Næste medlemsmøde: ADVARSEL om ÆNDRING af både DAG og STED
Nyheder for
Lokalafdeling Esbjerg
 
 
Danske
Ølentusiaster

Lokalafdeling
Esbjerg

VIGTIGT: Ændring af både DATO og STED

Næste medlemsmøde
​​​​​​​- Mandag den 17. juni på ESBJERG BRYGHUS
(BEMÆRK: Mandag i stedet for tirsdag!!!)


Spændende
ISLANDSK ØLSMAGNING
Glædelig Þjóðhátíðardagur Island 

Mandag den 17. juni er det Islands nationaldag.
Dagen markerer ophævelsen af forbundsloven i 1944 og erklæring-en af Island som selvstændig republik. Dagen er en stor festdag med parader, musik og taler, hvor islændinge iklæder sig national-dragten Íslenski þjóđbúningurinn.

Det behøver du så ikke lige at gøre, for at være med til den spændende islandske ølsmagning på Esbjerg Bryghus; men hvis du har noget islandsk, ka' du da overveje at medbringe det. Nå, ja - en islandsk sweater bliver måske lidt for varm at have på ;-)
Men måske møder vores islandske foredragsholder og bartender på
Bryghuset, Snæbjörn Gauti Snæbjörnsson, op i national-dragten ;-)

Vi kan love Jer, at der bliver tale om udsøgte islandske øl - og ikke bare de mest kendte.
RESERVER allerede nu den ændrede dato og tilmeld dig med mail til undertegnede: (spangsberg@esenet.dk). Vi lukker ved 60 tilmeldte, og det er "først til mølle".
Prisen for smagningen kender vi ikke endnu, men forvent en højere pris end den sædvanlige.
Der vil også blive mulighed for inden mødet at spise på bryghuset. Pris og tilmelding til spisning følger.
Glædelig Þjóðhátíðardagur Island

Regions-pub-crawl
Lørdag den 8. juni kl. 10.17 fra Esbjerg Banegård
Vi besøger pub'er i Varde, Ribe og Esbjerg
Du har forhåbentligt for et par dage siden modtaget en invitation fra regionen om denne regions-udflugt. Ellers kommer den lige her:
"Vi vil så gerne ha' lidt flere medlemmer" - ja, det kan godt være det minder lidt om en Fakta reklame, men sandheden er at foreningen har tilbagegang på medlemsfronten, og det vil vi da gerne ha' gjort noget ved.
Det vil vi så forsøge med et udadvendt indslag, i form af en PubCrawl rundt til et par steder i henholdsvis, Varde, Ribe og Esbjerg.
Så kender du nogen, der endnu ikke er medlem, så hank op i dem og tag dem med på tur, lørdag den 8. juni.
Der er ingen tilmelding, og du behøver selvfølgelig ikke tage med hele vejen rundt, hvis du ikke har lyst; men vil du det, kan du med fordel købe en GoCo OneDay billet, der skal købes igennem deres app "RejseBillet" (findes under Specialbilletter).
Der er nu ikke alverden at spare i.f.t. rejsekortet. 10 kr. for pens. og 17 kr. for alm., når man starter i Esbjerg. /red.)

Selv om der ikke er tilmelding, må du meget gerne give os et praj om at du kommer - så kan vi nemlig give dig besked, hvis der sker ændringer i tidsplanen.
Skriv til: region.vadehavet@ale.dk
Lige et foto fra 2012 - Ribe Bryghus skal dog ikke besøges denne gang.
​​​​​​​
Programforslag
Turen starter i Varde, når toget fra Ribe/Esbjerg er ankommet.

Ribe -> Esbjerg -> Varde
09:34  -> 10:17  -> 10:36
10:45 Big Ben
12:00 Jacobi
13:20 -> 14:30: Togtur til Ribe
      (13:57 afg. fra Esbjerg)
14:40 Postgården
16:10 Strygejernet
17:34 -> 18:09: Togtur til Esbjerg
18:20 Dronningen
19:20 Esbjerg Bryghus



VI SES TIL MØDET MANDAG DEN 17. JUNI
(eller allerede på lørdag til regionsturen)

Højt Geysir / Strokkur-skum


Formand:
Jakob Sørensen
Nyhedsbrevsredaktør:
Ole Spangsberg


​​​​​​​KONTAKT
Danske ØLentusiaster Esbjerg
Tlf.: +45 21160926                 
Mail: lokalafdeling.esbjerg@ale.dk