Kære medlem Golfsæsonen nærmer sig nu sit efterår, hvor vi kan se tilbage på en god og fin sæson – også selvom vejret både har været solrigt og vådt. Klubmesterskaberne er netop gennemført med flotte resultater, stort tillykke til Mads Jørgensen og Marianne Hogrefe, som årets klubmestre i slagspil i henholdsvis herre- og damerækken. Også stort tillykke til alle øvrige vindere i senior- og veteranrækkerne. Du kan læse mere om vindere og resultater i dette nyhedsbrev. Afslutningsturnering Der er for tiden afslutningsturneringer i de fleste klubber-i-klubben – og golfklubbens fælles afslutningsturnering finder sted den kommende søndag, den 3. oktober 2021, hvor vi håber på at se flest mulige af vores medlemmer – husk din tilmelding i golfbox, hvor der også er mulighed for tilmelde sig fællesspisningen efter turneringen. Årets hjælperturnering Søndag den 10. oktober inviterer vi alle frivillige udvalgsmedlemmer, hjælpere på baneanlæg m.v. og bestyrelse til årets hjælperturnering, hvor klubben er vært ved den efterfølgende frokost. I forbindelse med frokosten byder vi i år på et spændende foredrag om golfsporten, Ryder Cup og lignende, og vi sender snarest indbydelse ud til alle frivillige. Klubben har netop fået bevilget et pænt beløb fra DGI/DIF’s genstartspulje til at gøre lidt ekstra for vores mange frivillige og gode kræfter/hjælpere i klubben. Vi håber derfor, at alle vores frivillige i udvalg og alle som har hjulpet med at gøre klubben og banen bedre for vores medlemmer og gæster, vil deltage i dette arrangement. Tee Time, cafe & restaurant Som nogle bekendt har klubbens forpagter af Tee time, Vamdrup Hotel v/ Pernille og Daniel Gouveia, valgt at opsige deres forpagtningsaftale – begrundet i udfordringer med at skaffe kvalificeret personale - til udgangen af sæsonen og med fraflytning den 31.10.2021. Det er i forbindelse hermed aftalt, at restauranten er åben, som normalt alle ugens dage – dog er køkkenet lukket mandage og tirsdage – hvor der tilbydes selvbetjening af drikkevarer frem til 15. oktober 2021. Herefter vil restaurantens køkkenbetjening kun være åben efter aftale (ved aftalte arrangementer). Fra 15. oktober vil der fortsat tilbydes selvbetjening af drikkevarer i klublokalet og efter udgangen af oktober vil klubben selv drive klublokale og restaurant med selvbetjening af drikkevarer. Bestyrelsen takker Pernille og Daniel for forpagtningen og betjeningen i sæson 2021 med et held og lykke med driften i Hotel Vamdrup. Bestyrelsen har allerede tage hul på drøftelser om fremtidens restaurationsdrift. Tak til alle, der bidrager med gode ideer hertil – og hvis du kender potentielle forpagtere eller mulige restaurationschefer/kokke, der ønsker en ansættelse, hører vi gerne fra dig. Næste års sæson Planlægningen af næste års sæson og drift bliver snart skudt i gang. Bl.a. afholdes der formandsmøde for Fynske golfklubber den 14. oktober og efterfølgende holdes statusmøde i G6 samarbejdet. Mulige nyheder herfra vil blive meddelt i efterfølgende nyhedsbreve. Samtidig arbejder vi fortsat med planerne om en ny toiletbygning, udskiftning af boldmaskinen og flere tiltrænge fornyelser i greenkeepernes maskinpark. Vi ser frem til en ny og spændende sæson, hvor vi fortsat vil arbejde for at vedligeholde og forbedre klubbens faciliteter. Nyd golfspillet på en velplejet bane i resten af sæsonen - måske vil du i perioder opleve, at greens bliver priklet – det håber vi, at du har forståelse for. God sæsonafslutning! Bestyrelsen Arne Jakobsen |