Næste medlemsmøde falder på den 17. marts, som er irske St. Patricks Day, og det fejrer vi med irske øl

​​​​​​​Nyheder for
Danske Ølentusiaster

Lokalafdeling Esbjerg
 
 

Kære ØLentusiaster:

På næste medlemsmøde skal vi fejre St. Patrick's Day



Det kunne ellers være fint med noget grønt  irsk tøj på - og så lige en høj grøn hat og noget rødt skæg. Så er vi klar til St. Patrick's Dag på Dr. Louise



Nyhedsbrev # 2026-3

Læs i dette nyhedsbrev om:
(Kun punkter med * har nyt indhold i forhold til sidste nyhedsbrev.

1.  * Næste medlemsmøde:                 
       St. Patrick's Day med irske øl og andet grønt
     
       - Tirsdag den 17. marts kl.19 på Dronning Louise.


2.  
* Spisning før mødet - tilmeld dig til Dr. Louise
3.  * Dansk Ølmærke 2026
     - Uddeles i Esbjerg, fredag den 20. marts fra kl. 15.
     - Du er velkommen til at deltage!

4.  * Forårsfest
     - Lørdag den 2. maj kl. 12.30 - sæt kryds i kalenderen!
5.  * ØLfestival i København
     - Fredag den 29. maj - lørdag den 30. maj
6.  * Esbjerg Ølfestival i Jyllandsgade
     - Lørdag den 20. juni kl. 13-16 - arr. Esbjerg Bryghus
7.    Danske Ølentusiasters Generalforsamling
     - Lørdag den 21. marts på Dalum Landbrugsskole i Odense
     - Tilbud om fælles buskørsel fra Kolding 

8.  * Esbjerg Ølmesse blev endnu en gang en succes
     - Læs redaktørens omtale
9.  - * Fanø Strong Beer Festival levede op til den nyvundne tittel:
         "Årets Ølfestival"
     
     - Beretning fra en fredagsdeltager

10.  FOF og Torben Mathews: Slovensk Øl     
      - Onsdag den 6.maj og torsdag den 21. maj 2026
      - Der er endnu pladser at få - 

11. * NYT-NYT - Busters Rejser       
      - Tur til Sydpolen fra 17. juli 2026
      - NYT-NYT: Få smag for Sønderjylland, 24. - 28 august.

12.   Kan du hjælpe os med en smagning i efteråret 2026? -
       - eller hvad med en smagning i 2027?

       - Vi holder medlemsmøde den 3. tirsdag i HVER måned  
13.  * Kommende medlemsmøde
       - Tirs
dag den 14. april med Ø-ØL / Ø-BRYG
14. * Øl-arrangementer i Ribe og Varde
       - Ribe: Lørdag den 26. september: Ribe Ølfest '26
       - Varde: Tirsdag den 24. marts kl.19.10: Belgisk Øl

15.   Intro-tilbud på 100 kr. til nye medlemmer (fra 2023 -> )
       - Har du benyttet dig af dette tilbud fra lokalafdelingen?
16.  * Nyttige oplysninger
       - bl.a. om hvordan du finder referater af møderne
17.   Fotos fra de sidste medlemsmøder, Strong beer festival og meget mere kan du se her:
Fra sidste medlemsmøde med Bryg 365


Fra redaktøren:
Det er blevet et meget langt nyhedsbrev denne gang - men det skyldes bl.a. de mange ølarrangementer, som finder sted i Esbjerg og omegn. Allerede i år har der været to ølfestivaller af høj kvalitet. Begge omtales senere i nyhedsbrevet.

