Erfaringer med Social Sundhed // Diabeteskompasset // Uddannelse i diabetessygepleje // Stenocentrene i Region Østdanmark
Et nyhedsbrev for sygeplejersker og andre sundhedsfaglige i primærsektoren 
05. oktober 2026

 
Steno i praksis oktober 2026
Efteråret er over os og vi er klar med en ny omgang nyheder fra diabetesområdet i Region Sjælland.

I denne udgave deler en praktiserende læge og en kommunal sygeplejerske, deres erfaringer med Social Sundhed som et ekstra tilbud til mennesker i sårbare situationer. 

Du kan også læse om Diabeteskompasset – et gratis onlineværktøj til den kommunale ældrepleje, som hjælper med at kortlægge medarbejdernes kompetencer på diabetesområdet. 

Endelig kan du læse seneste nyt om den kommende sammenlægning af Steno Diabetes Center Sjælland og Steno Diabetes Center Copenhagen.

God læselyst!
Indhold

​​​​​​
  • Stenocentrene i Østdanmark er på vej mod en sammenlægning
  • Når patienten har brug for en hånd til at finde vej - Erfaringer med Social Sundhed i almen praksis og kommune
  • Diabeteskompasset - få hjælp til kortlægning af diabeteskompetencer
  • Uddannelse i diabetessygepleje - nyt modul til januar
​​​​​​​Nederst i nyhedsbrevet kan du læse om kommende arrangementer for fagpersoner. Du kan også finde arrangementerne på vores hjemmeside.
Stenocentrene i Østdanmark er på vej mod en sammenlægning
Steno Diabetes Center Sjælland skal i løbet af 2027 lægges sammen med Steno Diabetes Center Copenhagen. Andreas Rudkjøbing skal som direktør for begge centre stå for sammenlægningen. 
Andreas Rudkjøbing er fra 1. september tiltrådt som direktør for Steno Diabetes Center Copenhagen, han fortsætter samtidig som direktør for Steno Diabetes Center Sjælland.

Som direktør skal Andreas Rudkjøbing samle de to Stenocentre i Region Østdanmark.   

- Vi skal samle to organisationer med stærke identiteter og fagligheder til én ny fælles organisation. Få andre steder i sundhedsvæsnet har vi så gode muligheder for at arbejde med udvikling og forskning og efterfølgende implementere vores viden, så det gør en forskel hos de patienter og borgere, vi er sat i verden for at hjælpe. Det er virkelig et enormt privilegium at få lov til at stå i spidsen for, siger Andreas Rudkjøbing.

Den kommende sammenlægning sker som led i dannelsen af Region Østdanmark, hvor Region Hovedstaden og Region Sjælland fusionerer.

I løbet af efteråret 2026 vil organiseringen af et nyt Stenocenter i Region Østdanmark blive fastlagt. 1. april 2027 vil Steno Sjælland og Steno Copenhagen blive sammenlagt til et center og i 2028 forventes den nye bevilling fra Novo Nordisk Fonden at træde i kraft.

Læs mere om Andreas Rudkjøbings tiltrædelse og tanker om fusionen via linket:
Når patienten har brug for en hånd til at finde vej
Du kender det måske. Henvisningen er sendt, men du er usikker på, om patienten kommer videre i forløbet. Eller du har en patient, som har svært ved at finde rundt i sine aftaler, informationer og de forskellige kontakter på tværs af sundhedsvæsenet.

Her kan Social Sundhed være en hjælp. Deres frivillige brobyggere kan blandt andet tilbyde følgeskab med patienten til en aftale, hjælpe med at tage noter eller skabe overblik over informationer og aftaler i et længere forløb.

Praktiserende læge Kenda Elisabeth Christensen og kommunalsygeplejerske Ranva Kellberg har set, hvilken forskel en ekstra hånd kan gøre for nogle af deres patienter. Læs om deres erfaringer via linket. 
Social Sundhed i Region Sjælland
Steno Diabetes Center Sjælland indgik sidste år et samarbejde med Social Sundhed, Region Sjælland, Køge Kommune og Professionshøjskolen Absalon. I foråret i år udvidede Social Sundhed sine aktiviteter, så de i dag dækker hele Region Sjælland. 

Social Sundheds rådgivere er organiseret omkring regionens sygehuse, men deres tilbud dækker alle kommuner i regionen. Ring til den rådgiver, der er geografisk tættest på dig. Er du i tvivl, bare ring til et af numrene. Så skal de nok hjælpe dig videre.

