Øllets Dag, årsmøder og Fynske Mesterskaber i Håndbryg
Øllets Dag, årsmøder og Fynske Mesterskaber i Håndbryg

 
 
Hej alle Fynske Ølentusiaster
Fødselsdagen nærmer sig! Vores dejlige forening fylder år, og det fejres den første lørdag i september en lang række steder rundt om i landet. Dette nyhedsbrev indeholder en oversigt over hvor på Fyn, du kan være med til at fejre dagen.Tag venner og familie under armen og mød op til en festlig dag. Husk også, at der denne dag er rabat på indmeldelse, så når først der er kommet øl i glassene, kunne det være anledningen til at få meldt dem ind, hvis de ikke allerede er det :-)
Nyhedsbrevet indeholder desuden en liste over årsmøderne, hvor du - udover at have mulighed for at sætte præg på din lokalafdeling - helt sikkert forkæles med dejligt øl. 
Endelig er der en reklame for Fynske Mesterskaber i Håndbryg. 
Alle arrangementer er at finde på hjemmesiden.

Øllets Dag 2025

​​​​​​​Faaborg: Afholdes ved Havnebadet i Faaborg fra kl. 10. Samme sted starter og slutter der et større event, nemlig OCR-LØB (Obstacle Course Racing), som er et løb med en række spektakulære forhindringer undervejs. Dvs. at der er masser af folk tilstede. Vi serverer 5 eller 6 smagsprøver á 10 cl af forskellige specialøl.

Middelfart: I lokalafdeling Middelfart fejrer vi traditionelt Øllets Dag i samarbejde med Kvickly Middelfarts Øl Verden. I år udvides samarbejdet med Gamborg Bryghus i deres nye lokation i Tråden. Det bliver en perfekt øl-treenighed med DØLM, Gamborg og Kvickly, så vi ses da selvfølgelig, ikk?

Odense: Det er med stor beklagelse, at vi må meddele jer, at Øllets Dag i Odense er aflyst.
Danske Ølentusiaster Odense føler, at der i år har været mange benspænd mht. til forskellige tilladelser, som tidligere år ikke har været et problem.
Derfor kan vi ikke fejre foreningens fødselsdag, som vi har gjort det i 10 år.
Der er dog kommet en (måske ikke uventet) håndsrækning fra Odenses lokale udskænkningssteder, så det ølglade folk stadig kan få væsket ganen. Se mere her.
Danske Ølentusiaster, Lokal Afdeling Odense er glade for at se, at mange både gamle og nye udskænkningssteder har valgt at bakke op om Øllets Dag i år. Konceptet Øllets Dag blev jo i sin tid opfundet af Danske Ølentusiaster for at markere vores fødselsdag. Det er derfor dejligt, at så mange vil være med til at fejre os og vores forening - også i år, hvor vi desværre ikke selv har fået mulighed for at stå for det praktiske.
Vi betragter fortsat dagen som VORES dag, og vi arbejder på at vende stærkt tilbage i 2026 med fornyet kraft og - ikke mindst - opbakning fra de mange lokale udskænkningssteder, der kipper med flaget for os og vores forening i år.

Årsmøder - datoer

Faaborg: 23. september kl. 18:30 i den nye cafe på Torvet i Faaborg, som hedder ’IKOSDA'. fynsk for ’Ikke-Også-Da’.
Middelfart: 7. oktober kl. 18:30 ved Gamborg Bryghus, Tråden.
Odense: 15. oktober kl. 18:00. Årsmøde og smagning med Gamborg Bryghus på Soldaterhjemmet Dannevirke.
Svendborg: 15. oktober. Årsmøde og Ølsmagning.
Østfyn: 29. september kl. 19:00 i Frivilligcenter Nyborg. Årsmøde og smagning med Kerteminde Bryggeri.

Fynske Mesterskaber i Håndbryg 2025
Det er som bekendt lørdag den 15. november, så der er lidt tid til endnu, og der er også stadig billetter at få. De kan bookes her
Der er også stadig et par enkelte pladser tilbage, hvis du er håndbrygger og gerne vil have chancen for at vinde en af de fine præmier.
Mere om arrangementet kan findes her:
Deltag som brygger
Deltag som publikum


​​​​​​​Mon ikke vi ses til et arrangement - det håber jeg :-)


Højt skum 

Vivi Gammelmark
Regionsformand


 
VORES LINKS
 
 

KONTAKT
Region Fyn
Regionsformand Vivi Gammelmark
Tlf: 29 99 71 87
Mail: vivi.gammelmark@ale.dk


GLEMT KODE
NY ADRESSE