Klog på Diabetes // Forskernetværk // Herreklubber i Køge // 'Lev Livet' udvider // Graviditet og type 1-diabetes // Værktøjskassen // Allan fortæller om decentral model
Ny digital platform til kommunale undervisere er gået i luften
Klog på Diabetes er en ny hjemmeside fyldt med undervisningsmaterialer, værktøjer og gode råd, målrettet kommunale sygeplejersker, der underviser kollegaer og medarbejdere i diabetes.

Platformen gør det nemt at finde opdaterede, varierede og inspirerende materialer, der altid følger de nyeste anbefalinger. Og det vil forhåbentlig også kunne lette på undervisernes forberedelsestid, hvilket mange nævner som én af de store barrierer ift. at få undervist.

Hjemmesiden er udviklet af de fem danske Stenocentre i samarbejde med fire kommuner og er her i oktober måned blevet lanceret i hele landet.

 
"I netværket kommer den regionale forskningsstrategi til live"
Steno Sjællands forskernetværk samler diabetesforskere fra hele Region Sjælland, der ofte har vidt forskellige faglige baggrunde og sidder spredt over hele regionen på sygehuse, professionshøjskoler og i almen lægepraksis. 

I netværket har forskerne mulighed for at dele erfaringer, gode som dårlige, og lade sig inspirere til nye projekter og tilgange.
- Når vi som forskere samles i netværket, kommer den regionale forskningsstrategi til live og bliver andet end ord på et stykke papir. Når vi mødes, kan vi se, at vi alle arbejder mod det samme mål, blot fra forskellige vinkler.
Læge og ph.d.stud. Nicolai Gundtoft Uhrenholt, Psykiatrisk Forskningsenhed i Region Sjælland og medlem af Steno Sjællands forskernetværk.

Forskernetværket er startet som initiativ blandt forskerne selv, men drives nu af Steno Sjælland, der hjælper med at afholde møderne i netværket.
 
'Lev Livet' udvider til KOL- og hjerteområdet
Uddannelsesværktøjet Lev Livet giver mennesker med en kronisk sygdom redskaber til at leve et godt liv med deres sygdom.

Konceptet er udviklet til brug i kommunernes patientuddannelse og bruges allerede i 50 kommuner rundt om i Danmark. 

Nu bliver konceptet udvidet til også at dække KOL- og hjerteområdet.

Udvidelsen sker med en bevilling fra Jascha Fonden og udvikles i et samarbejde mellem Stenocentrene i Region Syddanmark, Nordjylland og Sjælland, samt seks kommuner, bl.a. Slagelse og Vordingborg.
- Kommunerne i Region Sjælland har taget godt imod Lev Livet til diabetes, og det bruges aktivt. Materialet skaber dialog og får borgeren til både at reflektere og engagere sig. Det flytter den sundhedsprofessionelle fra alene at være en underviser til også at blive en slags sparringsmakker.
Seniorkonsulent Nicolaj Holm Ravn Faber, Steno Diabetes Center Sjælland.
​​​​​​​
Lev Livet blev udviklet i 2019 af Steno Diabetes Center Odense i samarbejde med fem kommuner. Den nye version af Lev Livet forventes klar i 2027.
​​​​​​​
 
Herreklubber i Køge -
nye veje til bedre sundhed for mænd
Steno Sjælland arbejder med forebyggelse i tæt samarbejde med kommuner, civilsamfundet og forskere rundt om i regionen.
 
Vi har bl.a. et partnerskab med Køge Kommune, hvor vi siden 2023 har udviklet nye måder at styrke mænds sundhed og trivsel.

Mænd i den erhvervsaktive alder har bl.a. større risiko for at udvikle type 2-diabetes end kvinder, men mænd finder oftere offentlige sundhedstilbud uattraktive. Derfor er der brug for nye arenaer.
 