Social Sundhed kan kontaktes telefonisk på på disse numre:

Køge: 91 52 05 04
Slagelse: 91 52 38 47
Nykøbing Falster: 91 52 47 55
Holbæk: 91 52 72 15
Roskilde: 91 52 73 84

Rådgivningstelefonerne er åbne alle hverdage kl. 8.00–15.30.
Diabeteskompasset
Få overblik over dine eller dine medarbejderes diabeteskompetencer
Diabeteskompasset er et nyt gratis onlineværktøj, der kan hjælpe med at afdække medarbejderes kompetencer på diabetesområdet. At have de rette kompetencer i plejesektoren er nemlig vigtigt, for tal fra 2021 viser, at hver femte borger med diabetes modtager hjemmepleje og op mod hver femte borger på landets plejehjem lever med diabetes. 
Diabeteskompasset kan give et overblik over medarbejderens eller medarbejdsgruppens kompetencer og samtidig pege på, hvor der kan være behov for mere viden eller kompetenceudvikling.

Sådan fungerer Diabeteskompasset i praksis
Medarbejderen skal svare på en række spørgsmål inden for fire områder: faglig kompetence, borgerrettet kommunikation, samarbejde og ansvar samt læringskompetence.  På baggrund af svarene giver Diabeteskompasset et personligt resultat. Hvis du er leder eller ansvarlig for afdækningen af en større gruppe medarbejdere, får du et samlet overblik over gruppens styrker og udviklingsområder.

Værktøjet guider brugeren videre til relevante tilbud om kompetenceudvikling inden for Region Sjællands grænser, og til digitale tilbud mv. der er tilgængelige i hele landet. På længere sigt er det planen, at der kommer en samlet løsning, der kan bruges af alle kommuner i det nye Region Østdanmark.

Har I brug for hjælp eller vejledning i din kommune?
Vi tilbyder vejledning i, hvordan værktøjet med fordel kan bruges, samt sparring i forhold til hvilken kompetenceudvikling, der kunne være relevant for netop jer. 

Du kan læse mere om diabeteskompasset og se og prøve det via linket 
Diabeteskompasset er udviklet i af Steno Diabetes Center Odense i samarbejde med ni syddanske kommuner. I august 2026 blev værktøjet lanceret nationalt og understøttes i dag af de fem stenocentre i Danmark.
FLERE NYHEDER
Uddannelse i diabetessygepleje
Koordinering af komplekse forløb – et fleksibelt modul
Få tilskud fra Steno Sjælland
Hvordan sikrer du, at der tages højde for diabetes i borgerens samlede forløb? Det kan være en udfordring – især hvis borgerne samtidig har andre sygdomme, hvor du skal koordinere med andre sektorer.  Som sygeplejerske spiller du en vigtig rolle i at skabe sammenhæng og overblik, og hvis du (eller din medarbejder) kunne bruge et kompetenceløft i netop dette, er modulet ”Koordinering af komplekse forløb” måske det helt rigtige.

Modulet er en del af Uddannelse i Diabetessygepleje. Det kan også tages selvstændigt – uden at man har taget de øvrige moduler, eller hvis det passer bedre i dagligdagen at tage modulerne i en anden rækkefølge end den klassiske.

Hvad lærer man på modulet?
På modulet lærer du at skabe sammenhæng i komplekse forløb og koordinere indsatser på tværs af sektorer og fagligheder. Du får også redskaber til at holde fokus på diabetes – selv når andre sygdomme eller udfordringer fylder mere i borgerens hverdag. 

Du får samtidig større indsigt den sundhedsmæssige og tværfaglige kompleksitet, der følger med et liv med diabetes, og hvordan du som sundhedsprofessionel kan bidrage til at løfte kvaliteten og skabe mere sammenhæng i forløbet.

Støtte fra SDCS
Er du eller din medarbejder ansat i en af kommunerne i det nuværende Region Sjælland, er det stadig muligt at søge om at få størstedelen af kursusafgiften dækket, da Steno Sjælland igen i år har fået mulighed for at give tilskud til fire sygeplejersker. Det kræver blot, at I ansøger inden 1. december 2026.

Det praktiske
•    Uddannelsen er ETCS-belagt. Dette modul: 10 ECTS 
•    VIA University College, Aarhus
•    Modulstart: 25. januar januar 2027 

Projekter i pressen
Det udekørende sårteam
Som vi fortalte om i forrige nyhedsbrev deltager Steno Sjælland i et projekt omkring udekørende sårteam, som er udviklet i et samarbejde mellem sårambulatoriet på Sjællands Universitetshospital i Køge. 

