Islands nationaldag næste mandag skal fejres på Esbjerg Bryghus med islandsk ølsmagning
Nyheder for
Lokalafdeling Esbjerg
 
 

Kære ØLentusiaster i Esbjerg

BEMÆRK DATO- OG STED ændring
Nyhedsbrev # 2024 - 06.2
- om medlemsmødet MANDAG den 17. juni 2024
- kl. ca. 18.45 på ESBJERG BRYGHUS, Jyllandsgade 14
(Bryghuset åbner kl. 17 og mulighed for spisning kl. 18)
Esbjerg Bryghus

Læs i dette nyhedsbrev om:
Punkter med * har nyt indhold i forhold til sidste nyhedsbrev. Ud over at læse om næste medlemsmøde, er der omtalt et par andre øl-arrangementer i byen.

1.  * Næste medlemsmøde:
     - Islands Nationaldag skal fejres med Islandske Specialøl
     - Mandag den 17. juni kl. ca. 18.45 på Esbjerg Bryghus
2.  * Spis med kl. 18.00 på Bryghuset
3   * Lagerfestival på Fanø Bryghus
     - Lørdag den 29. juni - 10% rabat til Ølentusiaster
4.  * Sommertræf i Kolding
     - Lørdag den 6. juli - med tog fra Esbjerg kl. 10.27
5.    Esbjerg Ølfestival 2024
     - Lørdag den 31. august kl. 14 - 18 i Jyllandsgade
6.    Fanø Strong Beer Festival 2025 - Køb billet nu!
     - Fredag den 7.3 og lørdag den 8.3 2025
7.    Rejsetilbud fra Busters Rejser
     - 15. - 30. juli: Sommertur til Irland
     - 26. - 30. august: Få smag for Djursland & Mols
     - 19. - 22. september: Hollandstur
8.    Kan du hjælpe os med en smagning i 2025?
     - Vi holder medlemsmøde den 3. tirsdag i HVER måned
9.  * Esbjerg Brygger fik bronze ved DM i håndbryg
10.  * Intro-tilbud til nye medlemmer (fra 2023 -> )
     - Har du benyttet dig af dette tilbud i lokalafdelingen?
11.  * Nyttige oplysninger
     - om hvordan du finder referater og billeder fra møderne
     - Får du mail fra andre lokalafdelinger og regionen??
12.  * Fotos fra maj-mødet

Fra redaktøren:
Vær opmærksom på, at nyhedsbrevet læses bedst på en stor skærm. På mobiltelefonen vil der ind imellem være "rod" i teksten, således at billedteksten måske ikke er lige under billedet. Det kan afhjælpes ved at dreje telefonen ;-)

1. * Næste medlemsmøde
MANDAG den 17. juni kl. ca. 18.45 på Esbjerg Bryghus

Vi skal fejre/markere
Islands Nationaldag
Vær med til fejringen
mandag den 17. juni kl. ca. 18.45
på Esbjerg Bryghus
Mulighed for spisning kl. 18.00
Bryghuset holder åbent for os fra kl. 17.00  

Glædelig
Þjóðhátíðardagur Island

Mandag den 17. juni er det Islands nationaldag.
Dagen markerer ophævelsen af forbundsloven i 1944 og erklæring-en af Island som selvstændig republik. Dagen er en stor festdag med parader, musik og taler, hvor islændinge iklæder sig national-dragten Íslenski þjóđbúningurinn.
Det behøver du så ikke lige at gøre, for at være med til den spændende islandske ølsmagning på Esbjerg Bryghus; men hvis du har noget islandsk, ka' du da overveje at medbringe det. Nå, ja - en islandsk sweater bliver måske lidt for varm at have på ;-)
Men måske møder vores islandske foredragsholder og bartender på Bryghuset, Snæbjörn Gauti Snæbjörnsson, op i national-dragten ;-)

Vi kan love Jer, at der bliver tale om udsøgte islandske øl - og ikke bare de mest kendte.


Vi er nu klar med priserne for smagning og spisning på Esbjerg Bryghus.
DET BLIVER BILLIGT!!!
Smagningen koster de sædvanlige 130 kr. -
og spisning får du for kun 100 kr.

Læs om tilmelding og betaling nedenfor!





