Nr. 5 / november 2024
Kære virksomheder
Juletiden nærmer sig, og det er tid til årets sidste nummer af ErhvervsNyt. I denne udgave kan I tilmelde jer den næste morgenbriefing, der handler om hvordan du som virksomhed tiltrækker og fastholder medarbejdere. Vi præsenterer også vores nye Erhvervskonsulent, og så er det ved at være tid til at nominere næste års kandidater til virksomheds- og lærlingeprisen 2025
 
God dag – og læselyst.  


MORGENBRIEFING: Har din virksomhed styr på at tiltrække og fastholde medarbejdere?
 
 
Employer branding er et af tidens store buzzwords – men hvad er employer branding egentlig? Og hvorfor skal vi overhovedet arbejde med det? Få svar på det og få viden om, hvordan din virksomhed kan skille sig ud i jagten på de kvalificerede ansøgere på vores næste Morgenbriefing.
 
Tirsdag den 10. december 2024, kl. 7.30 - 9.30 hos virksomheden STARK.
 
Charlotte Novella fra Konsulenthuset Ballisager vil komme med gode råd til, hvordan du som virksomhed kan arbejde strategisk med tiltrækning og tilknytning af medarbejderne.

Ifølge Dansk Industri er den største hindring for vækst i Danmark, at virksomhederne ikke kan skaffe kvalificeret arbejdskraft, og ledigheden har aldrig været lavere. Så hvordan skiller man sig ud som virksomhed? Og hvordan beholder man de gode medarbejdere længere? Det er kort sagt hvad employer branding går ud på.


STARK vil give os et indblik i, hvordan de arbejder med udvikling af medarbejdere og samarbejder med Albertslund Kommune. Derudover får vi en særlig rundvisning i virksomheden.

Albertslund Kommune inviterer alle byens virksomheder til interessante oplæg og muligheden for at netværke.  

Vi ser frem til at se din virksomhed til arrangementet.
 
Tilmelding senest fredag den 6. december 2024 kl. 16 via formularen på denne side: albertslund.dk/morgenbriefing 
 
Din nye erhvervskonsulent
Har du spørgsmål eller brug for hjælp til at drive virksomhed i Albertslund Kommune? 

Du er altid velkommen til at kontakte kommunens erhvervskonsulent, Anja Holm Lundeman, hvis du har brug for hjælp til at finde vej til rette fagområde, eller hvis du har spørgsmål til kommunens arrangementer, tilbud, netværk eller lignende.

Sådan kontakter du vores erhvervskonsulent:
Anja Holm Lundeman
Tlf: 24653067

mail: erhverv@albertslund.dk​​​​​​​
 
Hvem skal nomineres til årets Virksomhed og årets Virksomhedslærlingepris?
 
 
Det er tid til at hylde dem, der gør en ekstraordinær indsats!

Hold øje – snart åbner vi for nomineringer til årets Virksomhed og årets Virksomhedslærlingepris i Albertslund.

Kender du en virksomhed, der gør en særlig forskel i Albertslund, eller en virksomhed, der har fokus på lærlingen – og som fortjener at blive anerkendt? Så er det snart tid til at rette spotlightet på dem.
Vi glæder os til at modtage jeres nomineringer og fejre de lokale stjerner!

 
 
Sommerkuren 21. maj 2025
Albertslund Kommunes Erhvervsdag i Maj!

Sommerkuren nærmer sig! Glæd jer til en dag dedikeret til netværk, inspiration og samarbejde for virksomheder i Albertslund.

Formålet med dagen er at styrke det lokale erhvervsliv gennem spændende oplæg, faglige diskussioner og masser af mulighed for at skabe værdifulde forbindelser.

Vi uddeler også årest Virksomheds- og Virksomhedslærlingepris samt Gazellepriserne.

Dagen byder på gode rammer i badesøen med højt til himlen og noget til ganen. Sæt kryds i kalenderen d. 21. maj 2025

Vi ser frem til at byde jer velkommen til en dag fyldt med energi og fællesskab!

 
Vidste du at?
Albertslund Kommune samarbejder tæt med Erhvervshus Hovedstaden. Erhvervshuset tilbyder gratis sparring og har allerede hjulpet mange virksomheder med alt lige fra optimering af salg via sociale medier til sparring omkring ledelse og strategi.

Skal Erhvervshus Hovedstaden også hjælpe din virksomhed?

Her er en liste over de emner, din virksomhed kan få hjælp til:
  • Internationalisering: Din virksomheds vækst behøver ikke at begrænse sig til det flade danske landskab
  • Digitalisering: I kredsløb om markedet – mere end bare strøm til din virksomhed
  • Grøn og cirkulær omstilling: Bæredygtig forretning – for brand, bundlinje og en bedre fælles fremtid
  • Iværksætteri: Du har fået en genial idé
  • Ledelse og strategi: Du skal følge med, hvis du vil gå forrest – og strategien baner vejen
  • Salg og markedsføring: Hos os skal du ikke købe noget for at blive bedre til at sælge
  • Innovation: Nye idéer & friske øjne – innovation er drivkraften
  • Økonomi og finansiering: Styr på økonomien styrker dit overblik – og din handlekraft
  • Videns samarbejde: Virksomheder i videns samarbejde vinder innovation og vækst

Erhvervshus Hovedstaden vejleder desuden virksomheder i at ansøge midler i de puljer, der er tilgængelige gennem Virksomhedsprogrammet -  de tilbyder også flere forskellige events & workshops.

Besøg www.ehhs.dk og læs meget mere om de mange tilbud fra Erhvervshus Hovedstaden
 
 
 
 
Erhvervsnyt
Albertslund Kommune • Nordmarks Allé 1 • 2620 Albertslund • tlf. 4368 6868 • Afmeld ERHVERVSNYT