Vær opmærksom på, at nyhedsbrevet læses bedst på en stor skærm. På mobiltelefonen vil der ind imellem være "rod" i teksten. Det er især billedtekster, som måske ikke er lige under billedet. Det kan afhjælpes ved at dreje telefonen ;-)

1. * Næste medlemsmøde:       
Tirsdag den 17. marts kl. 19.00
Ind imellem falder medlemsmødet i marts på datoen den 17., som er irernes internationale St. Patrick's Day. Det må være en seks-syv år siden sidst, så selvfølgelig er det igen oplagt at markere dagen med noget irsk øl - eller i hvert fald noget øl, som kan relatere til den grønne ø - vi garanterer, at der ikke tænkes på "grøn Tuborg" i den forbindelse ;-)
Mød frisk op - og se, hvad vi har fundet på!

Prisen for smagningen - 150 kr.
Heraf går de 30 kr. til Dr. Louise for lån af lokale, borddækning og ikke mindst oprydning efter mødet. De penge er vi vist alle helt godt tilfredse med at "give ud" - ikke?

Noget regnskabsteknisk gør, at det er lettere for kassereren, hvis du først indbetaler de 150 kr. på selve mødedagen. Scan qr-koden eller skriv nr. 47052 i MobilePay.

Vi fik godt nok smagt mange øl fra Bryg 365 på mødet i februar
Hele 12 stk. blev det til på fødselsdagsmødet



Vil du have en gæst med til medlemsmødet?
Det kan sagtens lade sig gøre, - men vedkommende skal så lige tegne et 3 mdr.'s prøvemedlems-skab, som dog kun koster 100 kr. og faktisk giver adgang til de næste 2-3 møder.
Henvend jer til kassereren eller formanden inden mødet for at tegne dette medlemsskab. 
Vi håber selvfølgelig, at medlemmet efter de tre måneder vælger at tegne er personligt medlemsskab.
Her på Dronning Louise foregår de fleste af lokalafdelingens medlemsmøder


2. * Spisning før mødet

Spis med kl. 18.00 på Dronning Louise
Spring aftenens madlavning over og deltag i spisningen sammen med andre ølentusiaster. Maden koster kun 125 kr., som betales til restauranten ved spisningen.
Det er en specialpris kun til os!


Der var stort fremmøde til spisningen i februar. 29 personer kunne nyde Bøf Stroganoff med en krydret sovs, oksekød og champignons.


VIGTIGT!
Tilmelding til spisning

- skal ske til Dronningen (tlf. 75 13 13 44) senest mandag den 16. marts. Hvis du KUN vil deltage i ølsmagningen, kommer du bare til dette tidspunkt.
Fødselsdagskagen var igen en succes - men vi manglede lige lidt sort øl til
 

3. * Dansk Ølmærke 2026
    - uddeling i Esbjerg
Fredag den 20. marts 2026 fra kl. 15 på Dr. Louise

Mærket er ikke noget, man bare får. Det er resultatet af grundig vurdering foretaget af lokalafdelingernes dedikerede ølentusiaster, der besøger og vurderer ølstederne ud fra en række kriterier. Det er med andre ord en anerkendelse, der betyder noget – både for dem der modtager den, og for de gæster, der leder efter en god øloplevelse.
Fanø Bryghus
For at få tildelt Dansk Ølmærke skal der overordnet være et godt udvalg af øl, der behandles ordentligt og serveres i et godt miljø.

I Esbjerg har vi fundet frem til fire steder, som vi mener lever op til kriterierne for at modtage Dansk Ølmærke 2026.

De fire steder er:
Esbjerg Bryghus
Esbjerg Bryghus Ølshop
  • Fanø Bryghus
  • Esbjerg Bryghus
  • Esbjerg Bryghus Ølshop
  • Dronning Louise
Dronning Louise
Uddelingen af mærkerner i Esbjerg vil finde sted fredag den 20. marts fra kl. 15, hvor vi mødes på Dr. Louise og overrækker dem mærket.
Kl. 16 er vi ankommet til Esbjerg Bryghus og Ølshop, hvor de næste par mærker skal overrækkes.
Mærket til Fanø Bryghus blev overrakt i.f.m. Strong Beer Festivalen.
Vi håber, at flere af jer vil dukke op og være med til at hædre og lykønske mærke-modtagerne.




