Steno i praksis - december 2024
Et nyhedsbrev for sygeplejersker og andre sundhedsfaglige i primærsektoren 
17. december 2024

INTRO
 
Steno i praksis december 2024
Julen nærmer sig med hastige skridt. Det betyder også, at det er tid til årets sidste nyhedsbrev fra os.

Denne gang kan du blandt andet hilse på Steno Sjællands nye forskningschef og læse om vores nye undervisningspakker, som skal understøtte diabetesundervisningen i kommunerne. Du kan også læse om, hvor du finder gode råd til, hvordan man kan fejre jul, når man har diabetes. Der er også flere spændende kursus- og uddannelsestilbud.

Vi vil også gerne benytte lejligheden til at sige tak for samarbejdet i 2024. Jeres engagement og deltagelse i flere af vores projekter i det forgangne år er meget værdsat. 
​​​​​​​
Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet i 2025! 

Med ønske om en glædelig jul og et godt nytår.

Rigtig god læsning. 
Indhold
  • Nye undervisningspakker skal løfte diabetesundervisningen i kommunerne
  • Jul og diabetes
  • Mød Steno Sjællands nye forskningschef
  • Nu kan du søge Steno Sjællands forskningspulje 2025
  • Nyt kursuskatalog: Her er forårets kurser
  • Sundhedspædagogisk uddannelse - nyt hold i 2025
​​​​​​​Nederst i nyhedsbrevet kan du læse om kommende arrangementer for fagpersoner. Du kan også finde arrangementerne på vores hjemmeside.
Nye undervisningspakker skal løfte diabetesundervisningen i kommunerne
Steno Sjælland står bag et nyt digitalt tilbud med undervisningsmaterialer, som er udviklet for at give diabetesnøglepersoner i kommunerne bedre redskaber og opdateret viden til deres undervisningsopgaver.

Indholdet er lige nu målrettet undervisning på plejecentre og dækker to emner: Blodsukkermåling og insulingivning. Det er planen, at materialet på sigt også bliver udviklet til bosteder og andre steder.

Materialet indeholder videoer, praktiske øvelser, cases og powerpoint-præsentationer, der kan downloades og bruges direkte i undervisningen. 

Projektet startede her i Region Sjælland, hvor vi i tæt samarbejde med flere kommuner undersøgte deres behov og udviklede det nye digitale værktøj. Nu er flere af de øvrige stenocentre i Danmark kommet med ombord, og planen er at gøre initiativet landsdækkende i løbet af foråret 2025.

Hør mere om projektet i videoen via linket. Er du interesseret i at deltage, når vi går landsdækkende i 2025? Skriv til os på steno@regionsjaelland.dk.

​​​​​​​
Jul og diabetes
Julen er for mange forbundet med hyggeligt samvær og dertilhørende julemad, gløgg og godter. Men hvordan bør man forholde sig til de mange spiselige juletraditioner, hvis man har diabetes?

Videncenter for diabetes er der gode råd at hente til, hvordan man kan fejre jul, når man har diabetes. Der er også opskrifter på diabetesvenlig julemad og knas.



 
Mød Steno Sjællands nye forskningschef
Den 1. november tiltrådte Line Lindahl-Jacobsen som ny forskningschef hos Steno Sjælland.

Line kommer fra en stilling som forskningsleder hos Center for Sundhed og Rehabilitering på Professionshøjskolen Absalon. Hun er oprindeligt uddannet ergoterapeut og har en master i folkesundhedsvidenskab.

Line har i sit arbejdet været involveret i udviklingen af mange rehabiliteringsindsatser for mennesker ramt af kronisk sygdom eller livstruende lidelser. Og så har hun de sidste 15 år haft stor fokus på at gennemføre forskning i tæt samarbejde med klinisk praksis og med en høj grad af brugerinvolvering.

- Jeg kender Steno Sjælland som et meget ambitiøst og imødekommende sted, hvor der er plads til nyskabelse og fokus på partnerskaber med den omkringliggende verden. Det glæder jeg mig meget til at blive en del af, fortæller Line. 

 
FLERE NYHEDER
Nu kan du søge
Steno Sjællands forskningspulje 2025
Der er nu åbnet for ansøgninger til SDCS' Forskningspulje 2025! 

