Da vi til Årsmødet sidste år spurgte medlemmerne hvad de godt kunne tænke sig at opleve, kom der både forslag om at besøg BeerShoppen og Pubben i Kolding, og det vil vi imødekomme med en tur til årets Sommertræf. "Jammen det er jo hele 3 ting på én gang!", kan jeg høre dig sige, og det er da også helt rigtigt at vi slår det hele sammen til en fælles udflugt.
Henrik fra BeerShoppen byder på 2 forskellige smagninger - en Tour de France smagning med 5 franske øl og en Fourth of July smagning i anledning af den amerikanske uafhængighedsdag, med 5 amerikanske øl. Begge smagning består af 5 øl og koster 100kr
Når vi er færdige i shoppen, går vi de få meter over til pubben tidsnok til at høre den 3 minutter lange velkomsttale inden vi her kan deltage i mini ØLsmagningen der koster en flad 50'er.
Ønsker du at deltage, må du selv sørge for togbilletterne, men jeg vil gerne reserver bord til os hos Henrik og bestille de nødvendige smagninger.
Skriv til Leif.Madsen@ale.dk med angivelse af hvilke smagninger du ønsker at købe. |