PRIS FOR MØDEDELTAGELSE: 
Det er blevet dyrt at få besøg af bryggerier. Derfor er vi begyndt at justere prisen opad til den slags møder. Mødet på tirsdag står vi selv for, så prisen er justeret nedad igen.
Jeg minder også lige om, at vores fine aftale med Dronning Louise i forhold til lokaler, opdækning, og ikke mindst oprydning, jo koster 30 kr. pr. deltager.
Det beløb synes vi, er givet godt ud.
Bare se på de to billeder her til højre!
(Jeg undlader at bringe et billede af bordene EFTER smagningen ;-)

Denne Islandske smagning koster kun 130 kr. pr. deltager.
Indbetal senest søndag den 16.6 på mobilepay: 30 60 75 26
 eller overfør til konto: 9682-0000677825.
VIGTIGT! Skal du spise med (se nedenfor) indbetales 230 kr. senest onsdag kl. 24.00. 

Er du blandt de 35 allerede tilmeldte, er du sikret en smageplads, men spisningen kræver altså tilmelding og betaling som ovenfor nævnt.


2. * Spisning før mødet

Spis med kl. 18.00 på Bryghuset
VIGTIGT: Tilmelding / betaling for spisning er
- senest onsdag den 12.6 kl. 24.00
Vi har lavet en aftale med "HOS INGEBORG", som for 100 kr. leverer en "Herregårsdbøf med tilbehør".
Tilmelding til spisning OG ølsmagning
skal ske senest onsdag kl. 24.00 ved at indbetale 230 kr. på mobilepay: 30 60 75 26 eller overføre beløbet til 9682-0000677825.
Hvis du KUN vil deltage i ølsmagningen kl. ca. 18.45 - vi starter, når folk er færdige med at spise - kan du vente med tilmelding og betaling (130 kr.) til søndag den 16.6. Men det forudsætter selvfølgelig, at der stadigvæk er plads ;-)

​​​​
Maj-menu'en var: Oksefilet m. små stegte kartofler, grønne asparges, gulerødder og en stærk og god sauce. 21 deltog i spisningen.
.

3. Lagerfestival på Fanø Bryghus
- Lørdag den 29. juni fra kl. 12 -
- Rabat på entre til Danske Ølentusiaster


Prisen for at deltage er 375 kr. Medlemmer af Danske Ølentusiaster får 10% rabat ved at oplyse en rabatkode, som findes ved at logge ind på ale.dk og finde arrangementet her.
Fanø Bryghus har inviteret en lille gruppe af Danmarks bedste lager bryggerier til at komme til Fanø, og dele deres passion for godt lagerøl.
 
Vores gode samarbejdspartnere fra Lighthouse Burgers kommer forbi med deres foodtruck, så der vil være rig mulighed for at få stillet sulten ved køb af billet med burger.
Hele weekenden vil der også være kunstfestival på Fanø Bryghus den 28. & 29. juni. Det bliver en weekend, hvor I har mulighed for at se kunstnerne bag Grisk arbejde på forskellige kunst projekter. Anders Grandt tager sit tatovør team med, så man kan blive tusset i bryggeriet. Der vil være forskellige talks i vores pejsestue, og musikerne Frederik Thygesen og Krogen kommer og spiller.



4. * Sommertræf i Kolding
Lørdag den 6. juli kl. 13 på You'll Never Walk Alone
Torben Mathews byder velkommen til deltagerne i sommertræffet 2023
I over 20 år har Den Engelske Pub i Kolding i samarbejde med ØLentusiasterne, inviteret til Sommertræf - et arrangement uden en egentlig dagsorden, men blot en dag hvor ØLentusiaster fra hele landet mødes omkring deres fælles interesse.
Torben Mathews plejer at finde noget specielt øl frem til os. Og det er oftest øl, som ikke er til salg på pubben.
Lokalformand i Kolding, Klaus Mortensen, får sig en øl-snak med Allan

Lokalafdeling Varde arrangerer en tur derover, men efter ønske fra medlemmerne vil de lige besøge BeerShoppen (du ved den med Henrik Feldthaus) inden Sommertræffet starter kl. 13.
I Beershoppen har Henrik Feldthaus altid en lørdagssmagning klar, - så det er muligt at "få lagt bunden" inden sommertræffet på You'll Never Walk Alone, som ligger et minuts gang fra Beershoppen.
Du må gerne slå følge, og skal blot finde det tog der er i Kolding kl 11:06. (Afgangstider: Varde 9:20, Ribe 10:14, Esbjerg 10:27).
Du må gerne give et praj om at du har tænkt dig at deltage til Leif Madsen@ale.dk.


