Vi har tidligere fortalt om erfaringer fra Køge, hvor sygeplejersker på diabetesambulatoriet og deres kolleger i de kommunale sundhedstilbud mødes, for sammen at blive klogere på hinanden og styrke samarbejdet på tværs. Det har bl.a. resulteret i, at flere patienter fra ambulatoriet nu bliver henvist til de kommunale sundhedstilbud.
Nu spirer det tværsektorielle samarbejde også omkring de andre diabetesambulatorier i Holbæk, Nykøbing F. og Slagelse/Næstved.
Gruppen omkring Slagelse og Næstved Sygehuse har netop afholdt deres første møde:
- Det første møde var meget positivt og gav anledning til at forstå hinandens praksis både på tværs af sektorer, såvel som på tværs af kommuner. Der blev skabt et fælles udgangspunkt for at kunne udvikle samarbejdet med hinanden og der er allerede fundet nogle potentialer for, hvordan vi kan gøre det nemmere at få alle de gode kommunale tilbud endnu mere ud til de patienter, vi møder i hverdagen, forklarer Michal Heegaard, oversygeplejerske på Diabetesambulatoriet i Slagelse.
Sundhedskonsulent Jane Jessen fra Næstved kommune gik også fra mødet med en positiv følelse:
- Jeg synes, at styrken er, at vi kan noget forskelligt, og borgerne kan få det bedste fra sygehuset og det bedste fra kommunerne, men kun hvis vi fagpersoner taler sammen, og sætter os ind i, hvad vi kan tilbyde.
Næste møde nærmer sigGruppen omkring SUH Køge mødes snart igen. De har været i gang i to år og samarbejdet er velfungerende. På dagsorden til næste møde er bl.a. de nye kvalitetsstandarder for de forebyggende tilbud i kommunerne og hvilken betydning, de får for samarbejdet på tværs.
Har du spørgsmål til det tværsektorielle samarbejde? Du er velkommen til at kontakte
Anders Hjorth Månsson-Westh