Vores årsmøde bliver tirsdag den 6. oktober kl. 18:30. Dagsorden som vi plejer - officiel indbydelse kommer senere.
Bemærk at årsmødet kommer til at foregå i det nybyggede Sundhuset på molen på Middelfart Marina, da der er totalt optaget i Østergade den dag.
Bestyrelsen vil blive glad hvis der skulle være en til to af jer der kunne have lyst til at være med i bestyrelsen - vi har nogle meget hyggelige bestyrelsesmøder med både øl, ost og pølse, og gevaldig god snak.
Bestyrelsen genopstiller, men vi ved på forhånd at på et tidspunkt i løbet af næste valgperiode forlader Kim bestyrelsen, så det vil være en fordel at få valgt en afløser ind allerede nu.
Skulle der være en der har en kommende kasserer i maven ville det heller ikke være at kimse ad.
Er du i tvivl om hvad bestyrelsesarbejdet indebærer, så tag bare fat i én af os.