Læs de seneste nyheder fra din lokalafdeling
 
Nyheder fra
lokalafdeling Næstved
​​​​​​​og Vordingborg

 

Nyhedsbrev april

Sidste møde…

Så kom vi gennem en smagning kun med alkoholfrie øl og den klarede Martin Bo og Marianne (M&M) rigtig godt.

Vi har tidligere talt om at blande alkoholfrie øl ind i smagningerne, men nu blev det en 100% alkoholfri smagning og det gik rigtig fint. Sågar til maden var der alkoholfri øl.

Snakken gik rigtig godt om bordene og vi havde hver især vores erfaringer med de alkoholfrie øl, på godt og ondt. De fleste kom nok lidt skeptiske, mens andre havde stor erfaring på området.

M&M fortalte livligt om de enkelte øl, bryggerens tanker, metoder og på den måde kom vi rigtig godt rundt om emnet. Man kan blive forundret, men også positivt overrasket, over hvor dygtige bryggerne er til at få smagsfulde øl. Ja ja, det var ikke alle øl vi synes smagte lige godt, men der var noget for enhver smag.

​​​​​​​Vi er jo ølentusiaster og vi skal smage forskellige øl og udfordre os selv. Her var det så ikke på sours/geuze/sorte eller hvad man nu hver især ikke er så glad for og alkoholfrie øl er helt sikkert meget nemmere at gå til.
Så husk at putte en i kurven i ny og næ når du skal ud og handle.

Efter sidste møde..

Vi var nogle medlemmer der besøgte Køge Håndbryggerfestival, søndag d. 28 april. En togtur med et par smagsprøver og så en mindre gåtur. Det var et super hyggeligt arrangement med dygtige bryggere der kan deres kram. Godt øl, glade bryggere og glade gæster. Vi kan kun anbefale at I tager derop næste år.

Månedssmagning

Smagningerne er som noget nyt listet nederst i nyhedsbrevet.

Vi får 31. maj besøg af Claus Wordenskjold der fortæller om IPA’ens udvikling.
Tilmeldingsfristen er fredag d. 24 maj og vi ”SKAL” være omkring de
25 personer, gerne 30, da det koster at få Claus på besøg og indkøbt noget øl.
Ved for få tilmeldte kan vi blive nødt til at aflyse eller udsætte arrangementet.

Her er standard-formalia. Det kan variere på enkelte smagninger.

Spisning er kl. 1800 og smagning kl 1900.
Kontroller din bekræftelsesmail, så du ikke bliver snydt for et måltid du troede du skulle have.
Du kan normalt aflyse/ændre to dage før.

Vi vil gerne have din tilmelding på Nemtilmeld som oftest senest mandag kl. 23.55

Kommende arrangementer

DØE Ølfestival 24 og 25 maj 2024. Læs mere her Ølfestival - Danske Ølentusiasters Ølfestival
Vil du være frivillig og have gratis adgang til festivallen, så læs her Frivillig - Opgaver på Ølfestivalen

Næstved ølfestival, lørdag d. 8. juni fra kl. 13 til 20.

Oversigt over ølfestivaler i 2024 i Danmark | Beerbloggers.dk

Øllets Dag lørdag d. 7 september. Afholdes i Rådmandshaven og forhåbentlig med et mindre setup i midtbyen.

Vil du hjælpe din lokalafdeling og være frivillig på enten Næstved Ølfestival eller Øllets Dag, så henvend dig til bestyrelsen.

Har du et arrangement du gerne vil promovere via os og Nemtilmeld, så kontakt os. Det skal selvfølgelig være øl-relateret :-)
Der bliver løbende lavet tilmeldinger til kommende arrangementer, så følg med på Nemtilmeld, FaceBook eller næste nyhedsbrev.

Informationer

Medlemsundersøgelse!!
Få har svaret, så vi giver dig lige muligheden for at komme med din mening.

Vi bliver nogle gange stillet spørgsmål på facebook, mail eller hvis man bare støder ind i et dejligt øl-menneske. Nu har vi lavet en lille undersøgelse hvor vi gerne vil have at du svarer på nogle spørgsmål om vores forening. Svar på den og du er med i lodtrækningen om en fin præmie.
Deltag her Din mening om lokalafdelingen.
 
Slut for denne gang og vel mødt til godt samvær og spændende øl.

Vi kan kun opfordre til at sende os forslag, bemærkninger og kommentarer på Lokalafdeling.naestved@ale.dk

 
På bestyrelsens vegne

Søren



Link til Facebook-siden Danske Ølentusiasters Lokalafdeling Næstved | Facebook
Udfordringer med tilmelding eller andet?
Kontakt Søren på 2250 7065, på mail soren.petersen@ale.dk eller på facebook/messenger.
Lokalafdelingen kan du kontakte på Lokalafdeling.naestved@ale.dk


Kommende smagninger

Alle arrangementer kan ses og bookes på Danske ølentusiaster afdeling Næstved (nemtilmeld.dk)

MAJ: AFVENTER ENDELIG BESLUTNING. Fredag d. 31 maj. IPA’ens udvikling.
Claus Wordenskjold fra Wordenskjolds Ølklub i Ringsted kommer og fortæller og præsenterer øl.
Sted: Sydpolen.

JUNI: Fredag d. 21. juni. Hvad postbuddet bringer. Søren formand har købt en kasse øl og hvad mon den indeholder?
Sted: Sydpolen eller DOF-lokaler i Teatergade.

JULI: Lørdag d. 13. juli. Ingen smagning, men sommergrill hos kassereren.
Hjarnøvej 25A, Næstved.

AUGUST: Fredag d. 30. august. Hermans favoritter. Vores alles øl-pusher og mangeårige medlem, Herman Olsen fra SuperBrugsen i Fensmark, kommer med nogle af sine favoritter.
Sted: Sydpolen eller Teatergade.

SEPTEMBER: Lørdag d. 28. september. Årsmøde. Forventelig smagning med øl fra håndbryggerne.
Sted: Sydpolen eller Teatergade.

OKTOBER: Fredag d. 25. oktober. Program ikke fastlagt.
Sted: Sydpolen eller Teatergade.

NOVEMBER: Fredag d. 29. november. Juleøllene er kommet og vi smager på dem.
Sted: Sydpolen eller Teatergade.
DECEMBER: Lørdag d. 14. december. Julefrokost
Sted: Sydpolen, Teatergade eller et tredje sted.
Udsendt 14-5-2024
​​​
Generisk medlemskort
Hvor er medlemskortet?
Du kan altid se dit medlemskort online Og kan du ikke huske dit medlemsnummer, så er det:
Dit navn
Ikke oplyst
Dit medlemsnummer
Hvis du mener, at nogle af disse oplysninger er forkerte, så kan du ændre dine personlige oplysninger, dit medlemskab og din betalingsmetode her.
 
VORES LINKS
 
 

KONTAKT
Lokalafdeling Næstved
Tlf.: 2250 7065
Mail: lokalafdeling.naestved@ale.dk​​​​​​​

GLEMT KODE
NY ADRESSE