Læs de seneste nyheder fra DØE Lokalafdeling Middelfart
Nyheder for DØLM = Lokalafdeling Middelfart
 
 
Hjemmebryg i det nye år i DØLM
Kære DØLM medlemmer

Minsandten - vi er gået ind i et nyt år. Vi ligger ud med et altid populært arrangement - hjemmebrygaften. Vi vil også gerne smage din øl, og du kan endnu nå at få den med på listen. Læs alt om det nedenfor.

Læs også om Lille Øllets Dag, buskørsel til generalforsamling, og resultatet af vores julefrokostølafstemning. Husk altid at læse nyhedsbrevet helt til ende - der kan være adskillige gode afsnit ;-)

Vi ser frem til rigtig godt øl i 2026.

Højt og flot skum i det nye år
Bestyrelsen
Hjemmebrygaften - Vinterøl
Det er altid populært når vi får lov at smage de gode øl som vore dygtige håndbrygger-medlemmer laver. Denne gang med et løst tema "Vinterøl" - hvor vi blot har sagt at det skal være en øl som hjemmebryggeren godt vil drikke om vinteren, ellers er der frit slag.

Da vi skal være på Østre Skole uden køkkenfaciliteter får vi pizza til - det passer jo også meget godt til øl, ikke?
​​​​​​​
Tid og sted og øvrig praktik for hjemmebrygaftenen:

Tirsdag d. 3. februar 2026 kl. 18:30

Østre Skole, Kantinen <<== BEMÆRK STEDET !!
Viaduktvej 55, 5500 Middelfart

Pris kr. 280,-
Dette inkluderer øl og pizza.

Tilmelding og betaling senest:
Tirsdag d. 27. januar 2026 kl. 23:55

Du tilmelder og betaler på NemTilmeld:
https://doemiddelfart.nemtilmeld.dk/29/

Vi ses.
Tilmeld din øl
Er du hjemmebrygger, så tilmeld din øl til hjemmebrygaftenen. Vi afregner med kr. 250,- pr. bryg

Temaet bliver "Vinterøl", hvilket du må fortolke som du selv vil - bare det er en øl du vil have lyst til at drikke om vinteren. Vi vil glæde os til at smage din version af en vinterøl.

Kontakt Jan Michelsen på 22 17 22 65 og fortæl hvad det er for en type øl og hvad alkoholprocenten er, så vi kan planlægge en smagerækkefølge.

Vi skal have informationen om din øl senest tirsdag den 20. januar.
Din håndbryg på Lille Øllets Dag?
Lokalafdeling Fredericia afholder den legendariske håndbryg festival "Lille Øllets Dag" den 13. juni 2026 - et altid velbesøgt havearrangement.

Fredericia udvælger nøje de deltagende håndbryggere - skulle du have lyst til at prøve at være med som brygger, så tag i første omgang fat i vores egen lokalformand Poul, som kan formidle kontakten og se om der skulle være en plads til dine øl på Lille Øllets Dag.
Fælles buskørsel til DØE Generalforsamling
Danske Ølentusiaster holder generalforsamling den 21. marts 2026 i Odense på Dalum Landbrugsskole.

Region Sydøstjylland arrangerer en fælles bus med bl.a. et stop i Fredericia ved Snoghøj Grillen, hvor DØLMs medlemmer også er velkomne.

Fællesbussen har en egenbetaling på 200,- tur/retur, og har en bindende tilmelding. Der vil senere fra lokalafdeling Fredericia komme information om hvordan man tilmelder sig og et kontonummer til indbetaling.

Medlemmerne er meget velkommen til at tage lidt øl med til at nyde i bussen, man skal blot selv have glas med, og rydde op efter sig selv.

Buskøreplan med ca. tider:
Skanderborg Station, Jernbanevej 3 kl. 7:45
Horsens, P-plads ved Lidl, Vejlevej 48 kl. 8:15
Vejle, P-pladsen ved Føtex Windfeld-Hansensgade 1 kl.  8:45
Kolding, Rutebilstationen i Mazantigade kl. 9:15
Fredericia, Snoghøj Grillen / OK Tanken, Bødkervej 1 kl. 9:45
Dalum Landbrugsskole i Odense: Senest kl. 10:30

Bussen forventer vi kører retur kl. 20:30
Fredericia: kl. 21:10
Kolding: kl. 21:30
Vejle: kl. 22:00
Horsens: kl.  22:30
Skanderborg: kl. 23:00

Mere info følger.
Julefrokostens afstemning
Vi stemte jo om juleøllerne til vores julefrokost i december.
Her er resultatet:

  • 1 (31 point) Cherry Red Risalamande, Mad Scientist
  • 2 (26 point) Winter Doppeltbock, BLAS
  • 3 (24 point) Noche Buena, Dry & Bitter Brewing Company
  • 4 (21 point) Gingerbread Latte, Zichovec
  • 5 (20 point) Jul på Nørrebro, Nørrebro Bryghus
  • 6 (8 point) Double up on Xmas, Amager Bryghus
  • 7 (4 point) Christmas Unicorn 2025, Bad Seed
  • 7 (4 point) Yulelaw, Anspach & Hopday
Vores kalender
Hjemmebryg "Vinterøl"
Tirsdag 3/2-2026 18:30
Bemærk: Østre Skole, Kantinen
Medlemsmøde Ølsmagning
Tirsdag 14/4-2026 18:30
Østergades Foreningshus
Medlemsmøde Ølsmagning
Tirsdag 9/6-2026 18:30
Østergades Foreningshus
Øllets Dag i DØLM
Lørdag 5/9-2026
Gamborg Bryghus, Tråden
Årsmøde og Ølsmagning
Tirsdag 6/10-2026 18:30
Østergades Foreningshus
Medlemsmøde Ølsmagning
Tirsdag 10/11-2026 18:30
Østergades Foreningshus
Julefrokost og Juleøl
Tirsdag 8/12-2026 18:00
Østergades Foreningshus
Dit medlemsskab
Generisk medlemskort
Hvor er medlemskortet?
Du kan altid se dit medlemskort online Og kan du ikke huske dit medlemsnummer, så er det:
Ser dine informationer rigtige ud?
Dit navn
Ikke oplyst
Dit medlemsnummer
Hvis du mener, at nogle af disse oplysninger er forkerte, så kan du ændre dine personlige oplysninger, dit medlemskab og din betalingsmetode her.
 
 
 

KONTAKT
Lokalafdeling Middelfart
Mail: lokalafdeling.middelfart@ale.dk

GLEMT KODE
NY ADRESSE
Afmeld alle nyhedsbreve