5. * Ølfestival i Jyllandsgade
Lørdag den 31. august kl. 14 - 18
 

4 timer
12 bryggerier
Over 100 øl


Bryghuset skriver:

Vi glæder os til at se jer til Esbjerg Ølfestival.
Esbjerg Bryghus inviterer igen i år til Esbjerg Ølfestival!
Vi har inviteret en række af landets absolut bedste bryggerier, samt en håndfuld verdensklasse udenlandske bryggerier.
For at skabe en endnu mere intim og eksklusiv oplevelse, har vi besluttet at ændre formatet for festivalen. Den vil bestå af én 4-timers session fra kl. 14 til 18, som kræver billet at deltage i.
En billet til Esbjerg Ølfestival koster 375,-
Inkluderet i prisen er:
Armbånd
Smagsprøver ad libitum i 4 timer
Eget glas
Navne annonceres løbende. Følg med på Instagram. Vi glæder os til at jer til Esbjerg Ølfestival 2024!



6. Fanø Strong Beer Festival
Fredag/lørdag den 7. / 8. marts 2025
Fanø Bryghus meddeler: Så er billetterne til Fanø Strong Beer Festival 2025 på vores webshop.
Da I alle er så gode til at støtte op om vores festival, og vi elsker at have besøg af jer, udvider vi festivalen med en time! Derfor kommer de to sessions til næste års Strong Beer Festival til at vare 5 timer, hvor du kan nyde øl langt over 100 forskellige øl fra over 25 bryggerier i ind- og udland.
Klik på et af billederne herunder for at komme til billetsalget.
 Fredag d. 7.3.25: 420 kr       Lørdag d. 8.3.25: 420 kr.        Begge dage: 770 kr.
10% RABAT TIL ØLENTUSIASTER: Brug flg. kode ved køb:
højtskumxstrongbeer
Herved kommer prisen ned på 378 kr. incl. gebyr
BEMÆRK også, at sessionen er forlænget med en time til 5 timer, hvilket jo nok kan have sin fordel med alle de øl, som skal smages ;-)


7. Busters Rejser
NYE rejser i 2024
Sommertur til Irland
16. - 30. juli 2024.

Buster skriver:

Hermed, som lovet, et nyt rejsetilbud i sommeren 2024: IRLAND i 15 dejlige dage.😀
Kig programmet igennem.
Det vil glæde mig om du har lyst til at tage med.
Få smag for Djursland & Mols
26. - 30. august 2024

Buster skriver:

Den 7. rejse i min "serie" af smag på / oplev det lokale i forskellige dele af Danmark, er nu klar:
Og denne gang er turen kommet til Djursland og Mols.

Jeg håber du vil læse programmet igennem og at du måske har lyst til at rejse med.

​​​​
Hollandstur
19. - 22. september 2024

Buster skriver:

Vedhæftet følger program for en ny rejse til Holland, hvor vi skal bo i ostebyen Gouda
og besøge bl.a. Amsterdam og Haag, og hvor der er mulighed for at besøge ølfestivalen BoRefts'24 ved De Molen Brouwereij i Bodegraven.
​​​​​​​
Jeg håber du og vennerne har lyst til at rejse med
8. Kan du hjælpe os?? 
- Skal du stå for en smagning i 2025?
Har du et særligt land, bryggeri, øltype eller noget helt fjerde, som du gerne vil lave en ølsmagning omkring?
Så er det nu, at du skal nævne det for én i bestyrelsen, eller skrive en besked til formand jakob.sorensen@ale.dk.
Vi skal nemlig til at have fyldt kalenderen for resten af 2024 og første halvdel af 2025 med nogle gode ølsmagninger.
Måske kan du slå dig sammen med din bedste øl-ven?
Bestyrelsen er altid klar til at svare på spørgsmål i forhold til mængde og pris og
Ham her behøver du slet ikke at leve op til ;-)

Det går heldigvis fint med at medlemmer tilbyder at stå for en smagning. Glæd jer til et par stykker efter sommerferien.


andre ting, som du kunne være i tvivl om. Vi er også gerne behjælpelig med at skaffe øllene.

Som udgangspunkt afholder vi altid vores møder den 3. tirsdag i HVER måned, så der er nok at vælge imellem ;-)


9.  * Hæder til lokal Brygger
Jens Chr. Ørnskov fik bronze ved DM i håndbryg
Esbjergs håndbryggere har altid været meget dygtige - hvilket vi jo gang på gang har fået bevis på ved smagninger. Senest i november 2023, hvor Lars Wieland og Jens Chr. Ørnskov præsente-rede os for nogle af deres fine øl.

