Vi er anlæg! Læs med og se de projekter vi arbejder på, og hvordan vi løser dem.
Nyhedsbrev oktober 2024
Se, det summer af sol over engen
Det summede over engen, da Holger Drachmann skrev visen i starten af 1900-tallet – og det skulle det gerne blive ved med for vores kommende generationer.

Hos MøllerLøkkegaard oplever vi et stigende fokus på biodiversitet i alle vores projekter, og derfor skal vi naturligvis være helt a jour med forståelsen af dagens krav. Vi har netop deltaget i ”Biodiversitet i praksis 1.0” på Molslaboratoriet ved Ebeltoft – og vi glæder os til at bringe den nye viden i spil. Vi vil medvirke til at skabe naturlige levesteder og tiltrække mere liv til nuværende og kommende projekter.
 
Læs i dette nyhedsbrev:
Første spadestik til nyt domicil

Letbanens stoppesteder

Kulturskolens oase

Arbejdsmiljøet under hjelmen

Skiftedag for lærlinge
 
Første spadestik til nyt domicil
På en af årets første sommerdage tog vi det første spadestik til vores nye domicil i skønne grønne omgivelser på Kærup Parkvej i Ringsted. Anders og Søren var på pletten, men hvorfor selv bruge kræfter ved spaderne, når det kunne klares effektivt med en 24 tons HITACHI? Anders tjekker, at det går rigtigt for sig, mens Søren foreviger den historiske milepæl.

Frem til indflytningen vil vi ind imellem lægge lidt nyt om byggeriet på vores Facebook-side, så hvis du vil følge med, så husk at følge os her.
 
Letbanens stoppesteder
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men dette er den kommende Glostrup Ejby Station på Hovedstadens Letbane, der skal stå færdig i 2025. Letbanen bliver 28 km lang fra Ishøj i syd til Lyngby i nord og får hele 29 stationer undervejs.

Vi starter nu på Glostrup Ejby Station, hvor der skal anlægges et funktionelt urbant rum med ”kiss & ride-bane”, en masse cykelparkering og hyggelige opholdsarealer. Vi står for hele opgaven fra rydning til beplantning og inventar.

Læs mere om projektet på hjemmesiden
 
Kulturskolens oase
Et af de mindre projekter, vi netop har færdiggjort, er ved Kulturskolen på Duntzfelts Allé i Hellerup.

Her har vi indrettet et lille uderum på den sparsomme plads i forhaven. Nærmest en lille forstue, hvor eleverne kan tage ophold på bænke i solen og få lidt frisk luft i pauserne. 

Læs mere om projektet på hjemmesiden
 
Arbejdsmiljøet under hjelmen
Én ting er alle de sikkerhedsmæssige foranstaltninger med hjelme, sko og afspærring. Det skal der naturligvis altid være styr på. Men en APV omfatter også det psykiske arbejdsmiljø, som bare ikke er lige så synligt. Derfor tager vi også det meget alvorligt, bl.a. med interne kurser og teambuilding.

Vi er blevet en stor og ”divers” arbejdsplads, og der skal være plads til alle. Unge og gamle, rødhårede og gråhårede, mænd som kvinder. Hos MøllerLøkkegaard skal man ikke bare føle sig accepteret men også respekteret.
 
Skiftedag for lærlinge
For nylig kunne vi sige tillykke med svendebrevet til vores to superlærlinge Anne og Rasmus. Begge bestod svendeprøven til grå anlægsgartner med bravour - og begge endda med sølvmedalje! Det glæder os, at begge har valgt at blive hos os. Samtidig har vi budt velkommen til to nye lærlinge Nicolaj og Alexander til hhv. grå anlægsgartner og -struktør, så vi igen er oppe på syv lærlinge.

Vi har fortsat fokus på at uddanne de næste generationer af dygtige anlægsgartnere og – struktører, og vi tager altid gerne en snak med unge mennesker, der overvejer at gå ind i faget. De kan bare ringe til Anders på tlf. 28 71 82 54.
 
Find mere om os og vores mange projekter på www.anlaeg-ml.dk
Hent vores profilbrochure, tilmeld dig vores nyhedsbrev eller følg os på Facebook, LinkedIn og Instagram
 
Har du brug for en snak om din opgave?
Så ring direkte til Bo Andersen på
tlf. 21 27 33 66, eller send os en e-mail på kontor@anlaeg-ml.dk
 
MøllerLøkkeaard A/S
Tlf. 71 99 71 08 . kontor@anlaeg-ml.dk . www.anlaeg-ml.dk