4. * Forårsfest - sæt kryds!
Lørdag den 2. maj kl. 12.30 i haven hos Fritz
I maj sidste år havde vi en hyggelig forårsfest i Fritz og Ingrids lækre have.
En gang kaldte vi også forårs/sommerfesten for "sjat-party", da vi drak alle øl-resterne fra medlemsmøderne. Vi har kun få rester på lager nu, og bruger dem bl.a. til årsmødet, så du skal selv medbringe øl til dagen. Maden sørger vi for.
Prisen bliver 150 kr. for mad m.m.
Skynd dig at reservere dagen i din kalender. Der vil i april komme nærmere invitation med tilmelding.


5. * Ølfestival i København
Fredag den 29. maj og lørdag den 30. maj
i Lokomotivværkstedet - 25 års jubilæumsfestival
Ølfestival er delt op i sessions. Der er to sessions både fredag og lørdag:

  • Fredag 11.00-16.30
  • Fredag 17.30-23.00
  • Lørdag 11.00-16.30
  • Lørdag 17.30-23.00
Det er også muligt at købe en heldagsbillet, som for en reduceret pris giver adgang til begge sessions fredag eller begge sessions lørdag.
I pausen mellem de to sessions kan de, der har købt heldagsbilletter, nyde det gode vejr i Lokomotivværkstedets have, hvor der vil være adgang til de mange food trucks og lidt vådt til ganen.
Med i billetten får du 10 poletter til smagsprøver, et smageglas samt et trykt program med oversigt over udstillere og stande.
Som medlem af Danske Ølentusiaster kan du få 75,00 kr. rabat på entrébilletten.
1 polet = 1 smagsprøve á ca. 10 cl. Eksklusive øl kan være dyrere. Poletter kan købes i pakker af fem eller ti stk til hhv. 75 og 150 kr.



6. * Ølfestival i Jyllandsgade
Lørdag den 21. juni kl. 13-18 i.f.m. Esbjerg Festuge
FOR 5. GANG AFHOLDES DER ESBJERG ØLFESTIVAL I JYLLANDSGADE.
Esbjerg Bryghus inviterer igen i år til Esbjerg Ølfestival. Man har inviterert en række af landets absolut bedste bryggerier samt en håndfuld udenlandske bryggerier af verdensklasse.
Festivalen vil i 2026 bestå af en 5-timers smagesession fra 13 til 18, som kræver billet at deltage i.
En billet til Esbjerg Ølfestival koster 425,- og består af følgende:

  • ARMBÅND
  • EGET GLAS
  • SMAGSPRØVER AD LIBITUM
Lokalafdelingen deltager med bl.a. PR-materiale
Kan du hjælpe?

Vi har aftalt med Bryghuset, at vi må stille vores pavillon op. Vi er bare lidt i tvivl om, hvor vidt vi har "personale" nok til at dække de fem timer i boden. Hvis du kunne være interesseret i at hjælpe til en time eller to, hører vi gerne fra dig. Måske får vi også mulighed for at udskænke øl, for på den måde at tiltrække flere publikummer.


7. Generalforsamling i
    Danske ØLentusiaster
Lørdag den 21. marts 2026 på Dalum Landbrugsskole
Danske Ølentusiaster byder alle sine medlemmer velkommen til Generalforsamling 2026.
 
Dagen vil som altid være fyldt med god debat, gode øl og hyggeligt selskab på tværs af lokalafdelingerne. Så tag bare alle dine ølentusiast-venner med til Odense denne lørdag.
Vi er foreløbig nogle stykker fra Esbjerg, som agter at tage med. Hvis du kunne få lyst til at deltage, er der to muligheder for transport.
Begge starter med tog kl. 8.31 fra Esbjerg.
Man kan så enten fortsætte helt til Odense og så tage by-bussen til
Fra Stormødet i lørdags på Dalum Landbrugsskole i Odense
Dalum, eller man kan stå af toget i Kolding og fortsætte med den Østjyske fællesbus. I begge tilfælde ankommer man til Dalum ved 10.30 tiden.
Fællesbussen koster 200 kr.