Partnerskabet har derfor indledt et strategisk samarbejde med Køge Herreklubber, om at skabe flere lokale fællesskaber for mænd, hvor mad, motion, nærvær og frivillighed bliver en naturlig del af fællesskabet.​​​​​
​​​​- Herreklubberne er et godt eksempel på, at sundhed og fællesskaber går hånd i hånd. Det handler bl.a. om at møde mænd på deres hjemmebane uden løftede pegefingre. I samarbejdet vender kommunen så at sige vrangen ud og tilpasser sine aktiviteter med fx rygestop og kostvejledning og afvikler dem i herreklubbens rammer i stedet for kommunens.
Strategisk konsulent Toke Kyed Amlund, Steno Diabetes Center Sjælland.
 
Nyt studie: Social status, økonomi og type 1-diabetes påvirker fødsler
Kvinder med type 1-diabetes har en øget risiko for at føde for tidligt, hvis de lever med fattigdom, lav uddannelse, langvarig arbejdsløshed eller psykiatriske lidelser. Det viser et nyt forskningsstudie.

- Det er tankevækkende, at vi i Danmark, med gratis adgang til både uddannelse og sundhedsydelser, stadig ser så markant øget risiko for at føde for tidligt blandt gravide med type 1-diabetes med lavt uddannelsesniveau. Derudover peger den samtidige ikke-øgede risiko for at føde meget store børn på, at disse kvinders moderkage måske ikke fungerer optimalt.
siger Tina Wullum Gundersen ph.d.-studerende på Medicinsk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.

Hun præsenterede resultaterne af sit forskningsstudie på dette års EASD-konference, den største diabeteskonference i Europa.
 
Gode erfaringer med værktøjskassen
En lige vej gennem paragraffer, tilskudsordninger og kommunale organisationsdiagrammer. For godt til at være sandt? Måske… Men den digitale værktøjskasse peger i hvert fald Dorte Steinmetz Jensen og andre diabetessygeplejersker i den rigtige retning. 
- Hvis vores patienter med diabetes også har udfordringer med demens, psykisk sygdom eller måske ikke har råd til at betale for insulin, kan det spænde ben for deres behandling. Så må vi starte dér, før vi kan klare behandlingen. Og dér er den digitale værktøjskasse en stor hjælp.
Dorte Steinmetz, diabetessygeplejerske på Holbæk Sygehus. 

Den digitale værktøjskasse er en hjemmeside til primært diabetesambulatorier, der giver overblik over alt fra tilskudsordninger, kommunale tilbud og kontaktpersoner. 

- Før i tiden skulle jeg ringe til kommunen og så finde den rigtige socialrådgiver. Det kunne være en meget tung proces. For hvem er det lige i Odsherred Kommune, der ved noget om demensudredning? Værktøjskassen giver mig en vej ind i kommunen.
Dorte Steinmetz, diabetessygeplejerske på Holbæk Sygehus. 

Værktøjskassen er udviklet af Steno Diabetes Center Sjælland som en del af Fremtidens Diabetesambulatorium.
 
Tag et kig ind i det renoverede ambulatorium i Nykøbing Falster
Patienter, der bliver behandlet for diabetes i Region Sjælland, har de seneste år oplevet, at behandlingsområder og faciliteter er blevet renovereret og forbedret med midler fra Steno Sjælland.

I Nykøbing Falster har diabetespatienter og medarbejdere fået mere plads, lys og luft i venteområdet og i samtale- og behandlingsrum i ambulatoriet.

Renoveringen i Nykøbing Falster er en del af et samlet bygge- og renoveringsprojekt i Region Sjælland. Her har man valgt at lade diabetesbehandlingen blive ude på de forskellige sygehuse fremfor at samle den ét sted. Så behandlingen er så tæt på patienterne som muligt.

Allan Kofoed-Enevoldsen, ledende overlæge på Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. og centerchef viser i videoen det renoverede ambulatorium frem.
 
Forskningsaften for borgere 2025
Tema: Teknologi og hverdagslivet med diabetes
Kom og vær med onsdag den 29. oktober, når vi igen åbner dørene til forskningsaften for borgere.

