Læs de seneste nyheder fra DØE Lokalafdeling Middelfart
Nyheder for DØLM = Lokalafdeling Middelfart
 
 
Mortens And og Mørke Øl med Humledrik
Kære DØLM medlemmer

Efterårsferien er vel overstået, det bliver mørkere og mørkere udenfor, det er tid til at øllerne også bliver mørkere og mørkere. Og da DØLM medlemsmødet i november falder på Mortens aften, hvad er vel så mere passende end at få and med tilbehør til en smagning med mørke øl.

Så i nyhedsbrevet nedenfor kan du læse om det overståede årsmøde, om november smagningen med Susanne fra Humledrik, og en ølsmagning på Gamborg i denne uge.

Vi ses Mortens aften.

Højt skum og rap rap rap
Bestyrelsen
Årsmødet
Danske Ølentusiaster Lokalafdeling Middelfart (DØLM) afholdt årsmøde den 6. oktober 2026.

Vi havde et rigtig godt årsmøde i Sundhuset på marinaen, med smørrebrød og snakke-/mad-øl sponsoreret af Kvickly - DØLM takker Kvickly mange gange for den flotte gestus.

Derefter en supergod ølsmagning med Ørbæk bryghus, der gav os detaljeret indblik i hvor svært det kan være at skaffe alle råvarer i økologiske versioner.

Bestyrelsen blev genvalgt. Økonomien gav dette år et underskud, hvilket er helt efter planen hvor vi kører efter gynger og karusseller metoden. Sidste år gav overskud bla. pga. en aflysning af et arrangement hvor vi forventede underskud (som vi så ikke fik), mens dette år så som forventet gav underskud pga. et pænt dyrt arrangement i juni.

Læs mere i formandens beretning, årsmøde referatet og regnskabet:


Mortens And og Mørke Øl med Humledrik
På Mortens aften kommer Susanne fra Humledrik i Langeskov til DØLM og har en stribe udvalgte mørke øl med som vi skal smage, samt høre mere om Humledrik og øllene.

Humledrik handler med øl (du kan få leveret gratis på Fyn) og tilbyder også Bed and Beer - ølsmagning, overnatning og morgenmad.

Læs mere om Humledrik her: https://humledrik.dk/

Og da det er Mortens aften, så skal vi spise and med hvide, brunede og franske kartofler til, samt andesauce, rødkål og agurkesalat.

Det bliver en aften der kommer til at fryde smagsløgene.
 
Tid og sted og øvrig praktik:

Tirsdag d. 10. november 2026 kl. 18:30

Foreningshuset Østergade 33
Østergade 33, 5500 Middelfart


Pris kr. 280,-
Dette inkluderer øl og Mortensaftensmenu.

Tilmelding og betaling senest:
Fredag d. 30. oktober 2026 kl. 23:55

Du tilmelder og betaler for ølsmagning/mad på NemTilmeld:
https://doemiddelfart.nemtilmeld.dk/33/

Vi ses.
Tuletorn smagning hos Gamborg
I overmorgen, torsdag den 24. september kl. 19, afholder Gamborg Brewing en smagning med det estiske bryggeri Tuletorn. Medlemmer af Danske Ølentusiaster får en klækkelig rabat. Gamborg skriver om smagningen:

ESTISK ØLSMAGNING
TULETORN er et fremragende estisk bryggeri, som nu lægger vejen forbi Gamborg – Tuletorn betyder fyrtårn, så forventningerne er tårnhøje!
TULETORN har opnået stor opmærksomhed for deres farverige og frugtige sourøl (blandt andet FLUFF-serien og Pavlova Pesakond) – og det er noget, der får mundvandet til at løbe på Gamborg!
TULETORN holder en herlig ølsmagning med historien bag bryggeriet og historien bag hver øl – som uden tvivl bliver spændende og ikke mindst estisk. Så snup din billet og få en hyggelig aften med vores baltiske venner!
Smagning af 7 øl.
Pris: 220 kr.
Er du medlem af Danske Ølentusiaster? Så kun 160 kr.!
BILLET
https://event-link.dk/arrangement/61952/
TERVISEKS! – som de også siger i Estland!  


Læs mere og køb billet via Gamborgs Facebook:
https://www.facebook.com/events/921515390782413

Vores kalender
Mørke Øl med Humledrik
Tirsdag 10/11-2026 18:30
Østergades Foreningshus
Julefrokost og Juleøl 2026
Tirsdag 8/12-2025 18:00
Østergades Foreningshus
Medlemsmøde og Ølsmagning
Onsdag 10/2-2027 18:30
Østergades Foreningshus
Medlemsmøde og Ølsmagning
Tirsdag 13/4-2027 18:30
Østergades Foreningshus
Medlemsmøde og Ølsmagning
Tirsdag 8/6-2027 18:30
Østergades Foreningshus
Dit medlemsskab
Generisk medlemskort
Hvor er medlemskortet?
Du kan altid se dit medlemskort online Og kan du ikke huske dit medlemsnummer, så er det:
Ser dine informationer rigtige ud?
Dit navn
Ikke oplyst
Dit medlemsnummer
Hvis du mener, at nogle af disse oplysninger er forkerte, så kan du ændre dine personlige oplysninger, dit medlemskab og din betalingsmetode her.
 
 
 

KONTAKT
Lokalafdeling Middelfart
Mail: lokalafdeling.middelfart@ale.dk

GLEMT KODE
NY ADRESSE
Afmeld alle nyhedsbreve