Bemærk, at tilmeldingsfristerne er overskredet, så det er nødvendigt at kontakte arrangørerne!


​​8.  * Esbjerg Ølmesse 2026
Endnu en succes for CEPE, som arrangerer messen
Selv om det blev en pæn lang dag for os fire, der bemandede Ølentusiast-pavillonen, blev det også en hyggelig og fornøjelig dag. Vi mødte mange ølvenner og fik også god lejlighed til at smage en del af de gode øl på standene.
Opdelingen i to sessions var alle vist tilfredse med. Det gav
Ind i mellem var der besøg i boden


samlet flere besøgende uden at det gik ud over den gode plads i hallen. Det er jo en festival, hvor vist nok alle har mulighed for at få en siddeplads, og det kan ølentusiaster godt li'.
Andre foretrækker at få en snak med bryggerne mens man drikker øllet. Det var der også god tid til.
Så alt i alt en meget vellykket "messe" i Blue Water Dokken.

9. * Fanø Strong Beer Festival
- levede igen op til titlen som "Årets Festival"
Fire timers intens ølsmagning - jo, - det kan godt lade sig gøre. I løbet af kort tid efter åbningen kl. 16, havde de 350 deltagere på fredagens session fordelt sig rundt ved de mange smagesteder, og stemningen holdt lige til sidste udskænkning kl. 20.
De mange bryggerier diskede op med et væld af stærke øl og ikke mindst Fanø Bryghus har hvert år nogle meget kraftige fadlagrede ting på hanen.
I modsætning til Esbjerg Ølmesse kan der næppe lukkes flere mennesker ind. Der var godt fyldt overalt og ikke mange muligheder for at sidde ned, så man kommer en del rundt.
Personligt savnede jeg øl-whisky foredraget med de to Jonas'er fra Stauning Whisky og Fanø Bryghus. Det viste sig, at de to i år åbenbart var rundt forskellige steder med deres smagning. Det lykkedes mig lige at overvære slutningen af én af disse, - men det levede slet ikke op til tidligere års meget underholdende show. Larm og for lidt plads og udsyn gjorde, at showet slet ikke kom til sin ret. Synd for de to entertainere, som ses her til venstre....



10.  * FOF og Torben Mathews
- Onsdag den 6.5.2026 og torsdag den 21.5.2026

En aften i øllets tegn:
Slovensk Øl - fra tradition til craft beer
Sloveniens nationaldrik er ganske vist žganje, den lokale snaps – men øl spiller en næsten lige så vigtig rolle i landets drikkekultur. Bag de klassiske pilsnere gemmer der sig et væld af smagsoplevelser og håndværksmæssige traditioner, der fortjener at blive opdaget.

Denne aften stiller vi skarpt på Sloveniens ølscene, hvor du kan smage både traditionelle og eksperimenterende bryg. Med fokus på humle, kvalitet og kreativitet får du indsigt i, hvordan slovenske bryggere forener klassisk ølhåndværk med en spirende craft beer-bevægelse.

Smagningen ledes af entertainer og foredragsholder Torben Mathews, kendt for sine humoristiske og underholdende ølsmagninger i hele landet.
Arrangementet afholdes på Restaurant Dronning Louise, der danner rammen om en hyggelig aften med smag, stemning og gode historier.
Kom med – og oplev Sloveniens øl med nye øjne og smagsløg.

Om Torben Mathews:
Sproguddannet halvenglænder og britisk statsborger med en livslang passion for sprog, sproghistorie – og ikke mindst øl. Trods mere end 60 år i Danmark holdes der fortsat med England, når det gælder fodbold, og med Danmark, når håndbolden er i spil. 



