Læs de seneste nyheder fra DØE Lokalafdeling Middelfart
Nyheder for DØLM = Lokalafdeling Middelfart
 
 
Vigtigt årsmøde + Belgisk Øl
Kære DØLM medlemmer

Tirsdag 8. oktober bliver en vigtig dag for DØLM. Her holder vi et vigtigt årsmøde kl. 18 - og så skal vi også have en fantastisk belgisk ølsmagning med Henrik Feldthaus. Begge dele bør I ikke gå glip af! Læs de praktiske detaljer om begge dele nedenfor.

Årsmødet bliver et af de vigtigste vi nogensinde har haft - DØLM's overlevelse kan være på spil her. Kan du lide hvad DØLM laver og ønsker det skal fortsætte, så mød op. (Gen-)læs gerne mere debatoplæg i nyhedsbrevet fra et par uger siden med indkaldelse.

Vi skal også (som vi plejer) tage stilling til hvilket bryggeri DØLM ønsker at indstille til Årets Danske Bryggeri 2024. Tænk jer om og tag jeres idéer med til årsmødet. Vi skal indstille et bryggeri med begrundelse ud fra:
  • Hvad er særligt godt ved bryggeriet?
  • Hvad har de gjort særligt i det forgangne år, der har tiltrukket jeres opmærksomhed?
  • Hvilken øl vil I særligt anbefale fra det bryggeri og hvorfor?


Kl. 19 i umiddelbar forlængelse af årsmødet står aftenen i Belgiens tegn. Vi skal smage originale belgiere op i mod "kopier" fra andre lande. Det kan kun blive særdeles interessant og meget godt for ganen. Henrik Feldthaus ved mere end langt de fleste om belgiske øl. Læs mere nedenfor.

Vi glæder os til at se rigtig mange af jer.
Højt skum til alle

Bestyrelsen
Årsmøde
Danske Ølentusiaster Lokalafdeling Middelfart (DØLM) afholder årsmøde 2024 med følgende dagsorden i henhold til vedtægterne:

1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Beretning om lokalafdelingen
4. Aflæggelse af regnskab
5. Indkomne forslag
     - Forslag indsendes til bestyrelsen
6. Valg af Lokalafdelingsformand
     - Ole er fratrådt, ny formand skal vælges
7. Valg af Afdelingskasserer
     - Lene Glargaard genopstiller
8. Valg af Afdelingsnæstformand
     - Bent Lyager genopstiller
9. Beslutning om antal menige bestyrelsesmedlemmer og evt. valg af menige bestyrelsesmedlemmer
     - Bestyrelsen foreslår 2 eller 3 menige bestyrelsesmedlemmer
     - Jan Michelsen og Kim Berg Hansen genopstiller

10. Valg af afdelingsrevisor og –suppleant
11. Eventuelt
     - Beslutning om hvilket bryggeri DØLM indstiller til Årets Bryggeri


Tid og sted og øvrig praktik for årsmødet:

Tirsdag d. 8. oktober 2024 kl. 18:00
(Bemærk kl. 18:00 og ikke som tidligere annonceret 18:30!)


Østergades Forsamlingshus
Østergade 33, 5500 Middelfart
(Bemærk i Østergade og ikke som tidligere annonceret i Golfklubben!)

Alle DØLM medlemmer er velkomne
Lokalafdelingen er vært for en øl under årsmødet.

Efter årsmødet er der ølsmagning og mad - se invitation til dette arrangement nedenfor med information om tilmelding og betaling.

Ønsker du at deltage kun i årsmødet, send da venligst en mail til lokalafdeling.middelfart@ale.dk

Ønsker du også at deltage i den belgiske ølsmagning, tilmeld og betal da venligst via NemTilmeld nedenfor - du behøves da ikke gøre yderligere for tilmelding til årsmødet.

Vi ses.

Belgisk Øl i 2 Betydninger
"Belgisk øl" har 2 betydninger:
  1. Øl fra Belgien.
  2. Belgiske øltyper.

I den anden betydning har Danske Øldommeres stilartsdefinitioner 2 belgiske hovedkategorier:
  • Lys Belgisk Ale (underkategorier Blond, Lys trippel, Biere de Garde, Saison)
  • Mørk Belgisk Ale (underkategorier Dubbel/bruin, Mørk quadrupel)

Foruden underkategorierne Belgisk wit (under Hvedeøl) og Belgisk frugt lambic (under Syrlige øl.)
 
Så der er mange belgiske øltyper.
 
Er de så bedst som originaler brygget i Belgien? Eller kan belgiske øltyper brygget i f.eks. Danmark eller andre lande konkurrere med de "belgiske belgiere"?
 
Det skal vi afprøve med 4 øl fra Belgien op mod 4 tilsvarende øl fra andre lande. Og hvem bedre til at guide os igennem end Henrik Feldthaus fra Beershoppen i Kolding - hvad han ikke ved om belgisk øl er ikke værd at vide.
 
Det bliver en fantastisk belgisk aften i DØLM. Gå ikke glip af den!
Selvfølgelig med mad som vi plejer til en DØLM ølsmagning.

Tid og sted og øvrig praktik for medlemsmødet:

Tirsdag d. 8. oktober 2024 kl. 19:00
i umiddelbar forlængelse af årsmødet


Østergades Forsamlingshus
Østergade 33, 5500 Middelfart

Pris kr. 250,-
Dette inkluderer ølsmagning og mad.

Tilmelding og betaling senest:
Onsdag d. 2. oktober 2024 kl. 23:55

Du tilmelder og betaler på NemTilmeld:
https://doemiddelfart.nemtilmeld.dk/20/

Vi ses.
Vores kalender
Årsmøde
Tirsdag 8/10-2024 18:00-19:00
Østergades Forsamlingshus
Belgisk Øl i 2 Betydninger
Tirsdag 8/10-2024 19:00
Østergades Forsamlingshus
Julefrokost og Juleøl
Tirsdag 10/12-2024 18:00
Østergades Forsamlingshus
Bryggeriet BLAS {med forbehold for ændring}
Tirsdag 4/2-2025 18:30
Sted ikke fastlagt
Tema omkring Hvedeøl {med forbehold for ændring}
Tirsdag 8/4-2025 18:30
Golfklubben Lillebælt
Dit medlemsskab
Generisk medlemskort
Hvor er medlemskortet?
Du kan altid se dit medlemskort online Og kan du ikke huske dit medlemsnummer, så er det:
Ser dine informationer rigtige ud?
Dit navn
Ikke oplyst
Dit medlemsnummer
Hvis du mener, at nogle af disse oplysninger er forkerte, så kan du ændre dine personlige oplysninger, dit medlemskab og din betalingsmetode her.
 
 
 

KONTAKT
Lokalafdeling Middelfart
Mail: lokalafdeling.middelfart@ale.dk

GLEMT KODE
NY ADRESSE