Det giver mulighed for, at sårbare borgere kan få specialiseret og tværfaglig sårbehandling i eget hjem. Og samtidig er projektet med til at styrke samarbejdet mellem hospital og kommune. Læs mere via linket.
Herreklubber
Steno Sjælland har et partnerskab med Køge Kommune om at højne mænds sundhed og trivsel, hvor vi arbejder tæt sammen med Herreklubberne i Køge. 

Stærke fællesskaber, som disse herreklubber tilbyder, handler ikke kun om gode oplevelser og nye relationer. De kan også være en vigtig vej til bedre trivsel og sundhed. Læs mere via linket.
 
ARRANGEMENTER FOR FAGFOLK

Temadag for fodterapeuter​​​​​​​

5. NOVEMBER 2026
Kl. 09.00-14.30

Målgruppe: Statsautoriserede fodterapeuter med egen praksis i det nuværende Region Sjælland

Sted: Comwell Roskilde, 4000 Roskilde



Fokus på Diabetes: Diabetiske følgesygdomme​​​​​​​

30. NOVEMBER 2026
Kl. 09.00-16.00

Målgruppe: Sygeplejersker fra kommuner og almen praksis i det nuværende Region Sjælland

Sted: Sidesporet Holbæk, 4300 Holbæk

Fokus på Diabetes: Diabetes og psykiatrisk diagnose

3. DECEMBER 2026
Kl. 09.00-16.00


Målgruppe: Sygeplejersker fra kommuner og almen praksis i det nuværende Region Sjælland

Sted: Scandic Ringsted, 4100 Ringsted
​​​​​​​


Fokus på Diabetes: Den ældre borger med diabetes

4. MARTS 2027
Kl. 09.00-16.00


Målgruppe: Sygeplejersker fra kommuner og almen praksis i det nuværende Region Sjælland

Sted: Tune kursuscenter, 2670 Greve


Kursusdag om diabetes for SSA og SSH - forår 2027

17. MARTS 2027
Kl. 09.00-15.30


Målgruppe: SSA og SSH i hjemmepleje og på sengeafsnit i det tidligere Region Sjælland

Sted: Tune kursuscenter, 2670 Greve




Fokus på Diabetes: Farmakologisk behandling af type 2-diabetes

4. MAJ 2027
Kl. 09.00-16.00


Målgruppe: Sygeplejersker fra kommuner og almen praksis i det tidligere Region Sjælland​​​​​​​

Sted: Tune kursuscenter, 2670 Greve


Fokus på Diabetes: Diabetiske fodsår

12. MAJ 2027
Kl. 09.00-16.00


Målgruppe: Sygeplejersker fra kommuner og almen praksis i det tidligere Region Sjælland

Sted: Scandic Ringsted, 4100 Ringsted



Få opdateret din viden om diabetes - Forår 2027

27. MAJ 2027
Kl. 09.00-15.30


Målgruppe: Diætister, fodterapeuter, SSA og andre med sundhedsfaglig baggrund

Sted: Sidesporet Holbæk, 4300 Holbæk

 
Få flere nyheder
fra Steno Diabetes Center Sjælland
Steno i praksis er et digitalt nyhedsbrev til sygeplejersker og andre sundhedsfaglige i primærsektoren om emner og aktiviteter relateret til diabetes. Er du ikke allerede tilmeldt, så skal du aktivt tilmelde dig vores nyhedsbrev via linket.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her
Informationsmaterialer fra SDCS
På vores hjemmeside kan du finde en oversigt over vores forskellige informationsmaterialer. Her finder du fx foldere om god fodpleje, fodterapi, en guide til personer med nyopdaget type 2-diabetes mv. 

Materialer - Steno Diabetes Center Sjælland
Læs mere om SDCS
Vil du gerne vide mere om SDCS’ visioner og målsætninger, centerets øvrige fokusområder og finde overblik over kommende arrangementer, så kan du læse på vores hjemmeside

www.stenosjaelland.dk
Ris og ros
Fik du den information, du havde håbet på? Skriv til os, så vi ved, hvad der kan blive bedre til de næste udgaver af Steno i praksis. Har du gode idéer til andre artikler eller øvrige kommentarer, er du også meget velkommen til at skrive til os.
 

Steno Diabetes Center Sjælland
Akacievej 9, 1. sal, 4300 Holbæk - Tlf: 59 48 38 90
steno@regionsjaelland.dk - www.stenosjaelland.dk


Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet længere, kan du
afmelde dig her

© Steno Diabetes Center 2021  |  All rights reserved.