Seneste Nyt fra Barløseborg Golfklub

  • Nyt fra Bestyrelsen
  • Nyt fra Sekretariatet
  • Nyt fra Sportsudvalget
 
Nyt fra Bestyrelsen
Kære medlem
Der har været stor aktivitet hen over sommeren i Barløseborg Golfklub – og det fortsætter her i sensommeren. Vi kan i denne måned byde velkommen til aktivt medlem nr. 500 – en god og solid milepæl i klubbens udvikling. Samtidig har vi fortsat registreret mere end 50 prøvemedlemmer og 25 passive medlemmer. Vores ”Spil-med-dag” tilførte klubben 9 nye prøvemedlemmer - alle der mødte op, tilmeldte sig.
Bestyrelsen vil gerne byde alle vores nye medlemmer – både de aktive og prøvemedlemmerne  – velkommen i Barløseborg Golfklub. Vi håber, at I befinder jer godt i klubben og på golfbanerne. I er altid velkomne til at kontakte bestyrelsen eller sekretariatet, hvis I måtte have spørgsmål om klubben eller golfspillet.
 
Danmarksturneringen.
Klubbens 3 hold i Danmarksturneringen sikrede klubben 6 solide sejre (3 x 2 runder) i weekendens sidste runde. Klubbens hold i 5. division rykker nu op i 4. division og kvalifikationsrækkeholdet (herre) skal spille om oprykning seere på året. Stort tillykke til alle spillerne på de tre hold – det er flot gået og en god repræsentation af klubben i ”Golfdanmark”.
 
Barløseborg Invitational 2021
Fredag eftermiddag - den 3. september 2021 - byder klubben velkommen til Barløseborg Invitational 2021. En åben turnering, hvor vi gerne ser flest mulige medlemmer (alle med HPC kan deltage) og samtidig inviterer vi alle klubber på Fyn til at deltage. Der er flotte præmier at vinde – ikke mindst takket være gode præmiesponsorer fra STARK og Larsen-Agentur m/ MEYER bukser. Læs mere om denne spændende turnering på golfbox, hvor du også tilmelder dig.
 
”Gensynsgolf”
Rekrutteringsudvalget og sekretariatet inviterer snart til ”gensynsgolf” for de nye medlemmer fra 2020 og 2021, der endnu ikke er blevet medlem eller integreret i klubben. Gensynsgolfen er planlagt til den 11. september 2021, hvor vi håber at møde flere nye golfspillere og medlemmer.  
 
Klubmesterskaber
Husk også at tilmelde Jer klubmesterskaberne, der finder sted den 18. og 19. september 2021. Konditionerne kan læses og tilmelding ske i golfbox.
 
I bestyrelsen arbejder vi fortsat med fondssøgning til ny toiletbygning. Vi har modtaget tilsagn for 180.000 kr. og mangler nu blot 80.000 kr. for at byggebudgettet kan nå sammen. Vores frivillighedsarbejde er ligeledes på dagsorden. Vi er glade for de mange gode kræfter er løbende hjælper til i klubben med. Vi har fortsat mange ønsker til forbedringer og udvikling, som vi vil kigge nærmere på i efteråret og vinteren løb. Juniorarbejdet kom i fokus med sommerens camp og nu også med trænings- og spillerunder .
 
Sluttelig vil vi også nævne, at en tidligere juniorspiller i klubben nu kan tilføje et europamesterskab for herrehold til sin golfkarriere. Stort tillykke til August Høst, der i juli måned vandt europamesterskabet for herrehold for Danmark. Det er vi også stolte af i klubben.
 
Fortsat god golfsæson her i sensommeren. Vi ses i Barløseborg Golfklub.
Bestyrelsen
Arne Jakobsen


 
Nyt fra Sekretariatet
Fredag den 3/9-2021 afholder vi Barløseborg Invitational 2021.
Alle er inviteret, alle kan være med. Tilmelding via GolfBox.
 
Sammen med Rema 1000 Assens ved Torben Lorenzen, afholder vi Gensynsgolf lørdag den 11. september 2021. Det er et social tiltag overfor vores mange nye medlemmer. Det er en turnering, den første af slagsen i klubregi, der udelukkende henvender sig til medlemmer, der er meldt ind i 2020 og 2021, herunder prøvemedlemmer i 2021. Er du ny i golfverdenen eller er du øvet, ung som ældre, så er du velkommen. Turneringen afholdes på vores Korthulsbane. Vi håber du vil melde dig til dermed skabe golfrelation til andre.nye. Præmieoverrækkelse, spisning og hygge efterfølgende i Tee Time, Café & Restaurant. Der er tilmelding via GolfBox. 

 
Nyt fra sportsudvalget
Weekenden den 21. og 22. august blev 5. og 6. spillerunde af Danmarkturneringen spillet. Søndag bød på hjemmekampe for alle hold. Herreholdene vandt begge kampe med 12-0,  5.div. rykker til 4. div og kval. herrer skal spille slutspil på Møn den 12/9 om oprykning.
Damerne vandt med 8-1 over Svendborg og slutter på 2.pladsen.
 
Mvh. Anne Marie

 

GOLFMANAGER OG KLUBSEKRETÆR
I sekretariatet møder du Kim og Lotte,
som glæder sig til at hjælpe dig
med de spørgsmål, du måtte have.

Sekretariatet tager sig af alt
vedrørende klubben, såsom :
Økonomi
Sponsorer
Indmeldelser
Udmeldelser
Kontingenter
Udlejning af udstyr
Prøvemedlemskaber
Turneringsdeltagelse mm.



ÅBNINGSTIDER frem til 30/9 -2021

Mandag 10.00-16.00
Tirsdag 10.00 - 16.00
Onsdag 10.00 - 16.00
Torsdag 10.00 - 15.00
Fredag 10.00 - 14.00

Der er lukket i Sekretariatet
lørdage, søndage og helligdage.

Tlf. 6479 1224 
E-mail: post@bbgolf.dk
Golfmanager@bbgolf.dk
Barløseborg Golfklub
Skovvangsvej 47 - 5610 Assens - Tlf.: 6479 1224 - E-mail: post@bbgolf.dk