Hvert år har håndbryggere mulig-hed for at indsende øl i forskellige kategorier til vurdering, og under ølfestivalen afsløres vinderne.
Jens Chr. Ørnskov fik en fornem 3. plads i kategorien Stout.

Stort TIL LYKKE til Jens Chr.

Jens Chr. Ørnskov



10. * Intro tilbud til
-  Nye medlemmer i Esbjerg
Læs også om 3 måneders prøvemedlemsskab.

HUSK, at du som nyt medlem kan få 100 kr. i velkomstrabat, når du kommer til dit første medlemsmøde i lokalafdeling Esbjerg.

Tilbuddet gælder lige så længe, du er medlem af foreningen, - altså også selvom du ikke når at udnytte det i dit første år som medlem. En del nye medlemmer fra 2023 har endnu ikke benyttet sig af det fine tilbud...



3. måneders prøvemedlemsskab

Hvis du gerne vil have et "ikke medlem" med til et møde, så har I mulighed for at købe et 3 måneders prøvemedlemsskab for kun 100 kr. Det vil i de fleste tilfælde give mulighed for at deltage i 4 møder i Esbjerg.
HUSK, - at man skal være medlem, for at deltage i medlemsmøderne - selvfølgelig!!


     Vi ses på mandag i næste uge   
     - den 17. juni kl. 18.45  / 18.00   


Højt skum fra
Formand
Jakob Sørensen
Nyhedsbrevsredaktør
Ole Spangsberg



11. * Nyttige oplysninger
REFERATER af møderne:
Referenten, Finn Thor Sørensens, bærer med smil sin byrde og spidser pennen til at lave fyldige referater, som DU kan læse på vores hjemmeside: ale.dk/esbjerg. Klik nedenfor for at komme direkte til referaterne af januarmødet om Det mørke Jylland (1), Fødselsdagsmødet med Beershoppen (2),
martsmødet: Fire på Stribe (3) med Fanø Bryghus og et kongeligt referat af aprilmødet: Royale Bryg (4). Sidste skud på stammen er majmødet med Svendborgsund Bryghus (5).

1.  https://ale.dk/media/3unf4ns2/referat-240116.pdf  (januar)
2.  https://ale.dk/media/2ejh0f34/referat-240220.pdf  (februar)
3.  https://ale.dk/media/ergpvdjv/referat-240319.pdf  (marts)
4.  https://ale.dk/media/suahz3iq/referat-240416.pdf  (april)
5.  https://ale.dk/media/l2rfjunf/referat-240521.pdf  (maj)

* BILLEDER fra møderne:
Kan du se ved at klikke på nedenstående link - eller kopiere det:
  
https://stemningsbilleder.dk/photo/#/shared_space/folder/109

Her kommer du til mappen med Esbjerg Medlemsmøder. Afhængig af sorteringsindstilling (3 streger øv.th.) - stigende eller faldende - skal du evt. scrolle lidt rundt for at finde de seneste møder.
Du kan også vælge at se billeder fra de sidste 10-12 års møder og fra andre øl-arrangementer. - Det er såmænd ret så interessant - men også noget tidskrævende ;-)

 
* Får du nyhedsbreve
fra andre lokalafdelinger og regioner???


Du får sandsynligvis kun nyhedsbreve fra Lokalafdeling Esbjerg.
Men du har mulighed for at modtage nyhedsbreve fra lige den lokalafdeling i landet, som du måtte ønske - f.eks. de lokale Varde og Ribe. Ligeledes er det jo helt oplagt at få nyhedsbreve fra Region Vadehavet. For at ændre standardindstillingen, skal du nederst i denne mail i det røde felt klikke på "Ret dine nyhedsbreve".
NÅ, - det virker så ikke alligevel. Det vil jeg prøve at få rettet til næste gang. Det burde jo være noget, som også kunne klares i medlemslogin på ale.dk, men det er ikke lykkedes mig at finde det.

12. * Nedenfor nogle fotos fra maj mødet
(Se resten af billederne ved at klikke på ovenstående link)
De to foredragere: Svend og Fritz skal lige have styr på papirene

De tre heldige vindere (dem med øllene) af lodtrækningen:
Fra venstre:  Svend, Christen (3), Finn (1), Ole (2) og Fritz Thiese.

Hele 9 forskellige øl fra Svendborgsund Bryghus til maj-mødet
Læs om de enkelte øl i referatet fra mødet.


KONTAKT
Danske ØLentusiaster Esbjerg
Tlf.: +45 21160926                 

Mail:
lokalafdeling.esbjerg@ale.dk

​​​​​​​