Glæd dig til velsmagende og spændende håndbryg på næste tirsdag
Nyheder for
Lokalafdeling Esbjerg
 
 
Kære medlemmer i Esbjerg
Kort nyt om næste medlemsmøde om en uge...
Tirsdag den 21. oktober kl. 19.00 på Dronning Louise
Fra redaktøren:
Jeg er blevet lidt presset i forhold til at få sendt det store nyhedsbrev ud i tide, så indtil det sker - forhåbentligt senere på ugen - må I nøjes med denne korte introduktion til mødet på tirsdag.
Nedenfor præsenterer Jens Kr. håndbryggernes program for smagningen.
HUSK, at der som sædvanligt er mulighed for kl. 18 at spise i restauranten. Tilmelding senest på mandag til Dr. Louise.

Håndbryggerne i Esbjerg 
- præsenterer 8 spændende øl for dig på tirsdag
8 håndbryggere fra Esbjerg Bryglaug har hen over sommeren arbejdet på at få lavet nogle gode og velbryggede øl, som kan komme Ølentusiaterne i Esbjerg til gode ved vores smagning den 21. oktober.

Alle håndbryggere har arbejdet med recepter, afvejet og valset malt i passende farver og mængder - fundet de rigtige humletyper til at 
sikre øllet den rigtige bitterhed, smag og aroma. Endelig er øllet gæret med de rigtige gærstammer og gæringsprofiler, således at øllet kan fremstå, som det var planlagt.

Vi glæder os til at præsentere resultatet af vores arbejde i vores brygrum. Vi har tilstræbt at lave et bredt spektrum af øltyper og stilarter.
​​​​​​​
Vi håber, at vi alle får en god oplevelse – både bryggere og smagere..

Højt skum fra håndbryggerne.

Venlig hilsen
Jens Kr.

Billederne her er fra håndbryggernes stand ved Øllets Dag på Torvet.

​​​​​​​

KONTAKT
Danske Ølentusiaster    
Lokalafdeling Esbjerg
Mail: ole.spangsberg@ale.dk

 
GLEMT KODE?
ER DU FLYTTET?