Praktiske oplysninger
Smagningerne starter allerede kl. 18.30 og slutter ved 21-tiden.
Har du ikke tidligere været til en smagning med Torben, - skulle du unde dig selv den oplevelse. Det er altid med spændende øl, som kan være udfordrende, men under alle omstændigheder er Torben en meget underholdende foredragsholder.
Der er stadigvæk billetter á 335 kr. til begge "forestillinger" - men mon ikke snart den første af datoerne bliver udsolgt.
En aften for dig, der elsker øl, kultur og fællesskab omkring gode smagsoplevelser.




11. * Busters Rejser
Tur til Sydpolen i sommerferien
Smag på/få smag for Sønderjylland
Fredag d. 17. juli til søndag den 26. juli

Buster skriver:

Jeg har nu sammensat programmet for 10-dages rejsen til SYD POLEN i juli måned med 
hoteller i Lecnica, Zakopane, Krakow og Berlin, og med ½-pension plus lidt mere.
Spændende udflugter med guide både i Polen og i Berlin.
Hele rejsen gennemføres, som sædvanligt, med rutinerede chauffører i 4-stjernet luksusbus fra Brørup Turistbusser.
Mandag d. 24. aug. til fredag den 28. aug.

Buster skriver:

Som skrevet i seneste nyhedsbrev, er mit næste bud på en "smag på / få smag for...tur" en 5 dages rejse til Sønderjylland, fra 24. til 28. august 2026, hvor vi skal bo på Hotel Norden, centralt i Haderslev og lige ved den smukke Dampark.


Klik på billederne for at downloade program for turen.


12. Kan du hjælpe os i 2026/27 
- Vil du stå for en smagning i 2026 eller 2027?
Ham her behøver du slet ikke at leve op til ;-)
Til gengæld kan du selv opleve ham to gange i maj måned - se ovenfor.



Har du et særligt land, bryggeri, øltype eller noget helt fjerde, som du gerne vil lave en ølsmagning omkring?
Så er det nu, at du skal nævne det for én i bestyrelsen, eller skrive en besked til formand jakob.sorensen@ale.dk.

** Vi er ved at have alle møder i 2026 "besat" - men fortvivl ikke - vi fortsætter jo i 2027 **

Måske kan du slå dig sammen med din bedste øl-ven?
Bestyrelsen er altid klar til at svare på spørgsmål i forhold til mængde og pris og andre ting, som du kunne være i tvivl om. Vi er også gerne behjælpelig med at skaffe øllene.

Som udgangspunkt afholder vi altid vores møder den 3. tirsdag i HVER måned, så der er nok at vælge imellem ;-)

13. * Næste medlemsmøde
    Tirsdag den 21. april    
"Ø-ØL" er temaet denne aften!

Gad vide, hvilke øer, der bliver repræsenteret? For der er da i den grad rigeligt at vælge imellem. Bare tag de tre vadehavsøer, Fanø, Mandø og Rømø - er der ikke bryggeri på alle tre? En gang var der i hvert fald en Mandø-øl - men måske ikke lige brygget på Mandø. Nej, - den bliver nu brygget på Ribe Bryghus og kun solgt i brugsen på Mandø.
Men vi får se, hvilke Ø-ØL smagningen byder på.


14. * Hvad sker der hos naboerne
Ribe
Varde
Lørdag den 26. september 2026
Ribe Bryghus
Ribe Ølfest '26
Tirsdag den 24. marts 2026
kl. 19.10 i Dronningeværelset

Belgisk ølsmagning


15. Få 100 kr. i velkomst rabat
 - Tilbud til nye medlemmer i Esbjerg
HUSK, at du som nyt medlem kan få 100 kr. i velkomstrabat, når du kommer til dit første medlems-møde i lokalafdeling Esbjerg.

Tilbuddet gælder lige så længe, du er medlem af foreningen, - altså også selvom du ikke når at udnytte det i dit første år som medlem. En del nye medlemmer fra 2023 og 24 har endnu ikke benyttet sig af det fine tilbud...
N.B. Tilbuddet gælder IKKE, når der tegnes et 3 måneders prøve-medlemsskab.


