Kære DØLM medlemmer
I skrivende stund, med under en halv dag tilbage inden tilmeldingsfristen, er vi i DØLM kun tilmeldt 8 personer til årsmøde og Ørbæk smagning, heraf 5 fra bestyrelsen. Det er
usædvanligt få...
Vi har nu skubbet tilmeldingsfristen en dag, så det kan nås både i dag og i morgen torsdag den 1. oktober.
Årsmødet vil under alle omstændigheder blive afholdt, men
kan vi ikke nå op på allermindst det dobbelte antal deltagere, så er der akut fare for at vi må aflyse ølsmagning og mad, og det kan vi ikke ret godt lide at gøre mod jer trofaste DØLM medlemmer.
Vi vil også meget gerne vide årsagen til at så få har lyst til at deltage, så vi kan planlægge bedre en anden gang.
Hvis ikke du kommer til årsmøde/smagning, så send meget gerne lige et par ord om hvorfor. Send til kim.berg.hansen@ale.dk
- Er det datoen? Skal du på tidlig efterårsferie?
- Er det stedet? Kan du ikke komme ud på marinaen?
- Er det bryggeriet? Tror du at Ørbæk er uinteressant?
- Er du bange for at blive shanghaiet til bestyrelsen?
- Er du træt af øl?
- Eller hvad?
Vi håber at se rigtig mange af jer - årsmødet er DØLMs vigtigste medlemsmøde i løbet af året.
Højt efterårsskum
Bestyrelsen