Overblik og små justeringer kan skabe tryghed og bidrage til, at du kan føre dine drømme ud i livet .
Andelskassens nyhedsbrev
Ingen billeder? Web-version

 
Hej ​​​​​​​
Dine drømme fortjener at blive set, og starten på et nyt år er det perfekte tidspunkt at overveje, hvordan du bedst fører dem ud i livet.

Med en god tjekliste kan du skabe overblik og komme tættere på det, der betyder mest for dig.

Måske vil dit overblik vise, at du med små justeringer har mulighed for at investere. Det kræver ikke så store beløb, som du måske tror. Læs, hvordan du også med små beløb kan komme i gang med Investeringskonto FRI.

For mange betyder årets første kvartal skiferie eller en rejse sydpå. Læs her i nyhedsmailen, hvordan den rette forsikring er med til at skabe ro og tryghed på ferien, og hvordan du kan forberede dig bedst, hvis uheldet er ude.

God læselyst!

Venlig hilsen
Andelskassen
 
Er din økonomi klar til det nye år?
Et nyt år er en oplagt anledning til at overveje, hvad der betyder mest for dig, og hvordan du vil prioritere din økonomi fremover. Har du overblikket, kan du bedre foretage små justeringer, der kan give mulighed for at realisere dine drømme.

For at gøre det nemt at komme i gang har vi lavet en økonomisk tjekliste.
 
Få inspiration til at arbejde med din opsparing​​​​​​​
Med den nye finanslov, der trådte i kraft den 1. januar, får mange lidt flere penge mellem hænderne, fordi der nu er indført en mellemskat.   

Samtidig er elafgiften midlertidigt afskaffet i 2026 og 2027. Det kan give besparelser på ca. 3.600 kr. om året for en husstand.

Giver ændringerne luft i budgettet hos dig, er det måske nu, du overvejer at spare op til en konfirmation, dit barns efterskole eller en længere rejse. Med en
Investeringskonto FRI vælger du selv det beløb, du vil spare op. Skal det fx være et fast beløb på 500 eller 1.000 kr. en gang om måneden? Du kan indbetale og hæve, som du ønsker, og vi investerer automatisk dine penge hver måned.
 
Sådan gør du, når du skal anmelde en skade
Når uheldet er ude, er det rart at vide præcist, hvad du skal gøre. Det kan være alt fra en bule i bilen efter et sammenstød på parkeringspladsen til et indbrud i hjemmet, hvor du opdager, at flere værdier mangler. Uanset hvilken situation du står i, følger processen som regel de samme trin. Og kender du processen på forhånd, kan du spare både tid, bekymringer og unødigt bøvl.
 
Hvordan er du dækket ind, når du rejser ud?
 
Selv på den mest velplanlagte rejse kan uforudsete ting ske, og her kan en rejseforsikring være forskellen på en lille udfordring og en rigtig dyr oplevelse. En rejseforsikring dækker nemlig, hvis du bliver syg, kommer til skade, får brug for hjemtransport, eller hvis din bagage bliver forsinket under rejsen.
 
Unge talenter fortjener at blive set
Vi er bank, der er formet af andelstanken om at være stærke sammen for at kunne mere sammen. Med stærke partnerskaber skaber vi værdi både i og uden for banken.

​​​​​​​Som hovedpartner for AGF lægger vi navn til Andelskassen Akademi. Det er vi super stolte af, fordi det giver os mulighed for at bakke op om relationer, ambitioner, talentudvikling og det at udleve sine drømme.
 
Ledige stillinger i Andelskassen
Som ansat i Andelskassen kommer du til at arbejde i en bank, der tror på, at gode relationer skaber værdi. Som kollegaer er vi hinandens vigtigste relationer i løbet af arbejdsdagen. Vi deler viden, spiller hinanden gode og sætter en ære i at være imødekommende over for hinanden. Det er vigtigt. For et job er ikke bare et job. Det er vigtige timer, som skal give energi og værdi. Vores organisation er opbygget med en flad struktur og korte beslutningsveje. Og så har vi i 2025 fået målt vores arbejdslyst. Vi ligger langt over danskernes arbejdslyst generelt – og det er vi faktisk ret stolte over.
​​​​​​​
Kunne du tænke dig at være vores nye kollega? Lige nu søger vi blandt andet rådgivere til Andelskassen i Esbjerg.
Andelskassen
Dusager 18
8200 Aarhus N
Tlf.: 87 99 30 00
@: info@andelskassen.dk
CVR-nr.: 31843219


Afmeld                                Opdater profil