SDCS har et særligt fokus på sårbarhed og faktorer, som bidrager til ulighed i sundhed. 

Forskningspuljen henvender sig derfor i særdeleshed til forskningsprojekter som bl.a. har fokus på sårbarhed og på at reducere social ulighed i sundhed.

Du kan se bedømmelseskriterier, krav og finde ansøgningsskema og vejledning på vores hjemmeside.
Her er forårets kurser!
Forårets kursuskatalog er klar! Det er fyldt med en masse spændende tilbud til dig, der arbejder med mennesker med diabetes her i Region Sjælland.

Kataloget indeholder: 
  • Kurser, temaaftener og skræddersyede tilbud til sygeplejersker, læger, SSA/SSH'er, fodterapeuter og personale på bosteder
  • Information om webinarer, e-læring og podcasts med fokus på diabetes - som alle er gratis.
Vil du modtage kursuskataloget med posten?
Send os en mail på steno@regionsjaelland.dk
Sundhedspædagogisk uddannelse
- nyt hold i 2025

Nu kan du tilmelde dig Sundhedspædagogisk uddannelse. Næste hold starter op den 29. april 2025.

Sundhedspædagogisk uddannelse er for sundhedsfaglige medarbejdere, der arbejder med kronisk eller langvarigt syge borgere, og som ønsker at styrke deres kompetencer i forhold til undervisning og samtaler, hvor borgere deltager. Uddannelsen er både for sundhedsfaglige medarbejdere på regionens sygehuse og i kommunerne.

Uddannelsen bliver afholdt i Region Sjællands Center for uddannelse og kompetencer, i Ringsted.  

Opstart af næste hold: Tirsdag den 29. april 2025
I'm new text.
ARRANGEMENTER FOR FAGFOLK

Kursusdag om diabetes for SSA og SSH

15. januar 2025
Kl. 09:00 - 15.30


Målgruppe:
SSA og SSH i hjemmepleje og på sengeafsnit

Sted: Regionshuset i Sorø, Alleen 15, 4180 Sorø



Fokus på diabetes: Diabetiske fodsår

24. april 2025
Kl. 09.00 - 16.00


Målgruppe: Sygeplejersker fra kommuner og almen praksis i Region Sjælland

Sted: Tune Kursuscenter, Grevevej 20, 2670 Greve

Diabeteswebinar målrettet almen praksis

29. april 2025
Kl. 14.30 - 16.00


Målgruppe: 
Konferencen er målrettet almen praksis – læger og praksispersonale

Sted: Online – tilmeldte får link tilsendt et par dage inden konferencen


Fokus på diabetes: Farmakologisk behandling af type 2-diabetes

3. juni 2025
Kl. 09.00 - 16.00


Målgruppe: 
Sygeplejersker fra kommuner og almen praksis i Region Sjælland

Sted: Hotel Strandparken, Kalundborgvej 58, 4300 Holbæk
I'm new text.
Få flere nyheder
fra Steno Diabetes Center Sjælland
Steno i praksis er et digitalt nyhedsbrev til sygeplejersker og andre sundhedsfaglige i primærsektoren om emner og aktiviteter relateret til diabetes. Er du ikke allerede tilmeldt, så skal du aktivt tilmelde dig vores nyhedsbrev via linket.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her
Læs mere om SDCS
Vil du gerne vide mere om SDCS’ visioner og målsætninger, centerets øvrige fokusområder og finde overblik over kommende arrangementer, så kan du læse på vores hjemmeside

www.stenosjaelland.dk
Ris og ros
Fik du den information, du havde håbet på? Skriv til os, så vi ved, hvad der kan blive bedre til de næste udgaver af Steno i praksis. Har du gode ideer til andre artikler eller øvrige kommentarer, er du også meget velkommen til at skrive til os.
I'm new text.

Steno Diabetes Center Sjælland
Akacievej 9, 1. sal, 4300 Holbæk - Tlf: 59 48 38 90
steno@regionsjaelland.dk - www.stenosjaelland.dk


Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet længere, kan du
afmelde dig her

© Steno Diabetes Center 2021  |  All rights reserved.