"Det var så meningen, at de skulle præsentere os for nogle af de øl, de havde truffet på deres veje. Men her havde de to herrer altså lovet mere end de kunne holde. Selvom der er cirka 1500 bryggerier i USA, så er eksporten af amerikansk øl til Danmark yderst begrænset, selvom bryggeriudviklingen i USA siden 1965 har været et forbillede for mange af de bryggere, der skabte ølrevolutionen i Danmark." Sådan beskrev Poul Arent i august 2011 i sit referat situationen for undertegnede og Niels-Jørn, da vi skulle holde den første amerikanske ølsmagning, baseret på øl/bryggerier fra den amerikanske vestkyst, som vi begge havde besøgt/kørt igennem. Og det VAR bøvlet, - for at skaffe noget hjem fra USA var umuligt, og kun få meget dyre øl kunne skaffes i Danmark. Vi måtte helt til Malmø, hvor Systembolaget havde et langt større udvalg af amr. craftbeers, som vi kunne bruge til smagningen. Nu er det heldigvis nemmere at skaffe helt specielle øl fra USA. Det kan i glæde Jer til at opleve på tirsdag. I 2011 var vi 50 medlemmer til mødet - skulle vi prøve at blive lige så mange nu 13 år senere ?? ;-)
|