigning i medlemstallet. Desværre er der også en del medlemmer, som melder sig ud i årets løb, så stigningen er ikke helt så stor.

  Vi ses på tirsdag i næste uge   
     - den 19. marts kl. 19.00  / 18.00   


Højt skum fra
Formand
Jakob Sørensen
Nyhedsbrevsredaktør
Ole Spangsberg



11. * Nyttige oplysninger
REFERATER af møderne:
Referenten, Finn Thor Sørensens, bærer med smil sin byrde og spidser pennen til at lave fyldige referater, som DU kan læse på vores hjemmeside: ale.dk/esbjerg. Klik nedenfor for at komme direkte til referaterne af januarmødet om Det mørke Jylland (1) og Fødselsdagsmødet med Beershoppen (2)

1.  https://ale.dk/media/3unf4ns2/referat-240116.pdf
2.  https://ale.dk/media/2ejh0f34/referat-240220.pdf

BILLEDER fra møderne:
Kan du se ved at klikke på nedenstående link - eller kopiere det:
  
https://stemningsbilleder.dk/photo/#/shared_space/folder/3410

Her kommer du direkte ind i mappen med billederne fra februarmødet.
Hvis du scroller lidt rundt, kan du også vælge at se billeder fra de sidste 10 års møder og fra andre øl-arrangementer. - Det er såmænd ret interessant - men tidskrævende ;-)


12. * Nedenfor nogle fotos fra februarmødet

Fødselsdagslagkage med lille stavefejl ;-)

De heldige vindere af lodtrækningen: Fra venstre:  Jakob Sørensen, Per  Kåe, Per Hansen, Kurt  Madsen og Henrik Feldthaus. Præmierne var fra Esbjerg Bryghus Shoppen
 
 

KONTAKT:

Danske ØLentusiaster Esbjerg
Tlf.:   45 21 16 09 26               

Mail: lokalafdeling.esbjerg@ale.dk

 
 
Glemt kode?
Ændring af mail mm