Læs de seneste nyheder fra DØE Lokalafdeling Middelfart
Nyheder for DØLM = Lokalafdeling Middelfart
 
 
Bestyrelsens Danske Favoritter
Kære DØLM medlemmer

Foråret er på vej ind og trænger vintermørket ud - om ikke så længe er dagene længere end nætterne. Find et læ-hjørne med sol i haven og knap en bajer op og nyd det.

Til april medlemsmødet skal vi nyde hvad bestyrelsen finder på at præsentere os for godt dansk øl og hertil godt dansk smørrebrød. Det bliver en rigtig dansk aften - glæd jer.

I kan også roligt glæde jer til juni medlemsmødet, hvor vi nu kan annoncere at det er lykkedes os at få en smagning med Bad Seed Brewing, der jo for nyligt blev valgt af DØE medlemmerne som Årets Bryggeri.

Og så reklamerer vi også for et par interessante events - Vault City hos Gamborg og DØE's Ølfestival. Læs mere om disse længere nede.

Vi ses den 14. april. Vi glæder sig og lover at udvælge noget interessant øl.

Højt dansk skum
Bestyrelsen
Bestyrelsens Danske Favoritter 14. april
Hvem i DØLM's bestyrelse udvælger de mest spændende danske øl?
 
Få svaret til dette medlemsmøde, hvor 4 DØLM bestyrelsesmedlemmer hver udvælger 2 gode danske øl - en under 7% og en over 7%. Der vil være frit spil indenfor øl-stilarter, så forvent et bredt spektrum af smage.

Vi smager dem alle og så afgører medlemmerne hvilken øl er bedst udvalgt - og dermed hvilket bestyrelsesmedlem har haft den bedste dømmekraft på dagen :-)
 
Vi får godt smørrebrød til dette arrangement, så der er ikke noget at betænke sig på - god mad og godt øl, what's not to like.
 
Tid og sted og øvrig praktik for medlemsmødet:

Tirsdag d. 14. april 2026 kl. 18:30

Østergades Foreningshus, Store Glassal (underetagen)
Østergade 33, 5500 Middelfart

Pris kr. 280,-
Dette inkluderer øl og smørrebrød.

Tilmelding og betaling senest:
Tirsdag d. 7. april 2026 kl. 23:55

Du tilmelder og betaler på NemTilmeld:
https://doemiddelfart.nemtilmeld.dk/30/

Vi ses.
Vault City hos Gamborg 20. marts
På Gamborg Bryghus fredag den 20. marts kl. 19 er der en smagning med det spændende skotske bryggeri Vault City. Her får du mulighed for at smage på nogle af deres populære og eksperimenterende øl, mens du hører historierne bag bryggeriet og deres unikke tilgang til ølbrygning.

Billetter købes direkte på:
https://www.yourticket.dk/?ytroute=/arrangementer/57045/oelsmagning-med-vault-city-paa-gamborg-bryghus/

Bemærk:

Billetterne koster normalt kr. 200,- men som medlem af DØE kan du købe en billet til kun kr. 150,-
Du skal så huske at vise dit medlemskort når du kommer til smagningen så du kan bevise du er medlem - ellers opkræver Gamborg Bryghus dig 50,- ved døren!
Du kan vise dit medlemskort på mobilen ved at klikke på linket "Se dit medlemskort" forneden i dette nyhedsbrev og logge ind med dit medlemsnummer og password.
Ølfestival 29.-30. maj
Danske Ølentusiasters Ølfestival er et traditionsrigt arrangement. I år den 29. og 30. maj. Her fyldes Lokomotivværkstedet i København med mange bryggerier, øl i alverdens varianter, og mad til at holde den gående med.

Der er altid en super-hyggelig stemning, du kan smage øl du ikke lige finder hver dag, og du kan snakke øl med alle de andre der har det ligesom dig og er taget med på ølfestivallen.

Du kan læse alt om ølfestivallen på dens egen hjemmeside:
https://ølfestival.dk/

Skal du og en ven gratis med på ølfestival?

Så udlodder vi i DØLM 2 fribilletter til et heldigt DØLM medlem!

(Fribilletterne gælder de ting en købt billet også dækker - adgang, smageglas, udstillerguide, program, 10 smagepoletter. Læs detaljerne på ølfestivallens hjemmeside. Transport er for egen regning.)

Hvordan deltager du? Det er meget enkelt:

  • Send en mail til webmaster Kim på kim.berg.hansen@ale.dk
  • Skriv "DØLM Konkurrence 2026" i emnefeltet.
  • Skriv dit navn, medlemsnummer og mobilnummer i mailen, og at du gerne vil vinde 2 fribilletter.
  • Tryk "Send" senest mandag den 13. april.
  • Kryds fingre - vi trækker lod på medlemsmødet den 14. april. (Kan du ikke være tilstede der, kontakter vi vinderen direkte.)

Held og lykke.
Bad Seed Brewing hos DØLM 9. juni
Tidligere på året valgte medlemmerne af DØE at kåre Bad Seed Brewing som Årets Bryggeri:
https://ale.dk/nyheder/bad-seed-brewing-karet-som-arets-danske-bryggeri-2025/

Og ikke nok med det - som man kan læse på Bad Seed's egen hjemmeside, vandt de også begge hovedpriser på årets Danish Beer Blogger Awards:
https://badseed.dk/

De brygger knaldhamrende godt øl, så vi er stolte af at kunne annoncere at DØLM's juni medlemsmøde bliver en smagning med Bad Seed.

Ja, du hørte rigtigt, så sæt allerede nu et stort og fedt kryds i kalenderen tirsdag den 9. juni 2026, hvor Bad Seed Brewing kommer til Middelfart.

Vores kalender
Bestyrelsens Danske Favoritter
Tirsdag 14/4-2026 18:30
Østergades Foreningshus
Bad Seed Brewing
Tirsdag 9/6-2026 18:30
Østergades Foreningshus
Øllets Dag i DØLM
Lørdag 5/9-2026
Gamborg Bryghus, Tråden
Årsmøde og Ølsmagning
Tirsdag 6/10-2026 18:30
Østergades Foreningshus
Medlemsmøde Ølsmagning
Tirsdag 10/11-2026 18:30
Østergades Foreningshus
Julefrokost og Juleøl
Tirsdag 8/12-2026 18:00
Østergades Foreningshus
Dit medlemsskab
Generisk medlemskort
Hvor er medlemskortet?
Du kan altid se dit medlemskort online Og kan du ikke huske dit medlemsnummer, så er det:
Ser dine informationer rigtige ud?
Dit navn
Ikke oplyst
Dit medlemsnummer
Hvis du mener, at nogle af disse oplysninger er forkerte, så kan du ændre dine personlige oplysninger, dit medlemskab og din betalingsmetode her.
 
 
 

KONTAKT
Lokalafdeling Middelfart
Mail: lokalafdeling.middelfart@ale.dk

GLEMT KODE
NY ADRESSE
Afmeld alle nyhedsbreve