Lever du selv med diabetes, er du pårørende eller er du blot nysgerrig, så kom og brug en oktoberaften sammen med os i Sorø.

I løbet af aftenen vil der være oplæg om den nyeste diabetesforskning, og du bliver opdateret om den nyeste viden inden for diabetesteknologi. Du får også mulighed for at stille spørgsmål til forskere og oplægsholdere.

Arrangementet finder sted onsdag den 29. oktober 2025 kl. 17.00 - 20.15 i Regionshuset Sorø. Det er gratis at deltage, og der vil være forplejning.
OBS: Tilmelding er nødvendig.
 
 
Arrangementer
 
Kursus for nyansatte

12.-13. NOVEMBER 2025
KL. 09.00-15.45 - begge dage
(uden overnatning)

15. JANUAR 2026
KL. 08.30-15.00


Målgruppe: Sygeplejersker ansat i sengeafsnit og diabetesambulatorium med 2-8 måneders erfaring

Sted: Tune Kursuscenter, 2670 Greve



Få opdateret din viden om diabetes

20. NOVEMBER 2025
KL. 09.00-15.30


Målgruppe: Diætister, fodterapeuter, SSA og andre med sundhedsfaglig baggrund

Sted: Tune Kursuscenter, 2670 Greve​​​​​​​




 
Temadag for fodterapeuter​​​​​​​

26. NOVEMBER 2025
KL. 09.00-14.30


Målgruppe: 
Statsautoriserede fodterapeuter med egen praksis i Region Sjælland

Sted: Comwell Roskilde, 4000 Roskilde



Fokus på diabetes: Farmakologisk behandling af type 2-diabetes

15. JANUAR 2026
KL. 09.00-16.00


Målgruppe: 
Sygeplejersker fra kommuner og almen praksis i Region Sjælland

Sted: Center for Uddannelse og Kompetence, 4100 Ringsted

 
Kursusdag om diabetes for Social- og sundhedsassistenter og Social- og sundhedshjælpere​​​

20. JANUAR 2026
KL. 09.00-15.30


Målgruppe: Social- og sundhedsassistenter og Social- og sundhedshjælpere​​​ 
i hjemmepleje og på sengeafsnit.

Sted: Tune Kursuscenter, 2670 Greve​​​​​​​

 
 
 
 
 
 
I pressen fornylig:

"Amning er hardcore videnskab - og her kan nybagte forældre nu få hjælp"
- 01. september, Sjællandske Nyheder
"Har du svært ved at navigere i sundhedssystemet - snart kan du få gratis hjælp"
- 18. september, Sjællandske Nyheder
 
"Frivillige sundhedsfaglige hjælper udsatte borgere i mødet med sundhedsvæsenet"
- 1. oktober, Sundhedsmonitor
 
Få flere nyheder fra
Steno Diabetes Center Sjælland
StenoNyt er et digitalt nyhedsbrev, som fortæller om alle centerets aktiviteter og projekter. Er du ikke allerede tilmeldt, kan du gøre det via linket.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Følg os på LinkedIn, X og Facebook
Du kan også følge med på de sociale medier, hvor vi løbende opdaterer om stort og småt.

Læs mere om Steno Sjælland
Vil du gerne vide mere om vores visioner og målsætninger, centerets øvrige fokusområder og finde information om kommende arrangementer, så kan du læse på vores hjemmeside

www.stenosjaelland.dk

Ris og ros
Fik du den information, du havde håbet på? Skriv til os, så vi ved, hvad der kan blive bedre til de næste udgaver af StenoNyt. Har du gode ideer til andre artikler eller øvrige kommentarer, er du også meget velkommen til at skrive til os.
 

Steno Diabetes Center Sjælland
Akacievej 9, 1. sal, 4300 Holbæk - Tlf: 59 48 38 90
steno@regionsjaelland.dk - www.stenosjaelland.dk


Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet længere, kan du afmelde dig her

Se nyhedsbrevet online og del linket med en ven


© Steno Diabetes Center 2019  |  All rights reserved.