Julegaveidéer og ønsket om en glædelig jul :)
Nyhedsbrev

 
 
Hej alle Fynske Ølentusiaster
Hæld en god juleøl i glasset og nyd den mens du læser årets sidste nyhedsbrev fra Region Fyn :)
Mangler du stadig at købe en gave eller 2, før roen helt kan sænke sig, så er en billet til Ølfestival 2026 eller bogen Ølrejsen til Prag - og andre byer i Tjekkiet oplagte gave-idéer, ligesom et medlemsskab af Danske Ølentusiaster, hvis du stadig mangler at få meldt et par personer i omgangskredsen ind :)




Fynske Mesterskaber i Håndbryg er vel overstået

Igen fik vi kåret Fyns bedste håndbryg. Det blev en fornøjelig dag med forskellige øl og mange gode snakke om smag og stilarter rundt ved bordene. Dygtige bryggere gik hjem med fine præmier og en stribe heldige publikummer gik hjem med ølgaver fra arrangementets sponsorer. 


I kategorien IPA:
Dommernes vinder blev Bent Lyager og Jan Michelsen, Black IPA - "Truntes IPA".
Dommernes andenplads blev Brian Nykjaer, New England IPA - "DIPA DAPA DO".
Publikums vinder blev Brian Nykjaer, New England IPA - "DIPA DAPA DO"
Publikums andenplads blev Bent Lyager og Jan Michelsen, Black IPA - "Truntes IPA".


I Kategorien Porter/Stout:
Her var dommere og publikum enige.
Vinderen blev Tore Storgaard, Oatmeal Stout - "HavreHarmoni".
Andenpladsen blev Bjarne Kristensen, Sweet Stout - "Drengenes Sweet Stout".

Tillykke til alle vinderne, og mange tak til alle bryggere og sponsorer for at gøre konkurrencen mulig :)
Vi glæder os allerede til at gentage succesen om to år :)

Det skal lige bemærkes, at selvom reglen egentligt er, at dommernes vinder i hver kategori bliver brygget kommercielt, blev dette ændret i år! Dommerne vurderede simpelthen, at niveauet i IPA-kategorien var højere, så de to sponsorbryggerier ville hellere brygge 1. og 2. plads her, end 1. pladsen i porter/stout. Et spændende twist, som gav en del debat i rummet.

Hold øje med arrangementer i jeres lokalafdeling
​​​​​​​
Der er mange spændende aktiviteter at deltage i rundt omkring på Fyn. Hold øje med arrangementssiden på ale.dk og mails fra jeres lokalafdeling. Husk, at du også kan tilmelde dig nyhedsmails fra din naboafdeling under "Ret dine nyhedsbreve" i bunden af mailen :)

Tilbage er der bare at ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår!



Højt juleskum 

Vivi Gammelmark
Regionsformand


 
VORES LINKS
 
 

KONTAKT
Region Fyn
Regionsformand Vivi Gammelmark
Tlf: 29 99 71 87
Mail: vivi.gammelmark@ale.dk


GLEMT KODE
NY ADRESSE
Afmeld alle nyhedsbreve