  Vi ses tirsdag den 17. marts 
     kl. 19.00  / 18.00 på     
     Dronning Louise    



Højt St. Patrick-skum fra
Formand
Jakob Sørensen
Nyhedsbrevsredaktør
Ole Spangsberg



16. * Nyttige oplysninger
REFERATER af møderne:

Referenten, Finn Thor Sørensen, bærer med smil sin byrde og spidser pennen for at lave fyldige referater, som DU kan læse på vores hjemmeside: ale.dk/esbjerg.
Klik nedenfor for at komme direkte til referaterne fra det sidste års møder.


Marts 2025: En tirsdag på Amager og Jack-øl:
     https://ale.dk/media/0ynffoab/referat-250318.pdf
April 2025: Farver nye verden:
     https://ale.dk/media/xb3hp21h/referat-250415.pdf

Maj 2025: Husker du?
      https://ale.dk/media/5r4h3onm/referat-250520.pdf
Juni 2025: Norden Rundt:
     https://ale.dk/media/vehfsaz4/referat-250617.pdf
Juli 2025: In the Summertime:
     https://ale.dk/media/bcklrwzq/referat-250715.pdf
August 2025: Stepping Stone:
     https://ale.dk/media/u1ekd4wv/referat-250818.pdf

September 2025: Årsmøde og "Øl kan være meget godt,..."
     https://ale.dk/media/l2gnv4zx/referat-250916.pdf
Oktober 2025: Esbjerg Håndbryggerlaug:
     https://ale.dk/media/hmaih4hx/referat-251021.pdf
November 2025: Black Tuesdag - Østersøen rundt:
     https://ale.dk/media/ryofzr2f/referat-251118.pdf
December 2025: Quizmas og Juleøl:
     https://ale.dk/media/wmbdcap1/referat-251216.pdf
Januar 2026: Baltic Porter Day:
     https://ale.dk/media/bxel3pix/referat-260117.pdf
Februar 2026:
     Bryg 365 og Fødselsdag:

     https://www.ale.dk/media/x54kurpt/referat-260217.pdf


BILLEDER fra møderne:
Kan du se ved at klikke på nedenstående link. Galleriet vises, så du ser de ældste billeder først (helt fra 2012). Sortér efter 'Faldende' ved at klikke på de tre små streger øverst til højre. Så får du de nyeste billeder først.


Tilmeld dig nyhedsbreve fra andre lokalafdelinger
- f.eks. fra Varde og Ribe

Læs her, hvordan du gør! 


NEDERST i dette nyhedsbrev er der en ret svag tekst:
"RET DINE NYHEDSBREVE". Når du klikker på den, dukker en side op med ALLE regioner og lokalafdelinger i hele landet. Her har du mulighed for at krydse af, hvorfra du vil modtage nyhedsbreve.
Jeg har selv valgt ALLE - og det giver en ordentlig flok nyheder fra hele landet - og en masse mails at slette ;-)

Men det er da helt oplagt at vælge nyhedsbrev fra vore to naboafdelinger: Varde og Ribe, - samt fra Region Vadehavet.

Vi mødes hver tirsdag på Dr. Louise
Vi har flyttet det ugentlige møde på Dr. Louise fra onsdag til tirsdag. Oprindeligt mødtes vi for at smage på ugens Cask-ale, som proppen blev slået af onsdag kl. 16. Siden corona har der desværre ikke været cask på Dr. Louises øl-menu, men vi fortsatte (selvfølgelig) med at mødes.
ALLE er velkomne hver tirsdag mellem ca. kl. 15 - 18.







​​​​​​​
KONTAKT
Danske Ølentusiaster    
Lokalafdeling Esbjerg
Mail: ole.spangsberg@ale.dk

 
GLEMT KODE?
ER DU FLYTTET?